U want me ~ 1D+JB, del 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
I denne del af movellaen, sker der en masse. De oplever mange ting med hinanden, og Emma og Harry bliver tættere og tættere. Men Emma bliver også tættere og tættere på Justin, for hver dag der går.
Lige siden Laura kom hjem fra England, da hendes storesøster kom ud for en ulykke, har Niall og hende skrevet og skypet sammen. De er blevet super gode venner, måske lidt mere end det.
Justin møder også en pige, som han bliver lidt lun på i Danmark, da de alle tager derhen for at besøge familie og venner. Det bliver Emma dog meget overrasket over, og får en snak med ham om det.
En dag hvor de skal til en fest, gør Harry noget uventet, som kommer til at ændre alt!
Spørgsmålene er: Hvad sker der den aften? Og bliver der nogensinde noget mellem Niall og Laura? Kommer der til at være noget, mellem Justin og den pige, han er lidt lun på?
Det får du kun svar på, her i movellaen 'U want me'...
-God fornøjelse :)

12Likes
3Kommentarer
5447Visninger
AA

20. Skader og en masse tårer

Emmas P.O.V:
Jeg fik lige nogle krykker af lægen, og skulle lige prøve dem, hvorefter jeg fik tilladelse til at tage hjem. Mine søstre, drengene, Jennifer, Perrie og Laura var kommet, og flugte mig ud til bilen. Justin var garanteret taget hen til hotellet, nu hvor han ikke var her mere.Harry bar mig hjælpsomt ind i bilen, og vi kørte derefter hen til hotellet.

