Tyven- one direction fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2014
  • Status: Igang
"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb.

Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg løb hen mod den gyde, jeg var kommet fra. Pungen kom jeg ind i en inderlomme på min læder jakke. Jeg nåede ind i gyden, og fortsat løbet. Jeg kom hen til den anden side, som førte ud til en mere befærdet vej. Jeg stoppede for at kigge om der var noget politi, og for at se om den blonde fyr stadig var efter mig. Det var han ikke. Han havde indhentet mig!!!

Han greb mine skuldre og bankede mig ind i den nærmeste murstens væg.

30Likes
17Kommentarer
1817Visninger
AA

7. Hjælpe mig?!

7. Hjælpe mig?!

Det første der ryger igennem mit hoved, næste morgen, er smerte! Av, Av, Av, hele mit underliv værkede. Jeg prøvede at sætte mig op, men det gjorde alt for ondt! Jack havde været så sur! Og det blev bare værre, da han fandt ud af jeg ingen penge havde med hjem. Jeg havde fuldstændig glemt alt om de penge jeg skulle have taget med! Det hele gik ud over mit underliv. Og han havde taget hårdt fat igen, jeg var ikke i tvivl om de blå mærker jeg havde over det hele. Jeg havde også hævede kinder, fra de lussinger han hele tiden gav mig.

Da jeg havde ligget vågen, godt 10 minutter, satte jeg mig op. Det gjorde forfærdeligt ondt, men jeg blev nødt til det. Jeg skulle jo op og gøre mig klar til min aftale. Jeg kiggede hurtigt over på uret, og konstaterede klokke var lidt i 10. Jeg havde knap fået 4 timers søvn!

Jeg svang benene ud over kanten af sengen, og måtte støtte mig til væggen da jeg rejste mig. Jeg gik foroverbøjet, med små skridt, ud på toilettet. Der var ingen hjemme, så de var sikkert ude i byen. For at handle måske? Men ikke noget jeg skulle bekymre mig om nu, det eneste der betød noget var det bad jeg skulle tage.

Efter badet, gik det bedre. Jeg kunne gå oprejst nu, og uden at støtte mig til væggen. Jeg undersøgte kort mig selv i spejlet. Det var være end forventet! Jeg havde ganske vidst ikke så hævede kinder, som jeg forventede. Men mine arme, var gule og blå hele vejen fra håndledet, til skuldrene. Men det der chokerede mig mest, var det kæmpe lilla sugemærke jeg havde på halsen!

Jeg gik rystende, kun iført undertøj, ud i "Det store rum". Jeg fandt noget, lidt skjulende tøj på, altså noget der skjulte mine blå mærker. Tøjet bestod af, et par mørke lange cowboy bukser, en langærmet sweater, og et halstørklæde, samt en hue. Alt dette skjulte mine mærker, især halstørklædet, som skjulte sugemærket. Huen var egentlig bare tilbehør, med den havde jeg et komplet "koldt vejr" sæt.

Jeg lagde en make up, som skjulte mine mørke rande under øjnene. Og som gjorde mine kinder ikke så alt for hævede ud. Da jeg havde lagt make up'en færdig, skrev jeg en seddel til Jack.

Jeg er taget i byen, for at "tjene" penge. Og for at få frokost.

- Sofia

 

Jeg tog en taxa hen til café'en, som lå lige ved siden af Big Ben. Det havde I nok regnet ud, eftersom den hedder "Café Big Ben". Da jeg trådte ind på café'en, lagde der sig en underlig ro over mig. Jeg havde været her mange gange før, og det var en hyggelig lille café.

Jeg satte mig over ved et bord, der var placeret bagerst i café'en. For ikke at få opmærksomhed fra uvedkommende. Jeg sad lidt i mine egne tanker, og studerede menukortet, selvom jeg kunne det uden ad. Jeg slet ikke mærke til der kom nogen ind i café'en. Før en stemme sagde:

"Sofia?" Stemmen lød spørgende, som om den ikke vidste om det faktisk var mig. Jeg kiggede op, og så 2 drenge stå foran mig. Jeg vidste ikke om jeg havde regnet med de alle ville komme, men jeg blev overrasket da jeg så der kun var 2.

"Hej," Jeg trak lidt på det, og det var ikke med vilje min stemme lød så svag, det gjorde den bare lige nu.

"Jeg kunne næsten ikke kende dig, hvad er der sket med dine kinder?" Niall den skid, havde opdaget mine hævede kinder, selvom de var skjult under make up'en.

Jeg kunne mærke hvordan mine kinder blev røde, så jeg kiggede ned i bordet, og mumlede: "Ingenting." Jeg vidste de ikke troede mig, det ville jeg heller ikke selv have gjordt!

"Sofia, vi kan se der er sket noget! Hvem har gjordt det ved dig?" Harry, som også var med, kiggede vredt på mig. Jeg vidste det ikke var mig han var vred på, men jeg blev stadig overrasket. De havde sat sig ned, på stolende overfor mig, og kiggede interreseret på mig.

Igen mumlede jeg: "ikke nogen."

Jeg blev heldighvis reddet af tjeneren, så jeg ikke skulle høre dem bebrejde mig. Vi afgav vores bestillinger, drengene ganske vidst efter at have skimmet menukortet. Da tjeneren gik, ramte deres blik mig, næsten lige så hårdt som Jacks lussinger.

