Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9862Visninger
AA

4. Carsten

Og bare sådan. Så var øjeblikket ovre. Flokken drejede om hjørnet, og jeg kunne ikke længere se dem. Men indtrykket, som de efterlod, var næsten så tykt, at man kunne skære i det.

”Idioter, tror at de ejer skolen.”

Brummede Ann utilfreds, og var mest jaloux over at hun ikke kunne få den slags opmærksomhed.

”Mon ikke.”

Sagde jeg, uden at mene det. Ann udstødte endnu en utilfreds lyd, og tog sig et nyt stykke tyggegummi. Hun begyndte at gnaske højlydt. Lyden irriterede mig, men jeg nævnte det ikke, og ledte i skabet efter bogen til næste time. Historie.

”Møg. Jeg tror at jeg har glemt min bog.”

Bandede jeg utilfreds, og var ellers sikker på at jeg havde lagt den tilbage i skabet.

”Her. Du kan låne min. Jeg skal først have historie i morgen.”

Tilbød Sarah, og rakte mig hendes. Jeg tog imod med et taknemmeligt nik, og lagde den kort fra mig, så jeg kunne tjekke den smule makeup, som jeg havde på. Den sad stadigt perfekt, siden jeg sidst tjekkede. Lidt eyeliner til at fremhæve mine mandelformede grønne øjne. En mikroskopisk smule mascara til at fremhæve mine i forvejen enormt lange vipper. Jeg puttede lige en ekstra klat jordbærlipgloss på læberne. Ikke at mine læber kunne blive mere røde. De var jordbærrøde i forvejen, men bare lige for at give dem lidt ekstra glans, så de skinnede. En hurtigt hånd fik rettet let på det perfekt glattede brune hår, og så var mit ansigt næsten helt tåleligt at se på. Jeg kunne egentligt ikke forstå hvorfor at alle sagde at jeg var så smuk. Jeg syntes at jeg så meget normal ud.

Høj, men uden at være for høj. Slank, men uden at være for tynd. Veltrænet, det skyldte mine lange løbetur, men uden at være for muskuløs. Jeg kunne dog godt have brugt at mine bryster var lidt større. Men jeg var ganske tilfreds med sådan som jeg så ud. Jeg kunne jo have set langt værre ud.

”Hej skattepige.”

Blev der sagt bag mig. Jeg snurrede begejstret rundt, og for i armene på Carsten. Angriber på skolens fodboldhold, og min lækre kæreste. Høj og veltrænet, som en fodboldspiller skal være det. Men samtidigt med det blonde hår og de blå øjne, som fik ham til at se så herligt elegant ud. Han manglede kun en glorie, og så lignede han en hel engel ved siden af en vis anden person, som jeg lige kunne komme i tanke om i det øjeblik.

”Savnet mig?”

Spurgte han drillende, og trak mig ind til sig i et krævende kys. Som lige for at demonstrere overfor sine holdkammerater, at det altså var rigtigt nok. Han datede skolens mest populære pige, og vi havde været sammen siden sidste skoleår.

”Så er det godt. Jeg skal bruge min pige i et stykke, hvis jeg vil overleve matematik.”

Brokkede Ann sig, og fik mig med besvær hevet ud af Carstens arme.

”Ses, smukke. Jeg må vist også hellere smutte til time.”

Sagde Carsten, og blinkede flirtende til mig, inden at han og hans kammerater smuttede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...