U want me ~ 1D+JB, del 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
I denne del af movellaen, sker der en masse. De oplever mange ting med hinanden, og Emma og Harry bliver tættere og tættere. Men Emma bliver også tættere og tættere på Justin, for hver dag der går.
Lige siden Laura kom hjem fra England, da hendes storesøster kom ud for en ulykke, har Niall og hende skrevet og skypet sammen. De er blevet super gode venner, måske lidt mere end det.
Justin møder også en pige, som han bliver lidt lun på i Danmark, da de alle tager derhen for at besøge familie og venner. Det bliver Emma dog meget overrasket over, og får en snak med ham om det.
En dag hvor de skal til en fest, gør Harry noget uventet, som kommer til at ændre alt!
Spørgsmålene er: Hvad sker der den aften? Og bliver der nogensinde noget mellem Niall og Laura? Kommer der til at være noget, mellem Justin og den pige, han er lidt lun på?
Det får du kun svar på, her i movellaen 'U want me'...
-God fornøjelse :)

12Likes
3Kommentarer
5534Visninger
AA

10. :'-(

Emmas P.O.V: 
Efter jeg havde kørt lidt frem og tilbage i bilen, gik vi indenfor. Nogle af os nåede at sætte os ned, men jeg blev stående, da der ikke var flere pladser tilbage. Harry kom hen til mig bagfra, og omfavnede fine arme rundt om mig, hvor han flettede sine store hænder i mine. Han placerede sin mund bag mit øre, og begyndte at kysse mig, inden han åbnede sine læber, og hviskede så gåsehud kom til syne langs min rygrad "You wanna move in together?", og smilede sindssygt charmerende til mig. "Really?" hviskede jeg tilbage, mens han holdte om mig. Overraskelsen i min stemme var tydelig, og jeg var mere end overrasket. Jeg var både smigret, over at han overhoved havde tænkt på os flytte ind sammen.

"Mhm" mumlede han bare lavt, da jeg kunne mærke et smil forme sig på hans læber, i hans kys langs min hals. "I'd love to" smilede jeg, og kiggede ind i hans smukke grønne øjne, da jeg vendte mig om. Han nikkede smilende, og fokuserede på min mund. Mine læber mødte hans, inden jeg hviskede ”When?”. ”Shh” afbrød han, og placerede en finger på mine læber, hvorefter han fandt mig i endnu et kys.

Vi ville holde det lidt hemmeligt, ellers ville det være lidt for meget på én gang, med Zayn og Perrie blive gift og min fødselsdag. Så det var et lidt dårligt tidsspunkt at sige det på, men vi kunne bare sige det på et andet tidspunkt. Det var lidt overvældende, men jeg ville ikke gøre så meget ud af det, så jeg gav bare et kæmpe kys til Harry, og sagde kærligt "I love you" og det samme gjorde han...

Efter noget tid hvor vi bare havde hygget os, besluttede vi os for at se en film, inde i hjemmebiografen nede i kælderen, for vi var lidt flade alle sammen. Vi satte os ind i biografen, lidt blandede steder.

Selvfølgelig sad jeg ved siden af Harry, på den store sofa bagerst i lokalet. Du ved, den vi havde sex på. Vi spærrede den med det samme, da vi ville synes, det ville være lidt synd for de andre, at de skulle sidde et sted, vi Harry og jeg havde hygget os lidt.

Jeg havde ikke nogle forslag på en film, men Harry havde. Han ville gerne se sin ynglings film 'Love actually'. Han elskede den film, og kunne se den flere gange hvis det var. Det var en rigtig kærlighedsfilm, så det gad de andre drenge ikke se, de sagde bare, at den kunne vi se når vi var alene. Zayn ville gerne, da han var en romantisk type. Og følsom. Jeg var virkelig glad på Perries vegne, at hun havde fundet sådan en god kæreste, som virkelig elskede hende. Men der var jeg også rimelig heldig..

Drengene ville hellere se en gyser- eller actionfilm. Jeg havde det fint med det og det havde de andre også, så det så vi. Drengene havde hørt en rigtig god gyser, som hed 'The uninvited'. De sagde, at det var nok mere en mystisk gyser, men den var god syntes de. Så den besluttede vi os for at se.

Midt i filmen, var det lidt klamt, så Harry og jeg besluttede os for, at gå ud at hente nogle popcorn, som en undskyldning for ikke at se på det morderiske sted i filmen.

Vi gik ud af biografen hånd i hånd, og ligeså snart vi kom ud af biografen og havde lukket døren, smed Harry mig op ad væggen, og kyssede mig lidenskabeligt på læberne. Jeg blev helt blød i knæene af hans kys. En god kysser, det var han!

Mens Harry stadig havde sin tunge i min mund, bukkede han sig en smule, og greb sine store hænder fat om mine lår, og bar mig over på køkkenbordet.

Jeg trak stille min tunge fra hans, hvor jeg så sagde "So, when are we going to find a house?", og kiggede smilende på ham. Jeg kunne stadig ikke tro, at vi skulle flytte ind sammen.

