U want me ~ 1D+JB, del 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
I denne del af movellaen, sker der en masse. De oplever mange ting med hinanden, og Emma og Harry bliver tættere og tættere. Men Emma bliver også tættere og tættere på Justin, for hver dag der går.
Lige siden Laura kom hjem fra England, da hendes storesøster kom ud for en ulykke, har Niall og hende skrevet og skypet sammen. De er blevet super gode venner, måske lidt mere end det.
Justin møder også en pige, som han bliver lidt lun på i Danmark, da de alle tager derhen for at besøge familie og venner. Det bliver Emma dog meget overrasket over, og får en snak med ham om det.
En dag hvor de skal til en fest, gør Harry noget uventet, som kommer til at ændre alt!
Spørgsmålene er: Hvad sker der den aften? Og bliver der nogensinde noget mellem Niall og Laura? Kommer der til at være noget, mellem Justin og den pige, han er lidt lun på?
Det får du kun svar på, her i movellaen 'U want me'...
-God fornøjelse :)

12Likes
3Kommentarer
5462Visninger
AA

11. Fik snakket ud

Emmas P.O.V:
Jeg havde siddet inde i bilen, og bare tænkt på hvad der var sket. Jeg har ikke kunnet lade være med at græde. Jeg har slet ikke kunnet sove, og bare kigget på regnen falde udenfor. Jeg var på en slags klippe, et eller andet sted henne, og bare kiggede ud over udsigten, og havde ingen idé om hvor jeg var henne. Jeg kunne hele tiden høre min mobil sige sms lyde, men jeg valgte bare at ignorere det, for jeg vidste hvem det var.

Da de sidste regndråber ramte min bils vindue, kunne jeg se skyerne fjerne sig, og solens stråler ramme mig gennem bilruden. Så jeg gik udenfor, satte mig på køleren, og bare kiggede på den smukke udsigt. Jeg fandt min mobil frem, og besluttede mig endelig for at kigge mine beskeder igennem. Selv Liam, Louis, Niall, Perrie og Zayn havde skrevet nogle sms'er og havde ringet et par gange. Jeg åbnede en af de sidste beskeder Harry havde skrevet, og så han havde lavet en lyd video. Jeg trykkede på den og lyttede (hvis I skulle være I tvivl, er det ‘don’t let me go’ med Harry Styles):

"Now you were standing there right in front of me
I hold on it's getting harder to breathe
All of a sudden these lights are blinding me
I never noticed how bright they would be

I saw in the corner there is a photograph
No doubt in my mind it's a picture of you
It lies there alone in its bed of broken glass
This bed was never made for two

I'll keep my eyes wide open
I'll keep my arms wide open

Don't let me
Don't let me
Don't let me go
'Cause im tired of feeling alone..."

Harrys P.O.V:
Jeg havde siddet op hele natten, og prøvet at få kontakt til hende, men hun svarede ikke. Jeg havde prøvet at ringe, sendt hende sms’er og endda lavet en sang. Jeg kunne se, at drengene havde prøvet at lede efter hende, som de havde skrevet til mig. Jeg var taknemmelig for, at de hjalp mig sådan, med at finde Emma. Her om morgnen sad jeg bare deprimeret, og lyttede til den sang, Emma og Justin havde lavet sammen. Jeg ignorerede bare Justins del, men lyttede om og om dér hvor Emma sang, bare for at høre hendes stemme. Den sang jeg havde sendt til Emma, håbede jeg virkelig hun ville høre, så hun kunne se hvor meget jeg ikke ville miste hende..

Emmas P.O.V:
Jeg slukkede for sangen, og ville ikke høre mere, da mit vand i øjnene var ved at flyde over. Jeg kiggede videre i de andre beskeder, og åbnede en fra Liam, hvor der stod "If you want to talk Im here...". Jeg smilede lidt over den betænksomme besked og skrev tilbage "Can you come.. alone?".
Han skrev straks tilbage "Yeah of course. But where are you?". "I don't know. But you can use your phone to track me.. Please don’t tell the others. Especially not Harry" skrev jeg tilbage...

Liams P.O.V:
Endelig fik jeg en besked fra hende, jeg var lige ved, at sige det til de andre, men da jeg læste den, gjorde jeg det ikke.
Jeg skrev tilbage til hende "Yeah of course. But where are you?". Jeg sporede hendes mobil, og gik straks ud til min bil, og kørte af sted. Lige inden fortalte jeg til drengene, at de ikke skulle følge efter, eller sige det til Harry, for hun havde brug for at snakke, alene. 

Da der stod på min mobil, at jeg var hér, fik jeg øje på Emmas hvide Porche. Jeg parkerede min bil lidt længere nede af bakken, og gik derefter ud. Jeg gik tættere på, og fik øje på hende sidde på køleren. "Hi" begyndte hun, og kiggede kort på mig, hvorefter hun veg sit blik tilbage til udsigten. Var det nogle tårer jeg så? Selvfølgelig var det dét. Det skulle ikke undre mig, at hun havde grædt. Det så i hvert fald ud til, at hun havde grædt.

"Hi" hviskede jeg nærmest, da jeg satte mig ved siden af hende, og lagde en hånd på hendes ryg, for at nusse hende, og få hende til at slappe af. Selvom hun så rimelig afslappet ud, vidste jeg godt, at hendes hoved var rodet.

"I don't know what to do" sagde hun efter noget tids pause, og vendte hovedet mod mig, hvor hendes tårer væltede ned af hendes kinder. "I love Harry but if he can't be around my best friend, I can't ... I don't know..." fortsatte hun og kiggede ud over klippen, stadig med vand komme ned fra hendes smukke, mørkeblå øjne. Jeg sagde ikke noget, jeg lod hende bare tale ud. Men da hun så ikke havde mere, at sige, begyndte jeg "After you left, he actually drove over to Justins house. But on the way his car stopped, so he walked 9km to Justins house.. And when he came there he just apologised, and left… Walked 4 kilometers extra, and slept at Ed’s house.. And he did that just for you" sagde jeg, hvor hun så pludselig vågnede op. "Really?" spurgte hun mig, da hendes ansigt lyste op. Jeg nikkede bare, og nussede videre på hendes ryg.

"He really misses you" tilføjede jeg, og kiggede oprigtigt på hende. Hun hoppede ned fra bilen, og det samme gjorde jeg, hvor hun gav mig et kram, og hviskede i mit øre "Thank you". "You welcome" hviskede jeg tilbage lidt efter hendes ’tak’. Lidt efter ville vi køre tilbage, så vi kunne finde ud af det hér..
 
Emmas P.O.V:
Vi gik ind af hoveddøren, og så drengene sidde triste ned ved bordet, som om de skulle til begravelse. Da vi kom længere ind i stuen, vendte deres blik straks mod mig. ”Oh thank god” hørte jeg Zayn sige, hvor de alle kom over, og gav mig et kram. Da jeg gav Niall et kram, som den sidste, så jeg Harry træde frem i baggrunden. Drengene gik lige et andet sted hen så vi kunne være alene. Jeg gik stille over til ham, mens han bare stod og undskyldte. Han nåede ikke at sige meget, for jeg afbrød ham, ved at give ham et kys...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...