Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9807Visninger
AA

17. Lysere hår

”Ej, har du fået farvet hår?”

Spurgte de falske tvillinger i munden på hinanden. Jeg så undrende på dem, og samlede min smadrede biologibog op. De så stadigt afventende på mig. Så jeg smækkede lågen i med min arm, og var bare så lykkelig over at jeg endeligt var sluppet af med slyngen.

”Nej?”

Svarede jeg spørgende. Hvorfor spurgte de dog om det?

”Det er bare fordi… du ved… det ligner at dit hår er blevet lysere.”

Forklarede Camilla S, og fangede en lok af mit hår imellem sine fingre. Den så faktisk lidt lysere ud, men det var ikke meget. Jeg hev min lok fri fra hendes fingre.

”Det er nok fordi at jeg er begyndt at løbe igen, så jeg får sol.”

Slog jeg det til side, og fandt mit hæfte.

”Er der nogen af jer, som har set Ann?”

Spurgte jeg undrende. Tvillingerne rystede på hovedet, og vinkede de ægte og Sarah over til sig. Det var underligt. Ann plejede at pjække, engang imellem, men ikke tre dage i træk. Det var faktisk mere underligt, at hun var holdt op med at ringe til mig efter skole. Når vi var sammen i skolen, så opførte hun sig som hun plejede. Men efter skole, så var hun bare ikke til at få fat i.

”Nåh, lad os komme til time. Ses i pausen, tvillinger og Sarah.”

Hilste jeg, og skyndte mig mod biologi med de falske tvillinger i hælene. Det hjalp at jeg var sluppet af med slyngen, men nogen gange så stirrede folk alligevel på mig. Som om at jeg ville forvandle mig til et frådende monster og æde dem, ha! Som om.

To mandsbordene i biologi betød at jeg kom til at sidde selv. Tvillingerne trak sig helt tilbage i klassen, nede ved vinduer, hvor de ville kunne sende sms’er i fred. Jeg satte mig ved et tilfældigt bord i midten.

Dem. Jeg vidste det inden at de overhovedet var trådt ind i klasselokalet. Det så dog ikke ud til at de var fuldtallige i dag. Joe manglede. Måske var han syg, lige som Carsten. Det så ud til at der var en influenza i omløb. Jeg slog op på den side, som vi var nået til. Flokken slog sig ned imens, ikke langt fra hvor jeg sad. Brutus sad nærmest. Jeg kunne lige skimte ham i øjenkrogen, og sendte et sug igennem maven på mig. Man, han så godt ud i dag. Men en usædvanlig militær-bluse på og sorte cowboybukser. Rent guf, greb jeg mig selv i at tænke. Jeg vendte hurtigt min opmærksomhed, da han begyndte at kigge i min retning. Var det noget jeg forestillede mig, eller var han begyndt at kigge mere efter mig?

”Godmorgen klasse.”

Hilste læreren, og satte hurtigt sine ting fra sig, inden at han begyndte at dele nogle papirer ud. Pis, det var opgaver om det emne, som de lige havde været igennem. Men jeg havde jo ikke været der, så hvordan skulle jeg få svaret på dem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...