Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9872Visninger
AA

50. Ja

Jeg vågnede ved at Brutus aede mig over kinden. Det føltes godt, og jeg udstødte en tilfreds lyd. Han smilede tilfreds, og trak mig helt tæt, så han kunne kysse mine læber.

”Min.”

Mumlede han let, da han slap mine læber. Jeg strøg mine fingre ned over hans ansigt.

”Hvad betyder det?”

Spurgte jeg undrende, så han blev klar over at han havde sagt det højt. Han sukkede let, men smilede så til mig. Han kyssede let min kind.

”Det betyder at jeg godt vil have dig som min… min hun.”

Forklarede han, og kyssede mig igen. Jeg forstod det godt, men det var som om at min hjerne ikke kunne tro det, så jeg blev i tvivl over hvad han helt præcist mente.

”Hvad?”

Spurgte jeg derfor ret så dumt. Han kyssede mine læber for at stoppe spørgsmålene.

”Bliv min.”

Bad han, og kyssede mig ned af halsen. Jeg sukkede let. Det føltes bare så rigtigt.

”Vil det hjælpe på dit humør?”

Spurgte jeg drillende, og hentydede til at han blev så fjendtlig overfor flokken hver gang det handlede om mig.

”Ikke meget, men lidt.”

Svarede han ærligt, og fortsatte med at kysse mig.

”Du er min.”

Mumlede han besidderisk. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg sagde ja, så ville han aldrig nogensinde give slip på mig igen.

”Vi kan altid gifte os senere, hvis du absolut vil det.”

Tilføjede han, da jeg tøvede med at svare. Men det var mere fordi at jeg tænkte over hvad det ville betyde for flokken, hvis jeg sagde ja.

”Hvad betyder det for flokken, hvis jeg siger ja?”

Spurgte jeg undrende. Brutus udstødte en utilfreds lyd, som om at han bestemt ikke havde lyst til at svare på spørgsmål, men at der var nogen andet, som han hellere ville.

”Du bliver min hun, alpha-hunnen. De andre ville skulle følge dine ordrer, som de gør mine. Uanset om jeg lever eller ej.”

Han kyssede mig beroligende, da han nævnte at jeg ville lede flokken, hvis han døde.

”Ikke at jeg har tænkt mig at dø, hvis du siger ja.”

Tilføjede han drillende.

”Men du vil stadigt være en løsgænger, helt din egen. Og det betyder at du ikke vil følge mine ordrer, kun hvis du vil.”

Sagde han afsluttende. Jeg skulle ikke bruge meget mere tid til at tænke over det.

”Ja, Brutus. Ja!”

Svarede jeg, så han nærmest kastede sig over mig for at kysse mig længe og inderligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...