Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9935Visninger
AA

39. En date

”Mor? Far?”

Spurgte jeg, og syntes at det var underligt at ingen af dem svarede. Jeg lukkede hoveddøren bag Brutus, som straks så ud til at være på vagt. Han holdt sig tæt op af mig, da vi gik ind i køkkenet.

”Det er okay. Far har taget en ekstra vagt, og min mor har overarbejde.”

Forklarede jeg for Brutus, da jeg havde fået læst sedlen igennem. Jeg sprang pænt over den del med: Skattepige, er du sikker på at der ikke er noget? Skattepige, kan du lide ham? Og så videre. I det hele taget havde hun næsten skrevet en hel roman, hvor det meste var spørgsmål om Brutus. Resten var bare en masse; Skattepige. Min mors nye yndlingskælenavn. Og hun havde ellers rigeligt af dem i forvejen.

Jeg foldede hurtigt sedlen sammen, og stoppede den i lommen, så Brutus ikke kunne læse alle de spørgsmål. Det ville være mega mærkeligt, selvom jeg godt gad høre hans svar på det. Så ville jeg vide, om han fik sommerfugle i maven hver gang at han var sammen med mig. Som jeg gjorde, bare han var i nærheden. Og det blev kun værre og værre.

”Så… øhm… Har du en date til afgangsballet?”

Spurgte Brutus pludseligt ud af det blå. Jeg snorede rundt, og greb mig selv i at stirre dumt på ham. Havde han helt seriøst lige spurgt mig om det? Det, som jeg må indrømme, at jeg har drømt om de sidste par nætter.

”Har du en date til afgangsballet?”

Spurgte Brutus tålmodigt igen. Jeg reagerede endeligt, og rystede hurtigt på hovedet. Han smilede let for sig selv, højst sandsynligt over min opførsel.

”Må jeg få lov til at være din date til afgangsballet?”

Spurgte han med et bredere smil. Jeg kom til at rødme, og følte mig pludseligt pinligt bevidst over hvor åndssvagt jeg stod og gloede på ham. Så jeg så flovt væk, ned i gulvet og nikkede svagt.

”Hvis du vil.”

Svarede jeg tyndt. Man, han havde spurgt. Og jeg stod bare og opførte mig som en fjollet skolepige. Ret ryggen og kig på ham, for helvede, mindede jeg mig selv på. Så jeg strøg hår om bag øret, og så endeligt på ham. Hans smil var der stadigt. Det var blevet bredere, og mere varmt.

”Det vil jeg meget gerne.”

Svarede Brutus. Jeg udstødte en halvt lykkelig og halvt pinlig lyd. Jeg vidste snart ikke hvordan at jeg skulle reagere.

”Så er det en aftale.”

Kvækkede jeg. Brutus nikkede bare tilfreds, og så havde jeg ellers date på til afgangsballet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...