Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
791Visninger
AA

13. Planen

Camille var der ikke den dag, hun ville lade dem få fred, eller rettere Ben havde sagt de skulle have fred til at sætte en plan. I dag var dagen hvor Una ville rykke ind. Hun blev fløjet ind fra Italien, for de havde haft lånt hende ud siden sidste mission. Una var deres kælevampyr, en svag vampyr som de havde skånet såvel som hun ville arbejde for dem. Som spion, for hun kunne komme ind alle mulige steder som jagerne ikke kunne, da de var mennesker og lugtede langt væk af mistænkelighed. De havde sovet i den lille lejlighed på en masse madrasser, ingen af dem var involveret i hinanden, selvom Luka til tider lagde op til Mille. Men han blev afvist hver gang. 

Mille sad ude på altanen og røg en smøg, det gjorde hun altid når hun tænkte tilbage på sin mor, dengang hun havde mistet hende til en vampyr der havde været grådig. Hun vidste det var vampyrerne skønt hun ikke havde set det. Hun havde bare været hjemme hos hendes mor og taget ud for at hente noget mælk, da hun kom tilbage var hendes mor død og moderen aldrig fundet, ikke så meget som et bevis på der havde været nogen, var der. Hvis ikke hun havde haft kvitteringen fra mælken så havde hun sikkert siddet inde som mistænkt eller værre var røget i spjældet. Ben havde taget hende under hans vinger og hun var blevet vampyrjager på ingen tid.

Sune sad indenfor og kiggede materialet igennem, det var en vampyr, det var blevet vedtaget her i nat, men han ville gerne vide mere, for det var ikke kun en vampyr, det var mange, for en normal vampyr drak en gang i døgnet, her var der op til fire ofre på en dag, hvis ikke mere. Kun få var døde, de fleste var stadig i live og var blevet udspurgt, men det var naturligt man gik i chok over et vampyrangreb eller vampyren kunne sørge for man ikke så dem, så man ikke rigtig ville have nogen erindring om dem. Han tænkte kort tilbage på sin datter, hende havde han mistet til vampyrerne, det var kun få år siden, men han kunne stadig huske skriget og hvis han bare havde været hurtigere oppe på hendes værelse, så havde han sikkert kunne redde hende. Han skyldte skylden på sig selv.

Ben stod og snakkede med Deks, han var nok den der havde mistet mest, han havde mistet hele sin familie for øjnene af ham selv, og han havde derefter da det blev hans tur til at dø, slog han vampyren ihjel med en køkkenkniv. Derefter havde han stiftet dette vampyrjager selskab, for folk der havde mistet nogen de havde kær til vampyrerne og ville kæmpe for at få hævn over en hel race. Ben havde allerede en plan, den stærkeste vampyr Una kunne finde skulle de fange, for Bens plan var nemlig lidt anderledes end de andres.

"Folkens!" sagde Ben højt.

Mille kom hurtigt ind fra altanen, Deks og Sune kiggede op fra det de var igang med og Luka kom ind i rummet lige da han sagde det, han havde nemlig været nede ved bilen. 

"Nu det snart tid til at agent Una kommer, jeg har en plan, først skal vi finde ud af hvor mange vampyrer der er her, så skal vi finde en stærkeste og med al magt fange det udyr og slå resten ihjel, for tænk hvis vi kunne have en stærkere vampyr på vores hold?" sagde Ben så.

Bens plan var ikke helt den han gav udtryk for, hans plan var langt mere dyster, for han vidste at Slangen var her i Danmark et eller andet sted, spørgsmålet var så lige hvor henne han var, og om de havde ramt jackpot? Fordi for ham, havde han andre tanker om vampyrer.

Mille var ikke helt glad ved tanken og gav udtryk for det i en grimasse, hun havde først fornyelig vænnet sig til Una, men det var fordi hun kunne tage hende ned med nemhed, og sammen med Sune udgjorde de et hold der kunne tage de fleste vampyrer ned. Sune trak lidt på skulderene, han så dem helst døde og havde aldrig brudt sig om Una selvom hun var på deres hold. Luka smilede og nikkede, for ham kunne det være fedt, for det betød mindre arbejde til ham, Deks sagde intet, han var allerede nede i computerens verden igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...