Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9787Visninger
AA

16. Dumme bøger

Jeg forsøgte at få låst mit skab op, hvilket var helt umuligt, når min gode arm var optaget af mine bøger. Det var dagens sidste timer. Idræt, som jeg jo var fritaget for. Så jeg gik egentligt bare og ventede på at min mor ville få fri og kunne hente mig.

”Kom nu, dit lorte skab.”

Bandede jeg, og slog til det med den gode skulder. Det nægtede at give sig. Jeg forsøgte igen at række ud efter låsen, og så røg mine bøger fra mig. I ren refleks rakte jeg ud, med den dårlige arm, så det gjorde ondt. Jeg flåede armen til mig, tilbage i slyngen og gned mine ømme og smertende skulder. Holdt det da ikke snart op med at gøre ondt? Jeg sparkede ud i ren arrigskab, så mine bøger fløj ud over gulvet på gangen.  Det sved i skulderen, som jeg tog mig til.

”Pis.”

Mumlede jeg. Irriteret over at jeg havde tabt besindelsen på den måde. Nu lå mine bøger jo ud over hele gulvet, og jeg havde endda fået sparket den ene i stykker. Godt gået. Jeg måtte hellere få dem samlet op, inden at der kom nogen.

”Er der nogen speciel grund til at dine bøger ligger over det hele?”

Spurgte en dyb basstemme. Jeg sank en klump, og vendte hurtigt rundt. Pis, Brutus stod med min fysikbog i hænderne, og han holdt den frem imod mig. Jeg tog imod den, med den gode arm.

”Jeg blev vel bare sur på dem.”

Svarede jeg ret tamt. Brutus trak på skuldrene, og bukkede sig ned for at samle resten af bøgerne op.

”Det er ikke nødvendigt.”

Sagde jeg hurtigt. Han burde vel egentligt være til time, så måske han var i gang med noget og nogen ventede på ham.

”Skal du ikke have dine bøger samlet op, da?”

Spurgte han undrende. Jeg nikkede hurtigt.

”Jo. Men det kan jeg da…”

Jeg ville have afsluttet sætningen med at sige selv, men da havde jeg bukket mig ned efter en af bøgerne. Smerten skød straks op ned igennem min arm. Det gjorde sindssygt ondt, så jeg var lige ved at gå på hovedet i gulvet. Jeg fik lænet mig tilbage, og ramte skabene bag mig med ryggen. Brutus så bekymret på mig, men jeg holdt mig på benene.

”Lad mig.”

Bad han, og samlede hurtigt resten af mine bøger op. Han rettede sig op igen, så han tårnede sig op over mig. Man, han var høj, når han stod lige ved siden af mig. Jeg kom til mig selv, og fik låst mit skab op. Brutus satte mine bøger ind for mig. Jeg kunne altid ordne den ødelagte senere, så jeg smækkede lågen og låste igen.

”Tak for det.”

Sagde jeg venligt. Han nikkede let som svar, og gik så sin vej igen på den mega-lækre, mystiske måde. Åh ja, jeg var helt sikkert vild med ham. Ikke at jeg ville indrømme det for nogen levende sjæl. Jeg ville knap nok indrømme det for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...