Efter noget tid kom vi endelig til hotellet. Vi gik ud af bilen, og op til vores værelser. Harry kunne selvfølgelig ikke lade være med at støtte mig, selvom jeg havde krykkerne. 
Vi nåede til vores værelsesdør, og gik indenfor, mens de andre gik ind på deres værelser. Harry gjorde straks sengen klar, så jeg kunne lægge mig dér. "You don't have to do all that. Im not handicapped." sagde jeg smilende, hvor Harry så grinede sødt af mig, og kom over til mig, holdte mig om hoften, og gav mig et vanvittigt godt kys. Lige hvad jeg havde brug for. Hvorefter han så sagde kærligt "I just want you to get all the attention you need. And even more", og gav mig et til. Jeg smilede bare og sagde "Do you know how much i love you?". Han sagde bare "No. Please remind me" og smilede charmerende til mig. Jeg grinede bare lidt af ham og lagde mig over i sengen, med hjælp fra Harry. Jeg havde ikke mine stramme bukser på mere, Laura havde nemlig skaffet nogle joggingbukser, så jeg kunne have forbindingen indenunder bukserne. Jeg var lidt træt af at have den langærmet trøje, og min hue på, så jeg tog dem af, og tog i stedet en tætsiddende hvid T-shirt på, og trak det ene bukseben op over forbindingen, så det ikke var så varmt. Harry hjalp mig gerne, og sevicerede mig, alt det jeg ville have. Da han var ude på badeværelset, for at hente et glas vand til mig, sagde jeg højt så han kunne høre det "You know we can't have sex, right?" og smilede, mens jeg ventede på han skulle svare. Han kom straks til syne, og udbrød "What?". Jeg grinede bare, hvor han så sagde efterfølgende "Why?", stadig forvirret, og kom nærmere, med et glas vand. "The doctor said the leg need rest" sagde jeg og lavede lidt 'Too bad'-ansigtet, hvor han så sagde "Really", lidt trist, men mest for sjovt, og satte sig opgivende i sengen. "Im sorry babe. You're just gonna have to wait" sagde jeg kostbart, og smilede efterfølgende til ham. Han kiggede på mig, og hans smil så blev større og større, hvor han så lagde sig helt hen til mig, så han lænede sig på sin ene hånd, og hans anden hånd var fri. Han kiggede først ned, hvorefter han kiggede sexet op på mig "You know Im gentle in bed". Det susede et øjeblik i min krop, og jeg blev mere og mere tændt. Jeg lod ham lige hoppe på den først, hvor jeg så lænede mig lidt tættere, så vi var kysse afstand fra hinanden, men hviskede så "You really think im that easy, babe" smilede frækt til ham, hvorefter jeg tog en tår af det vand han havde hentet til mig. Han kiggede skuffende på mig, men med et smil, hvor så det bankede på døren. Harry rejste sig op, for at gå over at åbne. Han åbnede døren, og så Justin stå der. Han så ikke for glad ud. Mit ansigtsudtryk ændrede sig til mere alvorlig, da jeg fik øje på ham. Han spurgte bare "Can I talk to Emma... In private?" og kiggede på Harry. Harry sagde ja, selvom han var lidt mistroisk. Jeg rejste mig op af sengen, tog mine krykker, og gik hen til døren hvor Justin stod. Jeg gik ud på gangen, og lukkede døren, så det kun var Justin og jeg. "What?" sagde jeg lidt ligegyldigt. "I talked to Amanda. She won't be bothering you again" sagde han koldt og alvorligt. "What did you say?" spurgte jeg mere nysgerrigt. "It dosen't matter..." sagde han og gik et skridt tættere på mig, hvorefter han forsatte sætningen "Im sorry I didn't trust you. It wont happen again" sagde han og kiggede mig dybt og kærligt i øjnene. Han sagde så, hvor han blev følelsesmæssig "It's just so long time since I've had a girlfriend. I know it's desperate, but I need a girl to give me attention. From a girl I love. It's just even harder when the girl im in love with... is with someone else" sagde han følelsesmæssigt, hvor der var en tårer der trillede ned af hans kind. Jeg fik selv tårer i øjnene, og fik et anspændt ansigt. Han fortsatte, og man kunne let se, at han havde svært ved at sige det "... I... Im in love with you..." sagde han og kiggede mig hjerteskærende i øjnene. Bare høre ham sige det, blev jeg hel paf. Mine tårer trillede ned af kinderne, og kunne ikke få en lyd ud. Justin gik helt tæt på, og sagde så "We have this thing... This special thing. And you know it...". Vi stod bare og holdte blikket, og kunne ikke give slip. Justin lænede sig stille forover, og kom tættere og tættere for hver vejrtrækning. Til sidst var han helt tæt på, og vores læber mødtes. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg stod der bare. Han gav mig et stille, usikkert kys, og jeg vidste ikke, om jeg kyssede tilbage, på en måde, men alligevel ikke. Dette var ikke ligesom musikvideoen. Dette var ægte. Jeg trak mig stille tilbage, to min hånd frustreret på hovedet og tog fat i mit hår, og hviskede "This is wrong. Im so sorry. I love Harry. And I can't leave him..." sagde jeg, og kunne ikke styre mine tårer. Han var knust. Han så ud som om han havde fået smækket ordene lige i hovedet. Jeg åbnede stille døren bag mig, og gik grædende ind, men prøvede at tøre tårerne væk. Jeg gik ind, og lukkede døren, på den sønderknuste Justin. Jeg tog hånden på hovedet, og kunne ikke holde mine tårer inde. "What's wrong?" spugte Harry straks, og gik hastigt hen til mig. Jeg stod med ryggen til ham, men vendte mig så om, hvor han spurgte igen "What happend?". Jeg kunne slet ikke sige noget, jeg tog bare armene om ham, og græd helt ustyrligt...

Jeg vågnede af at vækkeuret ringede. Jeg var helt tør i hovedet af tørret tårer fra igår. Jeg havde ikke sagt noget til Harry om det der skete igår, og havde heller ikke tænkt mig at gøre det. 
Jeg var ikke i det bedste humør i dag, men stod dog alligevel op, nu hvor jeg skulle i skole. Jeg kunne se Harry ikke var ved siden af mig, så jeg undrede mig straks hvor han var. Kort efter kom han ud fra badeværelset, og spurgte om jeg var okay. Jeg sagde bare, at jeg havde det bedre, og begyndte at tage tøj og make-up på. Jeg ville tage noget lidt afslappende på, med hensyn til mit ben.

Da jeg så var færdig, smuttede vi begge ud af døren, med min skoletaske i Harrys hånd. Jeg kunne godt slippe for mine krykker i dag, nu hvor jeg ikke havde nær så meget smerte i benet, som jeg havde for det der skete i går. Jeg prøvede, at lade som om jeg havde det meget bedre, og prøvede at være som jeg plejede. 
Vi nåede til bilen, hvor Laura, Niall, Harry og jeg hoppede ind, og kørte af sted hen til gymnasiet...

