Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9789Visninger
AA

33. Træt

Endeligt havde Brutus fået smidt flokken ud. De havde ellers forsøgt deres bedste for at trække den så længe som muligt. Brutus havde ment det, da han sagde at jeg var noget sjældent. De kunne ikke holde øjnene fra mig. Han havde til sidst været nødt til at beordre dem til gå, men det havde da virket.

”Pizza?”

Spurgte han. Jeg nikkede let, og lænede mig tilbage i sofaen. Jeg følte mig underligt nok træt allerede, og klokken var ikke så mange. Han lagde mærke til det med det samme, og kom over til mig.

”Er du træt?”

Spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede let.

”Kom. Du kan hvile dig i mit soveværelse. Jeg skal nok hente dig, når pizzaen kommer.”

Tilbød han. Jeg så undrende på ham. Tilbød han lige at jeg kunne ligge og sove i hans seng?

”Jeg er ikke din alpha, men det hjælper dig med at stå imod, når du er i nærheden af mig. Det var derfor, at jeg inviterede dig her over. Mit væsen, sågar min lugt er med til at berolige dig.”

Forklarede Brutus, så jeg bedre kunne forstå hvorfor jeg følte mig så beroliget. Men lyden af din alpha på hans læber var det der fyldte mest i mit hoved. Den lyd kunne jeg godt lide. Din.

”Det var derfor at du holdt om mig i går.”

Sagde jeg tænkende. Han nikkede.

”Du er som sagt ikke stærk nok til at skifte endnu, selvom din krop forsøger alt hvad den kan. Min tilstedeværelse hjalp dig til at slappe af, så du havde mindre ondt.”

Forklarede han, og rakte mig sin hånd, så han kunne hjælpe mig op og stå. Nu hvor jeg først kom op og stå, så følte jeg mig virkeligt træt. Han vidste vej længere ind i huset, forbi køkkenet og ind af en dør til hans værelse. Hans værelse var sparsomt indrettet. Det der fyldte mest var hans simple dobbeltseng. Den var ikke redt, men jeg var ligeglad. Jeg var bare så træt.

”Her. Som sagt, så henter jeg dig, når pizzaen først er kommet.”

Sagde han, da jeg satte mig på sengekanten. Det var herligt. Alt herinde lugtede bare af ham, specielt hans seng. Han vendte sig for at gå. Mit instinkt reagerede, og min hånd lukkede sig om kanten af hans bluse.

”Bliv.”

Bad jeg, og så op på ham. Han tøvede, og var vist ikke helt glad for at jeg var i hans seng, eller for hvad jeg bad ham om. Jeg slap ham, og lagde mig udmattet ned.

”Bliv.”

Bad jeg igen, men var allerede på vej til at falde i søvn. Jeg lukkede øjnene, men kunne sværge på at jeg mærkede sengen give sig, da han lagde sig ned ved mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...