Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
10017Visninger
AA

34. ikke mere pjæk

Det var slut. Jeg kunne ikke gemme mig længere. En hel uge, næsten to havde jeg undgået skolen. Jeg havde gemt mig hos Brutus, hvor flokken nærmest var flyttet ind. De var bekymrede. Bekymrede over hvad der ville ske, når jeg startede i skole igen. Min reaktion på hvor meget tingene havde ændret.

”Det er ikke som før. Så hold hovedet koldt.”

Havde John rådet mig til aftenen før. Men nu hvor jeg sad i bilen sammen med ham og Brutus, havde jeg svært ved at slappe af. Men jeg kunne ikke gemme mig længere, ikke uden at der blev ringet hjem til mine forældre. Og opdagede de først, at jeg slet ikke havde været i skole… ja så var den gal. Det ville jeg slet ikke tænke på.

”Har du sedlen?”

Spurgte Brutus. Jeg nikkede, og fremviste den falske seddel. Joe havde lavet den for mig. Det var hans lille talent, som Brutus havde sagt det, at forfalske sedler for flokken. Og nu havde han altså forfalsket en for mig. Det lignede min mors skrift, så jeg var næsten overbevidst om at hun selv havde skrevet den.

”Smut ind på kontoret og aflevere den. Tal ikke med nogen, medmindre at du bliver nødt til det, og kom så direkte ud til mig igen.”

Gentog Brutus sig selv. Jeg havde rent faktisk fået en ordre fra ham, selvom jeg selv kunne bestemme om jeg ville følge den. Jeg skulle blive ved ham, så meget som overhovedet muligt, så jeg forholdt mig rolig. Det ville nok blive opdaget, hvis jeg gav mig til at smadre borde igen.

”Og kan du ikke finde Brutus, så kom til mig. Jeg er ikke alpha, og som beta har jeg ikke de samme evner som han har, men jeg har et naturligt talent for at få folk til at slappe af.”

Gentog John sig selv, og var lige så nervøs som Brutus. De var dog bedre til at skjule det, end jeg var. Jeg kunne ikke sidde stille på bagsædet, og flyttede mig hele tiden. Endeligt ankom vi til skolen, og Brutus parkerede. Vi havde fået lov til at låne hans fars bil, hvis der nu skulle opstå et behov, hvor at jeg skulle så hurtigt som muligt væk fra skolen.

”Skynd dig.”

Bad Brutus, og så pilede jeg ellers hurtigt hen på kontoret. Jeg havde ikke været her mange gange før, men sekretæren var velkendt. Men nu havde hun vist også være sekretær de sidste tyve år på skolen. Jeg rakte hende min sygemeldingsseddel.

”Godt at se dig igen, Lily. Jeg var ellers ved at overveje at ringe hjem og spørge til dig.”

Sagde hun blidt, og læste sedlen igennem. Det var vist lige på et hængende hår.

”Influenza. Åh din stakkel pige. Så må du have haft en værre omgang.”

Sagde hun, og lød oprigtigt bekymret. Jeg nikkede, hun skulle bare vide. Hun underskrev sedlen, og lagde den på plads i arkivskabet.

”Men det er godt at du kom tilbage, min ven. Så smut du bare til time.”

Sendte hun mig effektivt af sted igen, så jeg for hurtigt ud til Brutus igen. Han spurgte om der var problemer, og blev lettet, da jeg sagde nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...