Tænderne i natten

Jeg kunne høre noget. Jeg var ikke sikker på hvad, men noget lurede i skyggerne. Det holdt øje med mig. Jeg var nødt til at komme hjem, nu. Længere nåede jeg ikke. Jeg fik øje på det, som havde fulgt efter mig, lige siden arbejde. En stor, alt for stor sort hund. Jeg trådte automatisk tre skridt tilbage, indtil at jeg så at den fulgte efter. Så blev jeg stående, og huskede alt for godt alle de gyserbøger jeg havde læst. Jeg ville garanteret ramme en af bygningernes mure, hvis jeg blev ved med at gå baglæns. Og så var det ovre. Hunden så ikke venlig ud, og havde blottet sine tænder. Så udstødte den et højt hyl, som straks fik mig til at indse at det ikke var en hund, men en... Jeg nåede ikke længere i min tankegang, da den pludseligt sprang frem og lukkede det enorme gab rundt omkring min hud.

30Likes
102Kommentarer
9807Visninger
AA

35. Aldrig alene

Mon ikke at tingene havde ændret sig. Overalt var der klistret billeder op af Ann i forskellige stillinger. Et stort smil, et af hele kroppen, et hvor hun vinkede. Stem på Ann som ballets dronning stod der på dem alle sammen. Der var stadigt et stykke tid til afgangsballet, og alligevel hang hendes billeder over alt. Det var næsten som nogle trusler. Hendes stikkende øjne, som hang over alt, som om at de holdt øje med en.

Sågar nogle af elever bar bluser med Anns billede på. Så populære kunne hun da ikke være. Jeg gik med retning imod mit skab, så jeg kunne hente mine bøger.

”Pis.”

Mumlede Brutus, da han opdagede Ann, som stod ikke så langt derfra. Hun stod og snakkede med pigerne, og havde ikke opdaget mig endnu. Jeg lod som ingenting, og åbnede mit skab op, så jeg kunne få mine bøger. Der lå en hel bunke af småsedler derinde, som var blevet skubbet igennem lufthullerne i skabslågen. Jeg skubbede dem til side, som om at de slet ikke var der, og tog mine bøger. Brutus var i nærheden, men han holdt sin afstand for ikke at give Ann ammunition til at bruge imod mig.

”Jamen dog Lily. Er du tilbage?”

Lød det fra Ann, så jeg vendte mig imod hende, klar til et verbalt angreb.

”Sig mig så… er du kommet dig over dit herpesudbrud?”

Spurgte hun og grinede let ondt sammen med begge par af tvillingerne. Sarah var ikke at se nogen steder. Jeg havde forventet et angreb i den stil, og tog det derfor helt roligt. Ikke desto mindre gjorde det ondt, at vide at hun, uden tvivl, havde spredt det rygte på skolen.

”Det må du jo vide. Det er dig, som dater Carsten.”

Svarede jeg ligegyldigt, og vendte hende ryggen inden at hun kunne finde på mere at sige. Hun udstødte en fornærmet lyd, og gik så sin vej.

”Fornemt.”

Sagde Brutus med et let grin. Jeg trak på skuldrene.

”Om jeg forstår hvorfor i ikke bare tager en slåskamp, og får det overstået.”

Mumlede John uforstående. Jeg kom til at grine ved den ide.

”Uha… så tror jeg nok at Ann ville være bange for at ødelægge sine negle. Eller jeg ville ende med at bide hendes dumme hoved af.”

Kommenterede jeg, og mærkede straks Brutus’ hånd på min skulder. Det var lige i overkanten, var beskeden. Jeg nikkede let, for at sige at jeg havde opfanget budskabet.

”Lad os få timen overstået.”

Sagde jeg utilfreds, godt klar over at jeg skulle have fysik sammen med hele Girl Power-gruppen. Brutus fulgte mig til døren, og gik så. Han skulle have en anden time, men John blev stående. Jeg så spørgende på ham.

”Jeg fik fat i dit skema, så vi har rykket lidt rundt på vores timer, så du ikke er alene i nogle af dem. Jeg er med dig i denne time.”

Forklarede han. Jeg nikkede taknemmeligt, og kunne gå ind til fysik med løftet pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...