Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9810Visninger
AA

43. Ballets dronning

Nora var endeligt kommet ned på gulvet igen, og dansede lystigt med Joe på dansegulvet. Det var svært at forestille sig at den muntre fyr kunne forvandle sig til en ulv. Men det skulle jeg snart selv få at se. Jeg var klar til næste gang, at månen viste sig. Og så havde jeg ikke andet valg end at skifte. Det ville tage mig et par gange at lære at få det under kontrol. Men det ville jeg ikke bekymre mig om nu. Bare nyde at Brutus havde armen om mig.

”Du forventer ikke at vi skal danse vel?”

Spurgte Brutus, og lød som om at det bekymrede ham. Jeg kom til at grine, og rystede hurtigt på hovedet.

”Åh gud nej. Jeg kan ikke danse, om så det gjaldt mit liv.”

Sagde jeg, og fik grinet færdigt. Brutus smilede bare, og var lettet over at slippe for at danse.

”Godt.”

Sagde han, og strøg forsigtigt en af mine krøller op bag øret. Han trak let hånden til sig, men strøg mig så over kinden. Sådan som jeg længe havde ønsket det. Han så ud til at ville gøre noget mere, da vi blev afbrudt.

”Mine damer og herrer!”

Begyndte skoleinspektøren at sige i mikrofonen. Han lød som en, der glædede sig til at komme hjem i en fart.

”Vi skal have udråbt dette års konge og dronning af afgangsballet. Vi har talt stemmerne, og nu skal spændingen udløses. Der var et tæt løb blandt to af herrerne til stede her i aften. Men med sølle fem stemmer, er dette års konge: Carsten!”

Erklærede inspektøren. Carsten kom op på scenen, og så ud som om at det var da ingenting. Fodboldholdet jublede som gale, og Ann strålede som en sol med tvillingerne omkring sig. Bare dronningen, det var nok Ann, kunne blive udråbt, så Brutus kunne fortsætte med hvad det var, som han havde været i gang med. Det var jeg mere spændt på.

”Og nu, mine damer og herrer. Dette års dronning…”

Inspektøren åbnede kuverten op med de optalte stemmer. Ann var allerede ved at gå op til scenen.

”… er Lily!”

Rent chok gik igennem mig, da jeg hørte mit navn blive kaldt i stedet for Anns. Jeg blinkede forvirret, og så på inspektøren, som allerede ledte efter mig. Nej, det kunne ikke være rigtigt.

”Lily, gå derop og få det overstået i en fart.”

Bad John ved min side, og var dukket op bag mig. Han greb bestemt fat i Brutus’ skulder. Jeg forstod budskabet. Brutus var ikke glad for det, og var omtrent lige så glad for at Carsten skulle i nærheden af mig, som jeg selv var. Jeg måtte hellere få det overstået i en fart, så jeg kunne få Brutus beroliget igen. Han lod som ingenting, men han var rasende. Det kunne jeg se på hans anspændte holdning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...