Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
99Kommentarer
10525Visninger
AA

40. Den lille Nora

Det var lidt som om at de efterfølgende uger hurtigt gled forbi, lidt i en lykkelig tåge. Jeg var fuldstændigt ligeglad med Ann, og pigerne. Selv deres ivrige forsøg på at sprede rygter, hang ikke længere ved. Bare jeg var sammen med drengene, så var alt i orden. Specielt hvis jeg var sammen med Brutus. Han kom stadigt lige så ofte på besøg, selvom om vi sjældent fik et øjeblik alene, da flokken som regel var i hælene på ham. Jeg var helt klart blevet et medlem af flokken, og vi holdt sammen.

”Må jeg også få en bolle, når de er færdige?”

Spurgte den lille Nora, som jeg babysittede for tiden. Hun var Big Bens lillesøster, og uendeligt sød. Desværre var hun meget svag, og blev tit syg. Så Ben var altid urolig for hende. Han vil gøre hvad som helst, for at gøre hende glad.

”Nu skal de lige bage først, stump.”

Sagde Ben muntert, og uglede op i hendes hår. Hun udstødte straks en utilfreds lyd og sparkede ud efter ham. Det så så komisk ud. Big Ben, stor som et højhus, med hans lillesøster. Sølle seks år gammel, og som ikke engang gik ham til hoften. Og alligevel var hun ikke bange for at udfordre ham. Og Ben lagde sig gerne på gulvet for at lade som om at hun havde vundet over ham.

”Igen, tusind tak fordi at du vil holde øje med den lille ballademager. Men jeg har virkeligt brug for de arbejdstimer.”

Takkede Ben, og måtte skynde sig at gå for ikke at komme for sent på arbejde. Hans mor var rejst fra dem, kort tid efter at Nora var blevet født. Og deres far arbejdede næsten i døgndrift for at kunne betale for Noras medicin. Bens løn gik til huslejen og maden, så jeg var bare glad for at kunne hjælpe. Han arbejdede, ikke særligt overraskende, som udsmider, selvom han egentligt ikke var gammel nok. Men det var der jo ingen, som kunne se.

”Vil du hjælpe mig med at tage boller ud?”

Spurgte jeg Nora. Hun nikkede straks ivrigt, og gav mig de to handsker.

”Forsigtig.”

Bad jeg hende, netop som minuturet ringede. Hun hev forsigtigt ovnens låge ned, og trådte væk fra den varme luft, som kom ud. Jeg rakte hurtigt ind, og tog pladen med de friskbagte boller ud. Og så lukkede hun hurtigt igen, og slukkede for ovnen.

”Flyt lige røven fra døren.”

Mumlede John til Brutus, og lød underligt nok meget sur. Det plejede han ellers ikke at være i nærheden af Nora, og han bandede normalt ikke. Hvilket Brutus havde opfanget, for han greb ham i kraven og trak ham med ind i stuen til en lille ”snak”. Bare det ikke udviklede sig til et slagsmål, som det havde gjort med Marcus og Matthew for en uge siden, og det havde været over en sølle historieopgave.

Jeg lod dem snakke, og gjorde en bakke klar med de friskbagte boller. Noget smør, lidt marmelade og et enkelt stykke pålægschokolade til Nora. Og hun fik lov til at blande en lille kande saft, som hun med stor stolthed bar ind i stuen. Hun strålede som en lille sol, da hun fik lov til at hælde saft op til Brutus og John, som kortvarigt så meget dystre ud. De lod dog som ingenting, da Nora begyndte at hælde op. Men der var helt klart et eller andet galt. Det glemte jeg dog alt om igen, da Nora bad mig om hjælp med at smøre en bolle for hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...