Vi nåede til skolen, og folk stirrede stadig, men endnu mere, på grund af det der skete i går. Man kunne ikke se at der var sket noget med mig fordi jeg havde lange bukser på, kun på den måde jeg haltede. Vi gik indenfor, og hen til det klasselokale vi skulle være i. En gang om måneden skulle vi have billedkunst, som vi så skulle have i dag. Vi satte os til rette i rummet, på en plads hver, hvor så vores smukke lærer sagde at vi skulle male i dag. Hun forklarede os lige først, at vi skulle male vores følelser for idag. For mit vedkomme var det den forkerte dag, at snakke om følelser på. 
Vi fik et lærred foran os, og i starten vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave, så jeg begyndte bare at blande nogle farver. Jeg blandede et par farver, så det blev en rigtig grim brun. Jeg var ligeglad, så jeg tog en pensel, med noget af den brune farve på, og tegnede nogle ulige streger. Jeg lavede lidt flere, men det blev bare grimmere og grimmere. Jeg blev irriteret, og smed al malingen op på. Det var lydløst, og ikke for dramatisk. Jeg blandede en mørke grå, og smed noget af der på lærredet, så det kom dryppende ned, ligesom tårer. Jeg fik også lavet nogle farver, bare dem blandet med noget grå. Jeg smed det hele op så dett dryppede. Inden det hele var tørt, tegnede jeg et trist kvindeligt ansigt, i malingen så det lignede hun græd. 

Timen blev færdig, og vi fik besked på, at pakke sammen, og bare lade vores malerier stå. Vi gik så efterfølgende ud af klasseværelset, med Harry holdende i min hånd, og Laura ved siden af mig, som havde Nialls arm om hende. Jeg syntes, jeg var rimelig god til at være glad, undtagen billedet, men det var ingen andre, som havde set det, for jeg sad bagerst i klassen. Vi skulle straks videre til næste time, hvor vi skulle have geografi. Vores lærer forklarede os først lige lidt om hvad vi skulle lave, hvor så vi skulle igang, med nogle opgaver. Vi måtte selvom om vi ville arbejde sammen, så det gjorde Laura, Niall, Harry og jeg selvfølgelig. Der var et kort over USA på væggen, og det var det vi skulle bruge. Vi fjollede lidt, men lavede noget. Vores lærer havde ikke noget imod det, bare vi lavede noget. Jeg ville lige tage et billede af Harry under kortet, han så så 'klog' ud:


De andre elever skulle også bruge kortet, men jeg synes der manglede én. Jeg kiggede rundt i klassen og fik øje på Amanda, sidde ovre i et hjørne, helt for sig selv. Hun så ikke ud til at lave noget, og hun så heller ikke for glad ud. Jeg fik lidt ondt af hende. Hvad havde Justin dog sagt til hende?
Jeg lod lige de andre arbejde lidt for dem selv, gik stille hen mod Amanda, og satte mig ned ved siden af hende. "Er du okay?" sagde jeg ok bekymret. Hun nikkede bare usikkert, men sagde ikke noget. Jeg holdte en lille pause, hvor så jeg gik direkte til sagen "Hvad sagde Justin til dig?" og kiggede undrende på hende. "Ingenting" sagde hun hurtigt. "Seriøst Amanda! Hvad end han sagde, var det ikke rigtigt. Du kan sagtens sige det til mig, så jeg kan rette op på det. Okay?" sagde jeg forklarende. Jeg kunne se hun stille fik tårer i øjnene, hvor hun så sagde efter noget pause "... Han bankede på min dør igår... Og jeg blev straks glad da jeg så ham, men han så ikke selv sådan ud... Han sagde meget koldt 'If you ever hurt Emma again, i'll make sure you'll go through the same pain, Emma went through. What you did to her. For three years. You're a horrible person, and you abseloutly shouldn't be proud of what you've done... If she haven't met Harry jet, you'd probably ruined her life. Normal people in her age would commit suicide, because of people like you... but Emma is strong. She can handle someone like you. I can't believe you'd sink that deep. Screw you'... og så gik han" sagde hun, hvor hendes tårer stille trillede ned af hendes kind. "Undskyld. Jeg har det så dårligt over hvad, jeg har gjordt. Undskyld!" sagde hun stadig grædende. Jeg prøvede at trøste hende, men hvor klokken ringede ud midt i det hele...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...