Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9933Visninger
AA

9. Klar til arbejde

”Jeg kan ikke tro det.”

Klagede Ann, næsten råbende for at kunne overdøve sin musik, som spillede i baggrunden. Jeg kunne tillade mig at rulle med øjnene. Vi talte jo sammen over mobil, så hun kunne ikke se det.

”Lektier for, allerede.”

Klagede hun igen, så jeg forstod hvad hun fiskede efter. Jeg lod som om jeg overhørte hendes skjulte bøn om hjælp til lektierne, og trak min nyeste arbejdsbluse over hovedet. Det var herligt endeligt at have fået nye bluser. De gamle var helt tyndslidte og stank af popcorn. Men det er begrænset hvor mange penge man kan tjene ind i en lille by som Cambo.

”Hvornår skal du på arbejde?”

Forsøgte Ann sig.

”Det varer lidt endnu.”

Nøjes jeg med at svare, og friskede hurtigt min makeup lidt op. Jeg kunne være heldig at få lidt ekstra drikkepenge for det. Men i stedet for lipgloss, brugte jeg min læbestift. Den ville holde bedre til et par timers arbejde. Specielt når vi havde en ny film som kørte, så der ville sikkert blive lidt travlt. Jeg satte hurtigt mit navneskilt på plads, og så var jeg ellers klar til at tage af sted. Jeg bankede let på min egen værelsesdør, og samlede mobilen op fra sengen. En god undskyldning for at ligge på.

”Det er min mor. Jeg smutter. Ses, smukke. Hyg dig til festen, og hils tøserne fra mig.”

Fyrede jeg hurtigt af, og lagde på inden at hun kunne svare. Jeg pustede ud, og besluttede mig for at glemme alt om Ann. I hvert fald lige foreløbigt. Jeg lod døren stå åben bag mig, og suste så nedenunder.

”Hej mor.”

Hilste jeg, og gav hende et let kys på kinden. Hun smilede tilbage som hilsen, og gav mig et stykke af sin verdens berømte, eller okay, berømt i byen, chokoladekage. Jeg havde godt nok lige børstet tænder, men hendes kage kunne jeg ikke sige nej til.

”Skulle jeg køre med far hjem?”

Spurgte jeg, for en sikkerhedsskyld. Han havde aftenvagt i dag, og det plejede at passe med at vi havde fri samtidigt. Mor nikkede let.

”Men du bliver nødt til at gå hen til hospitalet. Han er lidt forsinket i dag. Personalemøde, du ved.”

Forklarede mor, og strøg nogle krummer af min kind. Jeg rejste mig fra stolen, og børstede hurtigt mit tøj af for en sikkerhedsskyld.

”Ikke at jeg bryder mig om at min lille pige skal rende rundt på gaden så sent, men det er bedre at du bevæger dig end at du står stille.”

Fik hun hurtigt forklaret sin modvilje. Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden, og fik sagt farvel, inden at jeg suste på arbejde. Jeg kunne tage bussen på arbejde, men når jeg havde fri igen, så kørte bussen ikke længere. Så var det godt, at far arbejdede så tæt på. For jeg brød mig heller ikke om at være ude, når solen var gået ned. Jeg har altid, siden jeg var helt lille, været bange for mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...