Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
801Visninger
AA

6. Sorg

Camille kunne ikke tro hendes egne øjne, da hun stod udenfor lejligheden, det var jo kun nogle få dage siden hun havde snakket med ham. Hun gik uroligt ind i den lille lejlighed, det første der slog hende var samlingen af ting fra det okkulte, og hans teori, som hun hurtigt regnede sig frem til var vampyrer. Var han også faldet for dette fup nummer, men noget stemte ikke overens, hvorfor var hans døde krop så helt indtørret og det eneste efterladt var to huller på siden af halsen. Der var måske noget om denne vampyrsnak? Hun gik ind i lejligheden og holde tårerne tilbage, hun fik øje på hans væg af papirer, billeder og et kort hvor ofrene havde været. Hun kiggede på alle tingene, det var alt sammen beviser på at denne morder, ikke var et menneske. Det løb hende koldt ned af ryggen. Hvis det var sandt, hvad kunne de så gøre ved det? Hvad kunne hun gøre ved det? For der var næppe nogen der ville tro på hende, og beviserne var meget små, hun kiggede kort på der hvor Victors lig havde ligget. Det var allerede blevet fjernet og sendt til undersøgelse, men de ville ikke finde noget.

Hun undersøgte nøje hans arbejde og kom frem til at der var flere ofre end bare dem der var døde, der var over 300 på et år, som havde disse bidmærker, hvis ikke mere, nogen holde det vel skjult og ville ikke frem med det. Og de havde kun haft nogle få døde og det var fornyelig. Hun kiggede på prikkerne på kortet. Der var også indmarkeret dem som ikke var døde. Hun centrerede stedet for dem der ikke var døde og kom frem til et kvarter med butikker og et par barer. Der måtte hun lede, for det var nok der hun ville finde den skyldige til de fleste som havde overlevet, men hvad med dem der var døde, var det en helt anden person? Hun sukkede. Hvis bare der var nogen man kunne ringe til når sådan noget meldte sig. 

Da Camille kom hjem i sin lille lejlighed fyldt med orden. Var hendes hoved stadig et kaos. Hun lavede en kop kaffe. Denne gang med mælk og sukker i, det havde hun virkelig brug for oven på denne sorte dag. Hun satte sig foran computeren og begyndte at taste ind hvad der var at vide om vampyrer. Det meste vidste hun i forevejen, men om det var sandt vidste hun ikke, men på den anden side, for lidt siden havde hun jo ikke troet på der fandtes disse såkaldt vampyrer. Hun tastede da ind; Vampyr jagere. Det meste var bare sider med hvordan man skulle gøre det, men det var alt sammen det samme. Til sidst fandt hun en side med et nummer til nogle professionelle vampyrjagere. Hun greb telefonen og tastede det ind. Den ringede.

"Ja det er Bens vampyrjagere, hvad kan jeg hjælpe med" hørte hun en drenget stemme sige.

Først kunne hun ikke få ordende ud, mest fordi stemmen lød så ung og drenget, men dette var hendes eneste håb, så hun var nødt til at snakke, hun åbnede munden.

"Ja det er Camille fra politiet, jeg har en privatsag til jer, med hensyn nogle vampyrer" sagde hun så rimelig professionelt.

De snakkede frem og tilbage om beviserne og byen før der blev sagt at de ville se på det inden for en uge. Der blev lagt på. Camille sukkede, var dette det rigtige at gøre? At hyre nogen som ikke sikkert var vampyrjagere, det eneste de skulle have var en base, det ville sige hun skulle leje et rum i byen til dem, mere forlangte de ikke. Det ville stadig blive dyrt, i forevejen sad hun lidt halv stramt i økonomien, hun var nødt til at tage et lån. 

Camille kom oprindeligt fra england og havde derfor britisk accent til tider, især i sit engelske. Hun havde dog hurtigt lært dansk da hun blev overflyttet til danmark, eller rettere hun valgte det selv, for ja ingen familie, ingen rigtige venner, og ja en ny start havde lydt lovende. Men det her havde hun ikke skrevet sig op til. Hun følte bare hun var nødt til det, for Victors skyld!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...