Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9873Visninger
AA

48. Min

Jeg klynkede svagt, da Brutus forsigtigt kørte kluden med det desinficerende middel over mit bidemærke.

”Sh…”

Tyssede han forsigtigt, og tørrede det sidste blod væk. Idet mindste var såret ikke så dybt i min menneskeskikkelse, som i min ulveskikkelse.

”Det skal nok gå. Det bliver pænt igen.”

Hviskede Brutus blidt, og pakkede min arm ind i forbindingen. Det var en fordel at han var søn af en læge. Så slap jeg at komme på hospitalet, og besvare spørgsmål, som jeg slet ikke kunne besvare. Særligt overfor min far.

Jeg prustede anstrengt. Fuldstændigt udmattet af kampen, mine sår og over at skifte udenfor månens lys. Jeg blinkede træt, og var nær væltet af toilettet. Brutus greb dog hurtigt fat om mig først, og trak mig så ind til sig.

”Min Lily, min kære, kære Lily.”

Hviskede han bekymret, og hjalp mig ud af resterne af min kjole.  Han fik trukket en af sine bluser over hovedet på mig, og forsøgte på ikke at kigge for meget på mig, da jeg kun stod iklædt undertøj. Jeg var faktisk ret ligeglad. Jeg var simpelthen så træt.

Jeg fik blusen på, og sank træt sammen i hans arme. Jeg var alt for træt til at stå op, så han løftede mig op i sine arme. Jeg sov næsten allerede imod hans bryst, og opfangede kun svagt at han lagde mig fra sig i sin seng. Han gik igen, så jeg klyngede den næstbedste ting til mig. Hans hovedpude, som duftede så dejligt af ham.

”Du holder dig væk fra den dør!”

Rasede Brutus, og vækkede mig med et sæt. Jeg fløj op, og blinkede forvirret. Det var mørkt på værelset, det måtte være senaften eller nat.

”Slap dog lige af. Jeg vil bare se til hende. Jeg har sgu godt set dit rod før.”

Sagde Joe surt. Noget der lød som en knurren, fik mig til at blive helt vågen.

”Hold da kæft, slap af mand. Jeg flytter mig, jeg flytter mig!”

Sagde Joe, og lød pludseligt meget bekymret. Jeg hørte ham skynde sig væk fra døren, og det undrede mig. Jeg stod op fra sengen, men kom i tanke om at jeg ikke havde nogen busker på. Så jeg fandt Brutus’ badekåbe på gulvet, og tog den på. Imens forsatte samtalen.

”Hvad fanden går der af dig?”

Spurgte John, og lød bekymret. Brutus fnøs utilfreds.

”Hvad går der af dig?”

Spurgte John igen, og lød mere som om at han ville have et svar denne gang. Brutus brummede lavt, og sagde, nærmest for sig selv, så jeg knap nok opfangede det.

”Min.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...