Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
849Visninger
AA

8. På vej

Eris vågnede ved lyden af lette fodtrin udenfor døren. Dørhåndtaget og en pige med sort glat hår, og meget mørke øjne trådte ind. Pigen havde en blomstret lolita kjole på, den var hvid med  mat røde og grønne blomster på, meget pænt. Pigen bukkede kort.

"Godmorgen frøken Eris" sagde pigen så.

"Hvad bringer dig hid, Aya" sagde Eris så.

Aya, som pigen hed, kom nærmere, hun var bare et simpelt menneske, en slavinde af Eris. Hun stoppede ved sengekanten og knælede og kiggede ned i gulvet, det havde hun dog gjort hele tiden, hun tog meget det med at være slave højt. Eris tog det ikke så højtideligt, hun brugte dem til det de nu skulle bruges til, også måtte de ellers bare lave hvad de ville.

"Det er Caro, den er helt gal, hun har fået et vision og går nu i cirkler" sagde Aya.

Eris strakte sig og rejste sig fra sengen, hun var nøgen så man kunne se al hendes hvide hud. Den havde stadig en glans over sig, så hun ikke så alt for bleg ud, men vampyrer blev blegere jo ældre de var. Så man kunne konstatere at hun var rimelig gammel. Hun havde ikke selv tal på sin alder længere. Hun gik roligt hen og fandt sin natkåbe som var i mørkebrun, sådan lidt mørk mahonie, lidt ligesom hendes hår. Hun lukkede den på midten, men man kunne stadig se hendes kavalergang og hendes skridt, hun var dog ikke genert, hendes slaver var jo piger som hende, eller rettere som hun engang havde været. Kåben slæbte hen af de rene trægulv. Hun gik på bare tær afsted mod Caro. Hun var formegentlig på sit værelse. Ja hendes slaver havde et værelse hver. Hun gad nemlig ikke at gå så højt i slaveri som nogle vampyrer havde gjort, det var jo nutiden. 

Hun kom hen til Caros værelse. Hun åbnede døren indtil det mystiske værelse. Caro havde været sigøjner indtil Eris havde taget hende til sig. Hun havde også heddet noget andet, det havde både Caro og Aya. Nu hed de dog det og havde fundet sig i det, for der var en ære i at tjene en vampyr og en beskyttelse i det også. Skønt man selvfølgelig kunne blive udsat fra had fra andre vampyrer, så hvis man tjente en stærk vampyr som Eris, så kunne man vide sig sikker i at man blev hævnet stort hvis der skete en noget. Caros værelse var dækket med stof på væggene, og der var en lille briks i det ene hjørne og et stort klædeskab i det andet, en krystalkugle på et bord og to stole ved bordet. Ja Caro var synsk, det havde Eris set og hun havde straks tænkt at det kunne bruges. Problemet var at hun ikke helt kunne styre det til tider, og så ting som ikke var meningen og hørte ting som ikke burde høres.

Eris gik over til klædeskabet og åbnede de store trædøre for at finde Caro siddende derinde. Hendes brune slangekrøller var uglede og det var tydeligt at hun havde drømt dette syn, for hun lignede en der lige var stået op. Hun havde stadig sin hvide natkjole på, ja en af reglerne var at slaverne skulle sove i nattøj, men det blev der ikke klaget over. 

"Hvad er der Caro" sagde Eris med en mild stemme.

Caro kiggede op med våde øjne og dirrende læber, hun havde sikkert også grædt. Ja det havde hun, Eris kunne lugte saltet fra hendes kinder. Hun ventede stadig på et svar fra en fortvivlet og rystende Caro. Aya stod i baggrunden, mest af nysgerrighed, for det var nogengange spændende at høre hvad Caro havde at sige.

"Va..... Va...... Vampyrjagere"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...