Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9872Visninger
AA

8. Frøken Marion

”Hvem var den sære snegl?”

Spurgte de falske tvillinger i munden på hinanden, og satte sig ved nabobordet. Ann begyndte at forklare om den nye lærer, og hvor åndssvag hun syntes at han var. Imens forsøgte jeg at ignorere hendes overdrevne tonefald, så jeg fandt Sarahs historiebog frem. Knap nok havde jeg fået slået op, igen på en tilfældig side, da historielæreren kom vandrende ind. Frøken Marion. Ung, frisk og den lærer som alle drengene er forelsket i. Lad os bare sige, at hun ikke lige frem klæder sig som en lærer.

”Godt, godt at se så mange.”

Sagde hun, og knaldede en tyggegummiboble. Hun har samme irriterende vane som Ann, og tygger konstant på tyggegummi. Hvis hun da ikke, tro det eller ej, sutter på slikkepind. Mega klamt, når drengene glor sådan på hende og forestiller sig ting, som jeg slet ikke vil tænke på.

”Hvis i vil være nogle skattebasser og slå op på side 150, så vi kan komme i gang.”

Kvidrede hun, og knaldede endnu en tyggegummiboble. Jep, sådan snakker hun. Intet under at drengene er vilde efter at få små ”ekstra” opgaver ved hende. Hvilket hun åbenlyst nyder. Behøver jeg at nævne at historie er mit hadefag? Ikke at jeg har noget imod faget, det er nok nærmere læreren.

”Kan jeg kigge ved dig? Jeg har glemt min bog.”

Spurgte Ann forsigtigt, og havde allerede trukket bogen imellem os. Ja, selvfølgeligt havde hun ”glemt” den. Det var nok nærmere fordi at hun ikke ville ses med en bog i hænderne, og hun kunne ikke rigtigt stoppe den ned i lommen på sin nederdel. Men jeg holdt min mund, og slog op på den rigtige side. Selvom det var underligt at vi skulle begynde midt i bogen.

”I undrer jer nok over at vi skal begynde midt i bogen. Men jeg syntes nu at vi skulle have lidt lokalhistorie, nu hvor vi snart nærmer os datoen for hvornår det sidste vilde rovdyr blev skudt her i Cambo.”

Forklarede hun, og lød en anelse for tilfreds med sig selv. Hun knaldede endnu en tyggegummiboble. Drengene savlede allerede. Jeg rakte hånden op.

”Ja, Lily?”

Spurgte hun, og begyndte at puste en ny boble op.

”Var det ikke omkring 1920? Jeg mener at det var i vintermånederne.”

Spurgte jeg. Hun nikkede hurtigt, og knaldede sin tyggegummiboble.

”Det er nemlig helt rigtigt. Det var i 1921, december måned. Har du læst i forvejen?”

Spurgte læreren. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og slog en let falsk latter op. Jeg skulle ikke stembles som en nørd.

”Ann’s far er jæger. Han har vist nævnt det på et tidspunkt.”

Fandt jeg hurtigt på. Hvilket ikke var helt ved siden af. Han var jæger, og snakkede ofte om jagt. Men kun sine egne jagter. Frøken Marion nikkede let, tilfreds med mit svar og så fortsatte undervisningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...