Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9797Visninger
AA

44. Vores første kys

Det gik galt, hvis jeg ikke beroligede ham nu. Så jeg lænede mig ind til ham, og kyssede ham, netop som spotlyset fandt mig. Brutus blev næsten som smør i mine hænder, og kyssede mig forsigtigt igen. Han var rolig igen.

”Skynd dig.”

Hviskede han, og kyssede mig let igen. John så flovt væk, men beholdt sin hånd på Brutus’ skulder.

”Ellers ved jeg ikke hvordan jeg reagerer, hvis det svin rører ved dig.”

Brummede han utilfreds. Jeg smilede let.

”Så må jeg bare berolige dig igen.”

Sagde jeg drillende, og kyssede ham ganske let og hurtigt, inden at jeg hurtigt vendte mig for at gå op på scenen. Jeg fangede svagt det ord, som Brutus hviskede for sig selv

”Min.”

Det fik mig til at rødme af en eller anden grund, men jeg gik med stolte skridt forbi Ann. Hendes kampagne med at få mig ned med nakken var mislykkes. Jeg var blevet ballets dronning alligevel. Det var mig, som folk holdt af, ikke hende. Og det var ikke fordi at jeg havde truet dem til det. Men fordi at jeg havde behandlet dem som lige mennesker, ikke som slaver eller undersåtter.

Det fik mig til at træde op på scenen, og være komplet ligeglad med det sultne blik, som Carsten mig. Som han sendte efter min krop. Men jeg var aldrig blevet hans, og det blev jeg aldrig. Kun Brutus kunne få mig, det vidste jeg inderst inde.

Jeg vendte ryggen til Carsten, og så med et smil på Brutus. Han smilede anstrengt tilbage, med Johns hånd på den ene skulder og Big Bens på den anden.

”Ballets dronning, mine damer og herrer.”

Sagde inspektøren, og jeg gik det billige diadem stukket i hånden og den lille buket blomster i den anden. Der blev pludseligt klappet. En svag og forsigtig klappen, som stammede fra Sara. Hun modsatte sig Girl-Power-gruppen, og klappede mere selvsikkert da jeg så på hende. Lidt efter lidt begyndte resten af gæsterne at klappe. De klappede alle sammen af mig, så højt at inspektøren ikke kunne overdøve dem og bare gav Carsten hans kongekrone i hænderne.

Jeg bukkede let for dem alle sammen, og forlod scenen igen, uden at skænke Carsten det mindste blik. Han havde indset at han var blevet slået, og lod mig være. Jeg skyndte mig direkte over til Brutus, som frigjorde sig af hænderne på hans skuldre.

”Min Lily.”

Hviskede han meget lavt, da han krammede mig ind til sig. Jeg fornemmede alt vrede forlade ham, og så slap han mig langsomt igen.

”Nora.”

Kaldte jeg, og hun kom over til mig med store øjne. Jeg gav hende min buket blomster.

”Der kan ikke være en dronning, uden en lille prinsesse.”

Sagde jeg blidt. Nora jublede, og kastede sig i armene på mig. Hun krammede mig så hårdt ind til sig, som hendes lille krop kunne mønstre. Så tog hun imod blomsterne, og gav også dem et kram.

”Tak Lily.”

Sagde hun, og strålede som en lille sol. Jeg gav hende lov til at give mig diademet på, og så blev hun endnu mere lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...