Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9787Visninger
AA

41. En buket roser

”Åh, skattepige, hvor ser du bare smuk ud.”

Hylede min mor, og var faktisk lige ved at græde. Jeg syntes at det var enormt pinligt, og bad til at hun ikke havde fundet sit kamera frem. Desværre var jeg ikke så heldig, for fem sekunder senere begyndte hun at tage en million billeder af mig i min gallakjole.

Kjolen havde sikkert også kostet en million, den lignede den i hvert fald at den havde gjort. Den var helt sort med matchende broderede perler, og var faktisk lidt for lang. Det havde et par høje hæle heldigvis hjulpet på. Den var med kort ærmer, og en rimelig åbning i ryggen, som afslørede en del af min hud. Mine ar var tydelige, men jeg var ligeglad. Jeg bar dem med stolthed, og det kunne ikke komme på tale at de skulle fjernes.

Jeg havde været til frisør, hvor mit hår var blevet klippet, krøllet og sat op i en overdådig frisure. Det havde taget hele tre timer, og ikke et hårstrå sad forkert. Men det lignede ikke at det var så kunstigt, eller fyldt med hårlak. Nogle enkelte, korte krøller hang ved mine ører. Frisuren var enkelt, men helt perfekt.

Min makeup var også enkel, let, præcist som jeg foretrak den. Jeg syntes ikke at jeg så speciel ud, men mor var helt vild og blev ved med at tage billeder, selv efter at det ringede på døren. Så far gik der ud.

”Mor, hold nu op. Ellers begynder jeg bare at tude, og det er der jo ikke nogen grund til.”

Truede jeg hende med at ødelægge min makeup. Hun snøftede let, men holdt kortvarigt op med at tage billeder. Lige tids til at Brutus kom ind i stuen. Hold da helt kæft. Ja, undskyld mit sprog, men han så bare lækker ud. Helt faktisk helt spiselig. En sort smoking med butlerfly, og finpudsede sko. Tænk, jeg anede ikke at man kunne få sådan noget tøj i hans størrelse. Måske havde han fået det skræddersyet specielt til aftenen?

Og var det… Jep, det var en enorm buket røde roser, som han havde med til mig. Den var så stor, at han ikke kunne skjule den bag ryggen. Han rakte den frem imod mig med et usikkert smil.

”Tja, jeg fik øje på den… og så kom jeg til at tænke på dig…”

Sagde han pinligt berørt, og strøg et hår om øret. Han havde sat sit hår op i en hestehale, men nogle enkelte hårstrå var alligevel undsluppet.

”Ud med dig. Hent en vase, så jeg kan få taget nogle billeder.”

Sagde min mor begejstret, og syntes sikkert at det var helt vildt snyd, at hun ikke havde fået sådan en buket af far. Så han skyndte sig at lystre hende, og for ud i køkkenet, mens at mor fik styret sin trang til at tage endnu en million billeder af Brutus og jeg.

Og endeligt, efter en pinlig evighed, fik vi lov til at tage af sted til afgangsballet. Jeg var glædeligt overrasket, da der holdt en limousine og hentede ude foran huset. Det overraskede mig ikke så meget, at Ben legede den fornemme chauffør.

”Næh, hvem er den fine prinsesse, som sidder der på forsædet?”

Hilste jeg på lille Nora, som havde fået lov til at være Bens date til afgangsballet. Det viste jo bare hvor højt at han elskede hende. Hun så længe på mig, og først at jeg havde fået sat mig sammen med Brutus sagde hun noget:

”Hvis jeg er en prinsesse, så ligner du en dronning.”

Den kompliment fik mig til at smile helt vildt. Brutus smilede bare, og lagde let sin arm om mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...