Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9960Visninger
AA

21. Alene hjemme

”Så… nu burde jeg have det hele.”

Mumlede mor lidt halv forvirret for sig selv, og så sig omkring på køkkenbordet. Det var hendes tur til at have bøgerne med til hendes bogklub. Og lige præcist den bog, som hun ville have fat i, havde været et mareridt at opsnuse.

”Skattepige?”

Kaldte mor, så jeg blev nærværende. Jeg nikkede.

”Jeg syntes at du er så fjern her til aften.”

Sagde hun undrende.

”Du er vel ikke… du er vel ikke urolig over at være alene hjemme? Jeg skal jo hen til bogklub og din far er på arbejde.”

Spurgte mor bekymret, og lignede en der var klar til at ringe og aflyse det hele, så hun kunne blive hjemme hos mig. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet.

”Nej, selvfølgeligt ikke. Brutus kommer jo på et tidspunkt.”

Forsøgte jeg at berolige hende, og lidt mig selv. Jeg var faktisk ikke helt tryg ved at skulle være alene hjemme. Selvom det kun var for et lille stykke tid.

”Nåh ja. Dr. Drakus’ søn.”

Mindede mor sig selv på, og samlede hurtigt de sidste ting sammen og pakkede dem ned i tasken.

”Hvor længe bliver han?”

Spurgte mor med sit typiske jeg-skal-vide-alt-blik.

”Det ved jeg ikke. Det kommer an på hvor lang tid det tager for os at blive færdige med biologi-opgaven.”

Forklarede jeg i lange sætninger. Mor nikkede tænkende for sig selv, men trak så ganske let på skuldrene.

”Nåh, men jeg skal til og af sted. Ellers kommer jeg bare for sent.”

Sagde mor endeligt, og satte kurs mod hoveddøren. Jeg fik et let kys på kinden, og et hurtigt kram. Hun var virkeligt ikke glad for at lade mig være alene hjemme.

”Husk at få spist din aftensmad. Der står lidt ekstra i køleskabet, hvis din ven bliver sulten.”

Mindede mor mig på. Jeg nikkede let. Det var kun femte gang at hun sagde det.

”Og der ligger is i fryseren.”

Tilføjede hun, for femte gang. Jeg nikkede igen, og gav hende et kys på kinden.

”Kom nu af sted, inden at du kommer for sent.”

Skubbede jeg hende ud af døren. Hun opgav at trække den længere, og vinkede længe til mig, mens at hendes bil forlod indkørselen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...