U want me ~ 1D+JB, del 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
I denne del af movellaen, sker der en masse. De oplever mange ting med hinanden, og Emma og Harry bliver tættere og tættere. Men Emma bliver også tættere og tættere på Justin, for hver dag der går.
Lige siden Laura kom hjem fra England, da hendes storesøster kom ud for en ulykke, har Niall og hende skrevet og skypet sammen. De er blevet super gode venner, måske lidt mere end det.
Justin møder også en pige, som han bliver lidt lun på i Danmark, da de alle tager derhen for at besøge familie og venner. Det bliver Emma dog meget overrasket over, og får en snak med ham om det.
En dag hvor de skal til en fest, gør Harry noget uventet, som kommer til at ændre alt!
Spørgsmålene er: Hvad sker der den aften? Og bliver der nogensinde noget mellem Niall og Laura? Kommer der til at være noget, mellem Justin og den pige, han er lidt lun på?
Det får du kun svar på, her i movellaen 'U want me'...
-God fornøjelse :)

12Likes
3Kommentarer
5458Visninger
AA

1. Stakkels Justin

Emmas P.O.V:
Taxaen kørte mig straks hen til hospitalet, hvor Justin var. Jeg gik indenfor, og gik hen til det rum, hvor Justin lå. Jeg bankede på og åbnede stille døren. Jeg var på en måde lidt nervøs. Justin smilede stort da han så mig, og sagde "Hi", lidt hæst. Jeg blev overrasket, da jeg så Justin havde et kæmpe hul i panden. Jeg gik bekymret over til ham, tog mine hænder om ham, og sagde "Oh my god. Are you okay?". Han prøvede at smile, mens han rettede sig op i sengen, og sagde "Well... The nurse here have had removed the the glass, that were stuck in my wound... so now she is going to sew it", mens han kiggede lidt utilpas på væggen foran ham. "It wasn't what I asked about", jeg kiggede stadig bekymrende på ham. Han kiggede trist, og prøvede at smile, og sagde lidt efter "It hurts... It really hurts", hvor jeg kunne se hans øjne fyldes op med vand. Det var ingen tvivl på grund af smerten. Jeg tog ham tæt ind til mit bryst, og nussede ham beroligende langs ryggen, mens jeg kunne mærke min trøje blive lidt våd af Justins tårer...


Jeg havde lagt mig op i sengen med Justin, og havde bare ligget og nydt stilheden, mens jeg passede så godt jeg kunne på Justin. Helt stille var her nu ikke, da en bib lyd, bibbede hvert sekund, for at tjekke Justins puls. Eller vejrtrækning. Ved ikke helt hvad den var til. Kort efter kom sygeplejersken fra tidligere ind, og sagde at det var tid til at Justin skulle syes. Så derfor bad hun mig pænt om at gå. Jeg rejste mig op ad sengen, og var ved at gå, men Justin holdte bare fast i min hånd og spurgte sygeplejersken "Can't she stay?". Hun kiggede bare på ham, med et medfølsomt blik, og sagde efter lidt tid "Of course she can" mens hun smilede kærligt til den sårende Justin. Jeg vendte mig om, mens Justin stadig holdte mig i hånden, og så ham smile stort, dog med et kæmpe hul i panden. Jeg smilede venlidt til ham, og hjalp lægerne med at køre ham ud til gangen, og ind til det rum hvor han skulle syes. Jeg holdte ham stadig i hånden, nu hvor han ikke ville give slip. 
Vi kom ind i rummet, hvor jeg satte mig ved siden af Justins seng, og holdte ham i hånden. Vi ventede lidt tid, inden han skulle syes, hvorefter en læge kom ind og gjorde klar. Han satte sig hen ved siden af sengen, på den modsatte side af mig, og begyndte at sy. Først kunne jeg godt mærke Justin trykkede mig i hånden, da nålen stak ham. Men da lægen var godt igang, og han var blevet vant til smerten, trykkede han ikke så meget. Jeg begyndte at glide min tommelfinger på og ned af Justins hånd, for at berolige ham. 

Lægen blev færdig og Justin slap lettet min hånd. Vi skulle lige have noget information vide, som hvornår og hvordan Justin skulle rense sit sår og sådan noget. Derefter fik vi lov til at gå. Vi gik ud til Justins bil, hvor der var en masse fotografer. De pressede sig så tæt som muligt hen til Justin, og spurgte ham om nogle spørgsmål i munden på hinanden, så man kunne ikke rigtigt høre hvad de sagde. De havde bare ingen situationsfornemmelse. Paparazzierne var nok det værste ved berømmelsen. Det havde jeg allerede fundet ud af. Justin havde selvfølgelig Kenny med så han kunne beskytte ham, men også så han kunne køre bilen. Justin og jeg satte os om på bagsædet, mens Kenny gik om til køresædet. Det her kom garanteret på forsiden...

På vejen hjem til Justin, ringede Harry i bilen. "Hello?" sagde jeg, da jeg tog telefonen. "Hi Emma. I would just say that, the boys and I are done, and are going home now. But I were thinking that we could go to the beach tonight? I have a surprise", sagde han. Det ville jeg meget gerne, men jeg ville lige spørge Justin om han kunne klare sig. Jeg kiggede spørgende på ham, der bare nikkede, som et 'go ahead'-tegn. "I'd love that" smilede jeg stort, mens jeg kiggede ud af vinduet. "Great. I love you" sagde han kærligt. Jeg smilede og sagde "I love you too...Bye", og lagde på. 


Vi kom kort efter til Justins hus, hvor jeg lige gik med ham indenfor, og lige gjorde ham tilpas, inden jeg gik. Efter det, gav jeg lige hurtigt Justin et blidt kys på kinden, og gik stille ud af døren. Jeg havde bestilt en taxa, som stod klar udenfor. Jeg sagde hvor han skulle køre hen, hvilket han så gjorde...

Jeg ankom til drengenes hus, og gik indenfor. Der var overraskende stille, men man kunne dog høre dem snakke inde i stuen. Jeg lukkede døren, hvor jeg så kunne høre en komme nærmere. Jeg vendte mig om og så Harry gå smilende hen mod mig. Jeg smilede tilbage, hvor han så lige nåede, at sige "Hi" inden han gav mig et dejligt kys. 

Vi gik derefter ind i stuen, hvor jeg så Perrie sidde ovenpå Zayn. Jeg blev glad og gik med åbne arme hen mod hende, mens jeg sagde "Peeerrrieee". Hun fik øje på mig og rejste sig straks og af Zayns skød, og gjorde det samme som mig. Vi mødte hinanden i et kram, hvor jeg så hørte Louis sige ironisk "Uhm... Im glad to see you too, Emma", som om jeg ikke var glad for at se drengene. Vi grinede, hvor efter jeg så gav dem alle et kram, og sagde hej. Niall spurgte så efterfølgende "So...Is Justin okay?" lidt mindre glad. Han bekymrede sig virkelig om Justin. Justin skulle være taknemmelig for at have en ven som Niall.

Perrie spurgte så "What, happend to him?", mens hun satte sig tilbage på Zayns skød. "He walked into a glass door" svarede jeg, "...Again" tilføjede Zayn. Perrie smilede og sagde "What?", mens hun holdte sin hånd foran sin mund. "He actually had a big wound on his forhead. It looked preatty bad. But he got sewed, so... It's fine now" jeg kiggede lettende ned på sofastolen foran mig, og satte mig så efterfølgende ned på den. Harry satte sig i sofaen, sammen med de andre.

Vi snakkede og hyggede os bare i noget tid, hvorefter vi ville tage noget aftensmad...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...