Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
10018Visninger
AA

47. Den hvide ulv

Hun hylede overrasket, og fik sluppet Johns pels. Sammenstødet sendte os rundt i en kolbøtte, hvor vi hidsigt bed efter hinanden. Jeg regnede med at John kunne styre matematiklæreren, så jeg koncentrerede mig om Marion. Ikke tale om at hun skulle gøre John noget som helst, så jeg sprang frygtløst på hende igen. Hun bed ud, men ramte ved siden af. Jeg fik til gengæld fat i hendes øre, og fik bidt hul. Hun hylede, og sparkede mig væk. Men jeg slap ikke grebet i hendes øre, og vi rullede endnu en omgang. Jeg blev nødt til at slippe, for at hun ikke fik mig under sig. Jeg rullede væk, men sprang hurtigt frem igen. Denne gang ramte hun, da hun bed ud. Jeg bed højt, og reagerede instinktivt. Jeg rev hende ned over ansigtet, så dybt at der sad blod på mine klør. Jeg tumlede usikkert væk, vaklende på tre ben. Bidet i mit ben gjorde ondt, så jeg holdt min højre forben oppe.

Hun regnede med at jeg var for usikker på benene til at forsvare mig, så hun sprang på mig igen. Jeg forsvarede mig lynhurtigt, slog hende i ansigtet med mine klør igen, så hun væltede. Og så lukkede jeg mine tænder om hendes hals, mens at hun lå på ryggen.

”Nej, nej! Stop, jeg overgiver mig!”

Klynkede hun, da jeg strammede grebet omkring hendes hals. Jeg havde mest af alt lyst til at brække halsen på hende.

”Lily? Er det dig, Lily?”

Spurgte en velkendt stemme, som bragte mig ud af mit raseri. Jeg slap Marion, og så op. Brutus så ned på mig. I min ulveskikkelse var han endnu højere som menneske, men jeg var ikke det mindste skræmt.

”Du er helt… hvid.”

Sagde han beundrende, og stirrede på mig. Jeg vendte mig om med en rasende knurren, da Marion rørte på sig.

”Du bliver liggende kælling!”

Hvæssede jeg. Hun for i stedet op, og løb sin vej med sin bror i hælene. John fik sig rejst, og rystede jorden ud af sin pels. Marion havde skubbet ham omkuld, for at befri sin bror. Jeg ville sætte efter ham, men jeg havde glemt alt om mit skadede ben, som straks bremsede mig. Jeg udstødte et forfærdeligt hyl, som straks fik både John og Brutus til at røre uroligt på sig. Særligt Brutus så endda en smule bleg ud.

”Skift tilbage.”

Bad John mig, men blev i sin ulveskikkelse. Jeg sank omkuld på jorden. Udmattet af kampen, udmattet af mine skader. Jeg tænkte ikke rigtigt over tingene, og det var derfor en smal sag at skifte tilbage. Men først da Brutus havde dækket mig til med sin jakke.

”Åh Lily. Min Lily.”

Sagde han bekymret, og samlede mig op i armene. Resten af flokken kom endeligt løbende.

”Marcus, Matthew, følg John. I skal sikre jer at de røvhuller har forladt området, om så i skal følge dem helt til havet. Joe, find på en forbandet god undskyldning for at vi alle smutter, og bliv så ved festen sammen med Nora og Ben. Det ser underligt ud, hvis vi alle smutter. Jeg får Lily hjem.”

Beordrede Brutus. De nikkede og fulgte hans ordrer. Jeg klynkede svagt, og Brutus’ reaktion bekymrede mig en smule. Han blev mere og mere bleg for hver gang, at jeg sagde den mindste klynkende lyd. Han var dog nærværende nok til at samle min kjole op, og hjælpe mig i den, så jeg i det mindste havde lidt tøj på. Selvom kjolen nok aldrig ville blive en kjole igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...