Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9869Visninger
AA

7. Det var den time

”Har i brug for hjælp her?”

Spurgte læreren, og lænede sig let ned over os. Jeg var allerede ved at være ved sidste side, hvor Ann sad fast på den femte side. Jeg nægtede at hjælpe hende, grundet vores lille diskussion. Og nu lignede hun efterhånden en, hvis hjerne skulle til at eksplodere. Hun kunne ikke frem prale af at hun var god til matematik, eller nogen af de andre fag for den skyld.

”Ja, du er jo nået langt.”

Sagde læreren til mig. Jeg trak mig lidt væk, så han lettere kunne overskue mine opgaver og besvarelser. Han nikkede tilfreds med et lille smil.

”Fin orden, tilstrækkeligt med information. Dog ville jeg lige efterregne opgave 17. Der er en lille fejl, men det betyder ikke det store. Du har fået det rigtige resultat.”

Sagde læreren rosende. Nu følte jeg mig sikker på at jeg ville få en høj karakter. I hvert fald for i dag. Han vendte sig mod Ann, og så blev hans gode humør sort.

”Øhm…”

Udbrød han, som om at han ikke kunne finde på noget at sige, og så vidste jeg godt, at Ann ikke skulle regne med en god karakter.

”Dine besvarelser er lidt… roede. Og jeg ville måske sætte skrive opgaven på papiret, så man forstår hvad det er du forsøger at regne ud.”

Sagde han hjælpende, og pegede let i bogen.

”Og så ville det nok også hjælpe, hvis du skrev tallene korrekt af.”

Tilføjede han yderligere, og lød underligt nok vred. Jeg vidste godt, at Ann var håbløs til matematik. Det var hendes værste fag. Men alligevel… så slemt kunne det ikke være. Læreren gik videre, så jeg vovede mig til at kigge over i Anns papirer. Jeg sukkede opgivende. Nu kunne jeg bedre forstå, at læreren havde været så utilfreds.

”Hjælp.”

Mimede Ann, og forsøgte at sende mig hundehvalpeøjne. Jeg sukkede igen opgivende, og overgav mig. Hviskende begyndte jeg at gennemgå opgaverne med hende, og hvordan hun skulle løse dem. Jeg kunne se at hun skævede til mine papirer hele tiden, men jeg holdt dem tilstrækkeligt tildækket ved at lade mit hår hænge lige henover det, når jeg alligevel lænede mig ind over bordet.

 

”Godt, så er der kun få minutter tilbage af timen, så vi stopper for i dag.”

Erklærede læreren. Ann sukkede straks lettet, og smækkede hårdt sin bog i. Hun smed næsten med det samme sine fødder op på bordet. Jeg sukkede opgivende, og skubbede dem hurtigt ned igen, inden at læreren så det. For sent. Han så kort utilfreds på Ann, men rystede så opgivende på hovedet.

”Ud fra hvad jeg har set i dag, så ligger størstedelen…”

Han skævede kort utilfreds til Ann, som var helt ukoncentreret og smsede under bordet. Hun var helt klart ikke en del af størstedelen.

”… meget godt, niveaumæssigt. Og siden at vi netop er vendt hjem fra ferie, så slipper i for lektier denne gang. Men tror nu ikke at det gentager sig for ofte.”

Sagde læreren nærmest drillende, og samlede sine ting sammen. Han blev dog stående i klasselokalet, imens at de elever, som ikke skulle have historie, nærmest farede ud. Anført af Brutus, med John lige i hælene. Så fulgte han selv resten ud, og smækkede igen døren bag sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...