Mareridtet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Efter at vågne fra dette mareridt, blev jeg nødt til at skrive det ned, for at få det ud af mit hoved, og så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne udgive den.
der er nogle få personlige dele der er uddraget, men ellers er alt som det var i mareridtet.

jeg har meget med heste at gøre i min fritid, så selvfølgelig er de lidt til stede i min drøm.

I må meget gerne komme med kritik - ikke om selve historien da det ikke er noget jeg frivilligt har opdigtet, men om min skrivestil. (jeg ved godt det ikke er skrevet til et 12 tal)

0Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

3. mareridtet - del 2

Pludselig er jeg tilbage på stranden med Oliver. Jeg lægger hovedet på hans skulder, og nusser hans arm i et stykke tid, mens vi kigger ud over vandet på hvad der ser ud til at være en helt almindelig solnedgang, bortset fra at det virker til at blive lysere og lysere. Langsomt ændrer skyerne sig, først bliver de kun mørkere, men så begynder de at hvirvle ind og ud ad hinanden, og arrangerer sig til sidst på samme måde metalsplinter gør, når man lægger en stang-magnet iblandt dem. I af midten af skyhvirvlen opstår et mærkeligt tordenvejr, eller det starter da med at stykket i midten der virker til at være tyndere skyer bliver rødere og rødere, og til sidst ligner det mere en enorm flamme, end noget andet. Jeg virker til at være den eneste der kan mærke, at noget er helt galt.

 

Frygten kom langsomt krybende, og jeg blev mere og mere panikken. Jeg prøvede at få Oliver til at indse, hvor farligt det sikkert var, men han sad som tryllebunden, og stirrede på det mystiske fænomen. Så jeg løb alene. Flammen der stod med en besynderlig vinkel fra jorden, op og blev i et med himlen der nu også virkede til at stå i flammer. Jeg fik placeret mig et højt sted, og kunne nu se alt jeg ønskede, jeg kiggede stik modsat af flammen, og fandt til min rædsel endnu en flamme, også i en besynderlig vinkel fra jorden. Først da gik det op for mig, at det var jordens aksler der stod i flammer.

I samme øjeblik brød himlen op, og regnen væltede ned over tilskuerne der nu var sluppet af deres trance lignende stadie. Jeg mærkede ikke selv regnen, men alle omkring mig brokkede sig over det. Stranden blev forvandlet til en stor mudderpøl, og alle var gennemblødte. Og så med et var alt stille igen, alt for stille, der var nogle få candyfloss lignende skyer på himlen, men intet tegn om hvad der lige var sket. Sandet var igen tørt, folk passede nu sig selv, og kiggede ikke længere på vandet. Alt var normalt, jeg begyndte at tænke om det var mig, der var ved at blive gak, men så så jeg nogen jeg kendte fra stalden, og sagde lidt henkastet, at det var da godt nok et mærkeligt vejr i dag. De var enige. De havde også set flammen, men de omtale det med omtrent så meget spænding som hvis jeg havde spurgt dem en hvilken som helst anden dag.

 

Med et rumlede stranden. Jeg kiggede ned mod vandet, og så en enorm bølge komme mod os, det var som om mit hoved kørte med halv fart, for jeg nåede kun at tænke at vi stod gudskelov langt oppe på stranden, men så kom jeg i tanke om at Oliver sikker stadig sad nede ved vandkanten. Der var ikke tid til at tænke på ham længere. Den massive bølge ramte stranden, og jeg fik våde fødder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...