Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
99Kommentarer
10122Visninger
AA

2. Tilbage fra ferie

Derfor var det ingen hindring at nå til time til tide. Alle flyttede sig bare, så vi kom først ind eller næsten. Der sad to af pigerne fra parallelklassen ved vores bord. De havde vist glemt reglerne. Så Ann rømmede sig hurtigt højlydt. De så op, opdagede os og skyndte sig så hurtigt væk igen med deres ting.

Jeg satte mig på min vante plads i midten. Lederpladsen. Ann, min højre hånd, satte sig selvfølgeligt til højre. Ved siden af hende, satte de falske tvillinger sig. Camilla S og P. Grunden til at vi kaldte dem for de falske tvillinger? De er begge lige høje, har blond hår og går i næsten ens tøj og så afslutter de hinandens sætninger. På min venstre side, satte de rigtige tvillinger sig. Maria og Marie. Men de kunne så til gengæld ikke være mere forskellige. De har samme udseende, brunt hår og brune øjne. Men Maria er mere dystert påklædt i forhold til hendes søster, som hele tiden går i nogle virkeligt opmærksomhedssøgende farver. Deres personligheder er også vidt forskellige, så dem tror jeg aldrig at vi kommer til at gribe i at afslutte hinandens sætninger. Og så er der selvfølgeligt Sarah. Den højeste, men mest generte af os. Langt, meget langt, naturligt blondt hår. Ann er afbleget, ikke at det er til at se, fordi at hun gør det så tit. Og så har Sarah næsten nogle slags Bambi-øjne. Store og runde, med en sart diskret lyseblå farve. Jep, det er Girl Power-gruppen.

De mest populære piger på skolen. Og der sidder jeg i midten, som leder. Jeg havde egentligt aldrig bedt om at blive leder. Jeg var glad og tilfreds med min lille plads i gruppen som den nye pige. Men så stoppede den gamle leder, Annabeth, og udvalgte mig til at overtage hendes plads. Så jeg røg op på lederpladsen, og Ann måtte pænt blive siddende på højre håndspladsen. Det er hun ikke tilfreds med. Det ved jeg. Jeg har, måtte slå hende på plads et par gange, men de forsøg er stoppet. Jeg tror at hun er tilfreds med sin plads, indtil videre.

”Åben jeres bøger på side 15. Der vil i se dagens emne.”

Sagde læreren, i samme øjeblik, som han kom stormende ind af døren. Han havde nået at komme i tiden, i sidste øjeblik. Han stank som sædvanligt af sved, så alle så vidt som muligt forsøgte at undgå at få hjælp fra ham. Ikke noget problem. Jeg havde tilstrækkeligt med omløb i hovedet til at holde ham væk fra pigerne. Ann blinkede drillende til mig, og rakte svagt tunge. Hun var ude på narrestreger i dag. Gad vide hvad det skyldtes? Jeg rullede opgivende med øjnene, og slog op i min bog. Ann gad ikke engang finde sin frem, og kiggede med ved mig. Det måtte jeg leve med.

”Godt, som i kan se… så handler emnet i dag om vanddamp og dets tryk, samt anvendelsesmuligheder.”

Begyndte læreren undervisning, stadig en smule forpustet. Han kom altid i sidste øjeblik, men det skyldtes de små, sjove håndrullede, som han havde liggende i sit handskerum på bilen.

”Og nej, Ann. Vi tager den ikke med ro, fordi at vi lige har haft ferie.”

Nåede læreren at svare på Anns utilfredse grynt, inden at han gik amok på tavlen med kridtet og begyndte at skrive formler ned. Ann gryntede igen. Fedt, nu var det blevet til en af de dage. Jeg håbede på at kunne finde en måde at distrahere hende på, så jeg ikke skulle høre på hendes brok hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...