Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
99Kommentarer
10293Visninger
AA

36. Min ødelagte bluse

”Godt, i dag skal vi udføre forsøg. Jeres ark ligger allerede på bordet, og dem som har nået at udføre forsøget og har udført det bedst, vinder et lille bonuspoint ved enden af timen. I må være to til tre mands per forsøg, men tænkt jer godt om.”

Sagde læreren og slog ud med armen mod skabet med de forskellige materialer. Jeg var dog mere fokuseret på at læse arket igennem, så jeg ikke tænkte for meget over den svage latter og de fingre, som uden tvivl blev peget af mig.

”Jeg har en indrømmelse.”

Hviskede John, og så helt alvorlig ud. Jeg så på ham, netop som han udbrød.

”Jeg stinker til fysik.”

Jeg kom til at grine, og det lettede utroligt på den dårlige fornemmelse, som sad i maven på mig.

”Det går nok. Vil du hente tingene, så begynder jeg at sætte op?”

Tilbød jeg, og læste arket igennem endnu engang. John smuttede over til skabet, og kunne som den højeste nå op på den øverste hylde. Så han blev lidt forsinket, da han hjalp nogle andre elever med at få deres ting. Men da begge par af tvillingerne skulle have noget, lod han som om at han ikke havde set dem.

Fysiktimen gik som smurt. Jeg skulle bare lige rette på John engang imellem, og forklare ham hvad jeg egentligt lavede, så han forstod det. Det var ingen løgn, at han var dårlig til fysik. Da læreren erklærede os som vindere, skete der dog et lille ”uheld.” Camilla S kom til skubbe en beholder med blå frugtfarve nedover mig, så jeg fik en kæmpe stor plet på min nye bluse. Fedt, min mor havde lige købt den til mig.

Også skulle vi ellers have matematik.

Brutus kom igennem døren, som pludseligt virkede utroligt smal. Han så sig omkring, og satte så kurs over mod mig. Han satte sig på min anden side, så jeg havde en af hver på hver side. Han så på min bluse, og kiggede mig ind i øjnene. Det gav mig en kildende fornemmelse helt ned i maven. Han sukkede utilfreds, og så foregik resten af timen ellers i stilhed, mens at vi regnede nogle opgaver.

Og så skulle vi have historie.

”Hej skattepige.”

Hilste Joe grinende, og overtog Brutus’ plads. Brutus skævede kort utilfreds, indtil at John hev ham videre, så de ikke kom for sent til den næste time.

”Hvad syntes du om læreren?”

Spurgte jeg, da hun kom valsende ind i klassen i tårnhøje hæle og mini-skirt. Joe så kort på hende, og rystede på hovedet.

”Hun er en mærkelig fisk. Du er meget bedre, skattepige.”

Sagde han drillende, og skubbede let til mig. Jeg slappede lidt af igen, og så skulle vi ellers til at begynde på en mere detaljereret gennemgang af første verdenskrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...