Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9969Visninger
AA

5. Deres, og mine

Den eneste time, hvor vi ikke var sammen med de andre, var matematik. Ann og jeg havde alle de samme fag, og var stort uadskillelige. Timen lige efter var historie, og den time skulle vi have sammen med de rigtige tvillinger.

Jeg satte mig ved det sædvanlige bord, og slog op i matematikbogen på en tilfældig side. Det gav et positivt indtryk, og så kunne jeg være heldig at score nok ekstra point til at trække min karakter højere op. Ikke at de var høje nok i forvejen, men jeg ville skam gerne prøve at se om jeg ikke kunne opnå en perfekt karakterscore på det sidste skoleår. Så ville jeg være i stand til at komme ind på et hvilket som helst college. Mine forældre ville simpelthen blive så stolte. Måske kunne jeg komme ind på Harvard, så jeg kunne læse til advokat. Ikke at det sagde mig det store, men det ville være en god uddannelse at have.

”Uhh… Jeg kommer lige i tanke om at jeg har glemt at nævne, at Alice, du ved hende der basketball-pigen… Men i hvert fald hendes forældre er af sted på rejse, eller sådan noget, så hun holder tilbage-til-skole-fest i aften.”

Forklarede Ann, og afbrød min tankegang. Jeg var lige ved at acceptere, da jeg kom i tanke om at jeg skulle noget andet.

”Shit, jeg ville helt vildt gerne. Men jeg skal altså…”

Begyndte jeg. Ann var skuffet allerede.

”Men du skal på arbejde.”

Afsluttede hun min sætning, og begyndte at blæse tyggegummi-bobler, som sprang med et højt knald. Jeg nikkede let, og var faktisk glad for at jeg skulle på arbejde. Så havde jeg en undskyldning for ikke at gå til festen. Godt nok skulle jeg forestille at være skolens mest populære, festglade pige, men jeg brød mig ærligt talt ikke om at gå til fest.

”Helt ærligt. Jeg fatter ikke, at du overhovedet gider arbejde, når dine forældre har røven fulde af penge.”

Brokkede Ann sig, og forsøgte fortsat på at lokke mig med til festen. Jeg rullede med øjnene af hende. Vi havde haft den diskussion før, og jeg var ved at være træt af den.

”Forskellen er at det er deres penge, og ikke mine.”

Sagde jeg lettere utilfreds, men Ann ignorerede det komplet og stirrede meget bestemt på mig, mens at hun snoede tyggegummiet om sin finger.

”Ann, jeg gider ikke den her diskussion igen. Godt nok har mine forældre penge, men det er deres penge og ikke mine. Jeg er forkælet i hoved og røv, så det mindste jeg kunne gøre er da at tjene mine egne penge.”

Bandede jeg, og bemærkede at to brede, muskuløse skikkelser hurtigt gik forbi vores bord. Hvornår var Brutus og John blevet overført til vores matematik-hold?

”Ja, ja. Så gå du på arbejde.”

Vrissede Ann, og så var den samtale ellers ovre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...