Han smilede bare til mig og sagde "Tomorrow" og kyssede mig igen. "Tomorrow, huh?" sagde jeg mumlende i vores kys. Lidt spontant. "Im good with that" smilede jeg igen mumlende i vores kys. Vi kyssede videre, og fik mere og mere lyst til hinanden. Hans berøringer med sine enorme hænder, det her ville gå ud af kontrol, hvis nogle ikke snart stopper mig. Harrys tunge gik fra min mund, til min hals, og slikkede mig langs halsen, så min krop gik helt amok. Han begyndte på en måde at snave min hals blidt, så dejligt, at et støn undslap min mund. Harry tog sin store hånd kørende langs min ben og under min nederdel, som jeg havde taget på inden vi skulle ind i biografen. Jeg lænede mit hoved tilbage af ren nydelse, hvor hans navn kom hviskende fra mine læber.

Jeg åbnede mine øjne, og ud af min øjenkrog, så jeg Justin stille sig i dørkarmen. ”Harry!” udbrød jeg, og prøvede at skubbe ham væk. ”What? You don’t like it?” spurgte han forvirret og kiggede undrende på mig. Jeg førte mit blik hen mod Justin, så det fik Harry til at kigge derhen. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, og rettede lige på min nederdel.

"Hi Justin" sagde jeg til ham og prøvede at redde den, igen. Ligesom sidste gang han forstyrrede. "Im sorry...again" rømmede Justin, og var ved at gå tilbage, nedenunder til biografen.

"What is your problem?" udbrød Harry, inden han forsvandt helt. Jeg blev rimelig overrasket over, at Harry kunne finde, på at sige sådan noget. "Harry?" hviskede jeg, for jeg syntes det var rimeligt uhøfligt. Justin stoppede op, og gik et par skridt tilbage, for at få øjenkontakt med min kæreste. ”What?” spurgte Justin forvirret, da han fik øjenkontakt med Harry-

"Come on. You know. You’re alway interupting Emma and I. So what the f*ck is your problem?" sagde Harry mere provokeret og gik lidt væk fra mig. Jeg hoppede ned fra køkkenbordet, så jeg kunne holde ham lidt afstand fra Justin. "Im sorry, man. But I'd just see when you were done, popping popcorn...Nothing else" undskyldede Justin til Harry. Han sagde bare irriteret "Yeah right. What the f*ck are you tying to do? Taking my girlfriend from me? Cause I see the way you look at her.. It’s not a friendly way. Even I can tell". Han gjorde Justin stum, mens Justin blik stille veg hen mod mig, som et slags ’Red mig’-blik. Jeg kiggede bare uforstående på ham, og tog fat i Harrys arm for at holde ham på afstand.

”You see that Emma. He’s too big of a pussy to even answer.. You keep away from us. You understand?” truede Harry ham råbende. Jeg var ikke sikker på om de kunne høre det nedenunder, men det håbede jeg ikke. ”Yeah. Sorry.. Look I just came here to see if the popcorn were done.. I didn’t expect seeing you doing nothing else” sagde Justin svagt og undskyldende. Harry kiggede bare pissed off på Justin, mens han smækkede nogle popcorn ind i mikroovnen, og sagde "Happy now", hvorefter han gik ud på toilettet, for lige at tage en pause håber jeg.

Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var rimelig rystet over hans opførsel. Jeg havde ikke set ham sådan før. Jeg gik så lidt tættere på Justin og sagde "Im sorry... Im sure he didn't meant it" og var helt i chok, og kunne mærke nogle tårer presse på. Jeg holdte om mig selv, og prøvede at berolige mig selv.

Justin stod stadig lænende i dørkarmen, hvor så han lige hurtigt kiggede til begge sider, kom så over til mig, og gav mig et trygt kram. Og det var dér jeg brød sammen, jeg kunne mærke nogle tåre vælte ned af mine kinder, mens Justin vukkede mig frem og tilbage, og hviskede "It's okay, it's okay". Jeg tog min hånd op til min mund, bag Justins ryg, og bed i den for ikke at græde. Den oplevelse var for meget. Hvis Harry blev sur over en så sølle ting, hvem ved hvad han ellers kan blive sur over? Bange for ham? Ja det var jeg. Hvad hvis han slet ikke var den jeg troede han var?

Lidt efter ville Justin køre hjem, så jeg kunne tale med Harry alene. Selvom de andre var nedenunder og så film, så havde de ikke opdaget noget endnu.

Jeg gik hen til toiletdøren, bankede på, og sagde stille nærmest hviskende "Harry?". Jeg kunne ikke høre noget svar, bare nøglen dreje om i nøglehullet. Døren åbnede stille, og jeg kunne straks mærke Harrys lange arme omfavne mig, og hviskede i mit øre "Im so sorry. But he just... Irritates me..." jeg viklede mig ud af Harrys arme, og sagde fornærmet "So what... He's my friend. And you can't just say these things to him, because he's my best friend. You have to respekt that..." sagde jeg grædende, og sur på samme tid, mens jeg kiggede ham i øjnene, selvom det var svært. Det var svært, at sige det til ham, men det var rigtigt, det var sådan jeg mente. Det var ubehageligt, at snakke sådan til ham. Det hér var vores første diskussion. Underligt. Det føles underligt.. og ubehageligt!