"Sofia, du behøver ikke skjule det. Vi ved du blev mishandlet, det lyser ud af dit ansigt! Dine kinder er hævede, og du er mega trist. Det er så indlysende." Niall så ud til at have gennemskuet mig fra starten af, men hans ord gjorde det helt klart. Jeg kiggede op, og direkte ind i hans blå øjne. De var så smukke!

Jeg nikkede, som bekræftelse til hans ord. Og han så mindre vred ud, mere medlidende.

"Var det slemt?" Harrys hæse stemme, trækker mine øjne over til hans grønne iriser.

"Det var ikke så galt," Jeg sagde det kun for, at de ikke skulle bekymre sig om mig. Men det havde været rigtig slemt, det havde aldrig gjordt så ondt før!

Maden kom, og vi begyndte at spise i tavshed. Jeg havde bestilt deres fantastiske tun sandwich. Den var bare så lækker! Harry havde bestilt en skinke sandwich, og Niall en kalkun sandwich.

"Sofia, hvor gammel er du egentlig?" Harry havde valgt at starte en samtale, sikkert for at bryde stilheden, men hvorfor skulle den handle om mig?!

"17, hvorfor?" Jeg valgte at svare ham ærligt, mest fordi jeg var så dårlig til at lyve.

"Du virker bare så meget ældre. Mentalt ment selvfølgelig!" Jeg kiggede undrende på Harry. "Altså du virker meget mere erfaren, end din alder. Jeg, nej du... okay det her går godt hva'?" Harry gav mig et charmerende smil, men så helt forvirret ud.

"Jeg forstår godt hvad du mener, og du har sikkert ret." Jeg gav ham et smil igen, og han så lettet ud. "Hvad med jer?"

"Jeg er lige fyldt 20! Ingen teenager mere, YES!!!" Niall virkede nærmest glad for ikke at være teenager mere. Men han var nok stadig en, mentalt set;)

"Jeg, til gengæld, er 19 og stadig teenager." Harry, kiggede lidt jaloux på Niall, men med et smil om læberne.

Det lidt underlidt, men jeg havde troet Harry var den ældste af dem. Han virkede bare så... Voksen?! Niall derimod virkede som en lille knægt, ikke at han så sådan ud! Overhovedet ikke! Men han virkede bare yngre end Harry, og de andre drenge i deres band.

Jeg kiggede kort på klokken og konstaterede vi havde været her i omkring en time. Vi var alle færdige med at spise, så vi kaldte en tjener hen, for at betale. Men da jeg skulle til at ligge mine penge på bordet, skubbede Harry min hånd væk, og betalte for mig også. Jeg skulle lige til at protestere da han gav mig et blik, der ikke tålte modsigelser, holdte jeg min mund.

Vi gik ud i byen, og Niall spurgte mig: "Har du nogen sinde været oppe i London eye?" Da jeg rystede på hovedet, greb han min hånd og trak mig efter sig.

"Det skal du bare prøve, og så skal du også..." Niall fortsatte med at snakke, men jeg faldt lidt fra.

 

Efter at have tilbragt næsten hele dagen med Harry og Niall, besluttede jeg det var på tide at komme hjem af. Vi var flere gange blevet stoppet af fans, der ville have autografer og billeder, men jeg havde intet imod det. De var så meget nede på jorden, og virkede så tætte med deres fans.

"Jeg beklager drenge, men jeg må til at hjem af." Jeg sagde det med et træk på skuldrene.

"Sofia, vi vil så gerne hjælpe dig, vil du ikke hjem til os istedet?" Niall spurgte med bedende øjne, der var uimodståelige. Men ville de virkelig hjælpe mig?

"I kan ikke rigtig gøre noget, udover at lade hver med at bekymre jer så meget." Jeg sagde det måske lidt hårdt, men det var slet ikke ment sådan.

"Inden du går, så tag imod dem her. Bare sådan du ikke skal ud og tage dem fra nogle der ikke kan undvære dem, sådan som vi kan." Harry tog fat i min hånd og lagde et bundt penge ned i den, samtidig med han snakkede.

Jeg kiggede op på dem, og nikkede taknemmeligt.

"Og inden du går, hvordan kan vi så få fat på dig igen?" Niall kiggede trist på mig, som om han vidste det næsten var umuligt.

"Altså, jeg er næsten hver dag på det tov vi mødtes, eller inde på diskoteket. Så hvis I vil finde mig så er jeg nok der, mest om aftnen." Jeg ville heller ikke have dette var sidste gang vi så hinanden, det ville jeg bare ikke!

"Så skal du nok regne med at finde os der," Harry blinkede til mig, inden han gav mig et kram. Efter ham gav Niall mig et kram, og hviskede i mit øre: "Pas godt på dig selv, ik'?"

Jeg nikkede, og vinkede til dem da de satte sig ind i en taxa. De vinkede tilbage og jeg begyndte først at gå, da de var ude af syne.

 

For første gang i flere uger fik jeg en rolig nattesøvn, uden Jack. Han var blevet glad da jeg gav ham de penge, jeg havde fået af Harry. Og han lod mig være resten af aftnen.

 

~A/N~

Hej,

Dette er første gang jeg skriver en "note";D

Men jeg vil bare lige sige, jeg er så glad for at der er nogle der læser denne movella:)

 

Hvad synes I om den? Hvem kan I bedst li'? OSV...

Hvis I vil/har list må i gerne Like den, eller skrive en kommentar, det er ikke noget krav, slet ikke!!!

 

- Nanna

 

Ps. Undskyld for stavefejl, gramma fejl, og punktsætnings fejl.

TAK TAK TAK!!!! ;P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...