Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
785Visninger
AA

23. Vampyr

Manden fra skyggerne, Ben, trådte frem fra skyggerne og man kunne nu se ham i lyset. Han havde jakkesæt på og så rigtig fin ud, nærmest som om han skulle til galla. Han kiggede hårdt på vampyrjagerne og vampyren.

"Skrid ud med jer, jeg har noget jeg skal have snakket med mine kære fanger om" sagde han så.

Damen var tøvende, men gik så ud sammen med de andre. De forsvandt ud af en bagdør til et andet lokale. Uden at sige et ord, det vidste bare hvem der havde autoritet og var lederen af denne gruppe. Eris lå stadig på gulvet og var ved at forbløde, hvis hun ikke snart fik noget blod så ville hun dø, derfor bekymrede ingen sig om hende, for hun ville jo bare ligge der og dø. Manden gik hen til Arawn.

"Jeg har længe ledt efter en stærk vampyr som dig, jeg havde håbet på en af de tre første, men hey, man må nogle gange nøjes" grinte manden.

Arawn bed ud efter ham og fik så fat i mandens hånd, og sugede til, manden grinte bare og fandt en kniv frem og skar et hul i Arawns arm og sugede selv. Arawn fik små pupiller og slap ham så, en vampyrjager der ville vampyr... aldrig havde hverken Eris eller Arawn mødt noget lignende. Manden sugede grådigt, som om han ville blive stærkere af at få mere, men nej det ville han ikke. Da han var færdig trak manden sig væk og grinede og havde blod om munden og ned af hagen. 

"Tak for det, Vampyr" grinede han.

Han trak da en kniv, en simpel kniv, Eris kiggede på det hele med frygt i øjnene, ikke for sig selv, men for Arawn. Da manden stak kniven i hans hjerte skreg hun. Arawn nåede ikke at skrige før hans hud blev støvet og derefter langsomt til støv. Han var væk, han var væk forevigt. Eris fik tårer i øjnene, det gjorde mere ondt i brystet end der hvor hun havde fået hugget armen af. Hendes livs kærlighed var væk, væk for altid. Hun kravlede næsten lydløst mod klumpen af støv da manden vendte sig mod Clement. Hun kom derhen og begyndte at græde og tog noget støv op i den ene hånd, den eneste hånd hun havde tilbage.

Manden tog da det tappede blod fra Clement og begyndte grådigt og drikke, alt imens hans øjne blev mere røde og lysende. Før han kunne nå at drikke færdigt, brast resten af vampyrjagerne ind, deres kælevampyr havde følt der havde været en vampyr mere. Det  var et chok for dem at se, ja deres leder, være blevet til sådan et magt grådigt bæst, og ja vampyr var han jo også.

"Stop Ben for enhver mulighed" råbte damen.

De to vampyrjagere gik da til angreb og vampyren Una med. Ben så det godt. Han slap spanden og kastede kniven imod dem. Han ramte Italieneren som stod i baggrunden, en nede, tre tilbage. Manden med sværdet var mest til nærkamp, så han begyndte at svinge sit sindsygt skarpe sværd mod Ben. Imellemtiden var vampyren rykket nærmere hans ryg for at angribe ham bagfra. Selvom hun ingen kampkunst sådan rigtigt havde, så ville hun alligevel prøve. Hun kunne i det mindste prøve at holde ham fast. Manden med sværdet, Sune, svingede med det, indtil Ben tog fat i det og holde det fast, Sune fik små øjne og var det mon ude med ham? Da sprang Una på ham bagfra og Ben slap sværdet og tog fat i hendes arme og hev hende ned og blottede hendes hals og sugede hendes blod.

Tilbage var Eris, grædende, men også vred, for som vampyr havde han overtrådt regler og ja han havde også myrdet hendes elskede, vreden brændte i hende. Det var som om det gav hende styrke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...