"I understand..." begyndte han, hvor jeg så afbrød ham "No, you obviously don't" min hårde attitude forlod mine læber, og jeg ville bare væk. Væk fra ham. Jeg var stadig ikke kommet over hvor sur han blev, og hvordan han talte til Justin. Det tog mere end en time at tilgive. Det her skulle mindst tage en dag. Jeg skulle væk. Væk herfra og tænke over hvad han havde gjort.

Jeg gik så hen til hoveddøren, tog min jakke med min pung og telefon i, og smækkede døren efter mig. Jeg gik ned til bilen jeg havde fået af Harry og kørte af sted. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle køre hen, jeg kørte bare...

Harrys P.O.V:
Jeg hørte det kæmpe brag fra døren der smækkede, og kiggede ligegyldigt, med tårer i øjnene ned på gulvet. Var det hér slut? Vores forhold. På denne reaktion jeg lavede. Kunne det ødelægge vores forhold? Det håbede jeg ikke. Emma og jeg var ikke færdige med hinanden, på grund af en reaktion. Min reaktion. Jeg kunne godt forstå, at hun blev bange for mig, på den måde jeg råbte, og var ligeglad med hvor uretfærdig jeg var. Han pisser mig bare af. Og især når han hele tiden skal forstyrre os. Jeg ved han vil have hende (U want me :-D). Men hun var min. Hun var min, og ingen andres. Jo hendes forældres, men eller ikke. Jeg vidste godt at hun blev bange for mig, men jeg ville ikke have at hun skulle være bange for hendes kæreste. Han burde være den, hun følte sig tryg ved. Var det så Justin? Ad. Bare tanken ved det, fik mig til at få brækfornemmelse.

De andre kom ud fra biografen, og spurgte hvad der var sket. Jeg sagde bare, at det var bedst de gik hjem nu, så det gjorde de. 

Efter de så var gået ud af hoveddøren og hjem, var det kun drengene og jeg tilbage. Jeg satte mig ned i sofaen, hvor mine tårer ikke kunne holdes inde længere. De røg ud som et vandfald, og kunne ikke tænke klart. Drengene var meget bekymret og spurgte hvad der var sket. Jeg kunne ikke tale lige nu, men fik det hele ud senere. Hun havde ret, jeg var en kæmpe nar, men alligevel ville jeg bare ikke miste hende.

Jeg løb desperat ud til min bil, og satte speederen i bund, da jeg havde drejet nøglen om. Det regnede vandvittigt meget, og var lidt mørkt i det. Dagen var godt nok gået hurtigt. Bare fløjet forbi. Men her til aftes gik det langsomt, og ville bare ønske den snart var overstået, så jeg kunne vågne op til Emma igen..

Da jeg var nået halvvejs, gik min bil i stå, og jeg kunne ikke starte den igen. ”F*cking perfect. Sh*t” råbte jeg, og gik ud af bilen, og satte det ene ben foran det andet. Så måtte jeg vel bare gå resten af vejen..

Efter jeg havde gået deromkring 9 km, midt om natten, med en lommelygte i hånden, kom jeg endelig til huset.

Jeg bankede på for tredje gang, og Justin kom til syne i døråbningen. Jeg var helt våd, hvor Justin så udbrød "Harry?". "I'd just come here to apologize for what I did to you... Im sorry..." sagde jeg med et tydeligt tegn på flovhed, mens han kiggede lidt trist på mig, han gav mig et lille smil og spurgte om jeg ikke ville indenfor, men jeg sagde nej. Jeg kunne ikke, jeg gik så bare tilbage.

Jeg ville gå over til Ed (Sheeran), for han boede ikke så lang herfra.

Efter de 4km ekstra, nåede jeg til hans store hus, og bankede ivrigt og rystende af kulde, på døren. Lidt efter åbnede han døren, og blev overrasket da han så mig i denne tilstand, og lod mig med det samme indenfor. ”What happend to you” hans bekymring var tydelig i hans mørke stemme, da han rakte mig et tæppe. Jeg ignorerede det bare, og spurgte med min forkølet stemme ”Can I borrow some dry clothes?”. Han nikkede bare og fandt noget frem.

Lidt efter jeg havde fået noget tørt tøj på, noget varmt at drikke, og fortalt ham hvad der var sket, syntes han at jeg skulle udtrykke mine følelser, i en sang. Det hjalp altid med han, fortalte han mig. Jeg kunne sagtens se hans pointe, så vi gik straks i gang med, at skrive og synge. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med, at få nogle tårer i øjnene da de betydningsfulde ord forlod mine læber, selvom jeg prøvede at lade være...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...