Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9785Visninger
AA

37. Dum, dummere...

Endeligt blev det spisepause, og jeg kunne sidde sammen med hele flokken. Det var underligt. Før min ulykke så ville jeg ikke have nærmet mig dem frivilligt, og nu kunne jeg ikke være uden dem. De var blevet min sikkerhedes-barriere imod rygterne, blikkene og de pegende fingre.

”Så…”

Sagde Brutus, og lå som om at han ledte efter endnu en undskyldning for at vi skulle tilbringe tid sammen efter skole. Biologirapporten var jo for længst blevet lavet, og afleveret.

”Matematik?”

Spurgte jeg, og vidste at det ikke var Brutus’ bedste fag.

”Eller du kunne bare mane dig nok op til at spørge om vi skal hænge ud? Eller hvad drenge nu siger.”

Kommenterede jeg, igen uden at ane hvor de ord kom fra. John forsøgte at skjule et grin. Brutus så ikke helt tilfreds ud.

”For jeg tror nok, at mine forældre snart giver sig til at stille dig spørgsmål. De er begyndt at tvivle på om vi nu laver lektier.”

Tilføjede jeg, og tog en bid af min hjemmelavede sandwich med masser af kylling. Lækkert.

”Fint.”

Sagde Brutus bidende.

”Har du lyst til at hænge ud?”

Spurgte han og rullede opgivende med øjnene. Jeg lod som om at jeg tænkte over det, og trak på skuldrene.

”Okay, men det bliver ovre hos mig i dag.”

Slog jeg fast. Brutus udstødte en utilfreds lyd, og gav sig til at spise sin pizza. Han var vist ikke helt vant til at få besked på hvad han skulle gøre. John havde fået sin anden sandwich spist på ingen tid.

”Vi skal have dobbelttime i idræt bagefter.”

Sagde han, og tømte hurtigt sin sodavand. Vi? Jeg plejede da normalt kun at have idræt sammen med Big Ben.

”Men…”

Begyndte jeg.

”Du har uden tvivl oplevet nogle fysiske forandringer. Blandet andet dit hår, som er blevet lidt lysere. Du er også blevet stærkere, hurtigere og mere adræt. Så tag den lidt med ro til idræt, så du ikke tiltrækker dig opmærksomhed.”

Forklarede John. Jeg nikkede, men så alligevel skævt på ham for at spørge hvorfor han og Ben begge skulle holde øje med mig. John forklarede:

”Hvis du alligevel tiltrækker dig opmærksomhed, er det vores opgave at aflede den ved at gøre noget dummere. Men taget i betragtning af hvordan vi er bygget, og vores status som de slemme fyre på skolen, så har de lettere ved at glemme det end de har ved at glemme noget du gør.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...