Tyven- one direction fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2014
  • Status: Igang
"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb.

Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg løb hen mod den gyde, jeg var kommet fra. Pungen kom jeg ind i en inderlomme på min læder jakke. Jeg nåede ind i gyden, og fortsat løbet. Jeg kom hen til den anden side, som førte ud til en mere befærdet vej. Jeg stoppede for at kigge om der var noget politi, og for at se om den blonde fyr stadig var efter mig. Det var han ikke. Han havde indhentet mig!!!

Han greb mine skuldre og bankede mig ind i den nærmeste murstens væg.

30Likes
18Kommentarer
1725Visninger
AA

13. Uhyggelige mareridt!!!

13. Uhyggelige mareridt!!!

Bank, Bank, Bank.

En fløjten.

En kaldene stemme.

"Sofiaaa... Hvor eeer duuu..."

Bank, Bank, Bank, Bump.

Endnu en fløjten.

Stemmen kaldte videre.

"Jeeeg... skal nok fiiinde diiig..."

Det er helt mørkt, man kan intet se.

Der lød en fløjten igen, denne gang højere, som om den kom tættere på.

Så tændtes en lys, et stykke væk.

Det var en gadelampe, under den stod en mand, lænet op af den.

Jeg gik tættere på, men kunne ikke genkende manden.

Fløjten lød igen, den kom fra manden.

Han kiggede op, så mig direkte ind i øjnene.

Jeg genkendte de øjne!

"Fundet!!!"

 

 

Jeg slog øjnene op med et skrig!

Døren ind til værelset gik op med et brag, og mit skrig blev højere. Jeg stak en finger i hvert øre, for at lukke lyden af hans kalden, og fløjten, ude. Jeg havde lukket mine øjne tæt i, men kunne stadig se hans uhyggelige mørke øjne for mig.

Et par arme lagde sig om mig, og trak mig ind i et varmt og betryggende kram. Jeg prøvede at komme ud af grebet, men armene holdt godt fast.

En stemme nåede mine ører, en der fortalte mig at jeg skulle tage det roligt.

"Shh, roolig, det var bare en drøm. Shh, det skal nok gå, jeg er lige her. Shh..." Stemmen beroligede mig. Jeg stoppede med at skrige, istedet tog hulkene over sammen med tårende.

Stemmen begyndte istedet at nynne. Det var en smuk melodi. Jeg slappede mere og mere af, hulkene begyndte at blive mindre kraftige, men tårende trillede stadig med samme styrke.

Melodien fik nu ord, en smuk sang og en smuk stemme. Til sidst forsvandt mine hulk og tårende fulgte trop. Jeg tog en rystende indånding, og kiggede så op på ham der havde armene rundt om mig. Den blonde hår lyste let op i mørket, og jeg genkendte ham med det samme.

"Hva...ad he...edder sang..angen?" Spurgte jeg stammende. Niall kiggede smilende ned på mig, og stoppede den vuggende bevægelse han havde gang i.

"Det er en sang fra vores nye album, den hedder 'You and I'" svarede han. "Er du okay nu?"

Jeg trak nikkende på skuldrene, for jeg var ikke sikker på om jeg var okay. Han nikkede og kyssede kort mit hår.

"Prøv om du kan falde i søvn igen, så får du det nok bedre." Sagde han, inden han rejste sig og begyndte at gå mod døren. Jeg ville ikke have han skulle gå, hvis han gjorde ville jeg aldrig kunne falde i søvn igen!

"Niall!!!" Kaldte jeg, han vendte sig om og kiggede forvirret på mig. "Vil du ikke nok blive?! Jeg tror aldrig jeg falder i søvn igen alene."

Hans ansigts udtryk ændre sig fra forvirret, til et ømt blik og et kærligt smil.

"Selvfølgelig vil jeg blive." Svarede han, og kom tilbage til sengen.

Han trak dynen til side, så han kunne lægge sig ned. Han lagde sig ned og trak dynen på plads om os. Så lagde han en arm om mig, og trak mig helt ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans bryst, og lukkede øjnene.

"Godnat Sofia, og sov sødt." Hørte jeg Niall mumle.

Jeg kunne mærke at jeg blev trættere og trættere, og tilsidst faldt jeg i søvn til lyden af Nialls rolige hjerteslag. Og jeg har aldrig følt mig mere tryg, end her i armene på Niall.

 

()_()

(^.^)

()()

 

Nialls Synsvinkel

 

*Næste morgen*

 

Jeg åbnede øjnene til et smukt ansigt ved siden af mig. Jeg sukkede og studerede hendes smukke træk, de perfekt formede læber, de let hævede øjenbryn og det fantastiske hår. Hun er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set, og hvor ville jeg ønske hun var min. At hun ville blive i mine arme og smile hendes dejlige smil. At mærke hendes læber mod mine og kigge ind i hendes smukke øjne.

Sofia rørte let på sig, og en rynke opstod mellem hendes øjenbryn. Jeg lænede mig lidt frem og lagde blidt mine læber mod den. Den forsvandt næsten omgående, og et smil formede sig på hendes læber. Jeg ønskede så inderligt, at dette øjeblik aldrig ville ende, men selvfølgelig skulle det gå anderledes.

Der lød en let banken på døren, og kort efter gik den op. Jeg kiggede derhen og så det var Liam der stod i døråbningen. Jeg satte en finger over munden som tegn til han skulle være stille. Han nikkede og viftede med hånden for at jeg skulle komme ud.

Jeg sukkede, kiggede kort på Sofia, inden jeg forsigtigt rejste mig  fra sengen og gik over mod døren. Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig, og efterlod Sofia alene tilbage i sengen. Jeg vender mig Liam som havde et bekymret ansigtsudtryk.

"Hvad skete der i nat, Niall?" Spurgte han, som vi gik ned mod køkkenet.

"Jeg tror hun havde et mareridt. Et slemt et. For hun ville ikke sove alene." Forklarede jeg ham.

Jeg var vågnet i nat af Sofias skrigen, og var løbet ud på gangen mod hendes værelse. De andre havde alle stukket hovedet ud af døren, men da de så jeg var på vej ind til hende gik de tilbage i seng.

"Så... Du trøstede hende, og lagde dig til at sove inde hos hende?"  Spurgte Liam, bekymret.

Jeg nikkede som svar, orkede ikke at skulle åbne munden igen. Vi gik ind i køkkenet hvor Louis og Harry allerede sad og spiste morgenmad.

Jeg gik direkte hen til køleskabet, og fiskede æg og bacon ud. Så fandt jeg to pander frem og gik i gang med at stege bacon og lave røræg.

Som jeg stod og lavede mad følte jeg et par øjne i nakken. Jeg kiggede mig over skulderen og så Harry stirre på mig. Jeg gav ham et smil, men han kiggede bare ned på sin morgenmad igen. Det var underligt. Han plejer ikke at være sådan, normalt ville han smile igen og starte en samtale. Men lige nu spiste han tavst sin morgenmad, mens Liam og Louis styrede snakken. De sendte dog også Harry bekymrede blikke.

Så lød der trin på trappen og ind i køkkenet kom Zayn. Han plejede ikke at være oppe så tidligt, klokken var kun halv 9. Han stod kun op så tidligt hvis han skulle være sammen med Perrie, hans forlovede.

"Godmorgen." Sagde han, og styrede mod kaffemaskinen.

"Godmorgen." Svarede vi andre.

"Hvad var det der skete i nat? Jeg troede der var en morder eller noget i huset!" Sagde Zayn, mens han tog sin ny bryggede med hen til bordet.

"Sofia havde et slemt mareridt, og ville ikke sove alene efterfølgene." Svarede jeg med et skuldertræk.

"Så du sov inde hos hende?!" Spurgte Harry chokeret.

Jeg nikkede, og han så endnu mere chokeret ud, og så så han trist ud.

"Undskyld mig." Sagde han, inden han brat rejste sig og forlod køkkenet.

Jeg kiggede forvirret rundt på de andre, men de kiggede lige så forvirret tilbage.

"Godmorgen," Sagde en lille stemme henne fra døren, og vores blikke søgte alle derhen.

Og der stod Sofia, helt bleg i sin hvide natkjole. Jeg kunne slet ikke tage øjnene fra hende igen, hun var bare så smuk.

Så kom der en lugt af røg og rynkede forvirret næsen.

"NIALL! DU BRÆNDER MADEN PÅ!" Udbrød Louis.

Jeg kiggede hurtigt ned på panderne, og så røgen stige op fra baconet. Hurtigt trak jeg panden af blusset, og fik lagt det let brændte bacon på en tallerken.

"Ups" Sagde jeg, og kiggede ned på det brændte bacon. Der lød et lille grin fra Sofia, så begyndte resten også at grine, og jeg endte selv med at grine.

Jeg tog også rørægget af panden, og lagde det op på en tallerken. Så tog jeg begge tallerkner med hen til bordet, og satte dem ned i midten.

"Så er der maaaaad." Sagde jeg højt, og satte mig ned.

Sofia satte sig ned ved siden af mig, og rakte ud efter noget røræg.

 

Vi var godt igang med at spise (undtagen Harry der ikke var tilstede, og Louis der havde spist), da jeg kunne mærke Sofia stirre på mig. Jeg vendte mig mod hende, og hun lænede sig ind mod mig.

"Tak for i nat, Niall." Hviskede hun til mig. Jeg smilede ned til hende og lagde forsigtigt en hånd på hendes knæ.

"Jeg vil altid være der, uanset hvad!" Svarede jeg, og hun smilede op til mig.

 

 

 

 

 

 

~A/N~

Så kom der mere :)

Det blev desværre ikke inden februar :(

Men der kom et februar ;)

Nå? Hvad synes I???

Jeg synes det var et godt kapitel :)

Det håber jeg også I synes :)

Øhm... Lige for noget information om mig, så har jeg fødselsdag på Søndag:) Den 23 Februar:)

Jeg bliver 15, hvilket jeg synes er pænt meget!!! Tiden går bare såååå hurtigt;)

Okay ikke mere om mig, jeg skal prøve at skrive endnu et kapitel så snart som muligt, hvilket jeg håber bliver snart ;P

 

Hilsen Tøzen <3<3<3:P;P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...