Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
790Visninger
AA

7. Natten

Eris gik i ly af mørket fra natten, skyerne dækkede månens lys og der var kuldsort i parken. Hun kunne høre med sine gode hørelse, nogen have gang i noget, et par. Ikke noget der interesserede hende. Noget andet hun kunne høre var at nogen kom hende nærmere, nogen uden et hjerte der slog, uden blod der løb i årerne og uden et åndedræt. Hun smilede for sig selv. Personen kom nærmere, hun kunne lugte frisk blod og død fra hans ånde, hun vendte sig om og der stod en lidt gammel teenager, en dreng. Eller rettere det lignede han. Hans alder som menneske havde nok været ældre end hendes, men hans alder som vampyr var mindre. Han gik til angreb, han troede vel hun var et menneske? Han prøvede at angribe hende på den måde at gribe fat i hendes skuldre og prøve at sætte tænderne i halsen på hende.

Hun sprang flere meter tilbage før det lykkedes ham og han kiggede tydeligvis forundret og stoppede så op. Han smilede kækt. Han havde sådan et emo haircut i sort og en hvid tanktop og nogle slidte cowboybukser, en der tydeligvis ikke gik op i sit udseende , og dog. Han var en man ikke ville mistænke var vampyr. Hun stod nu der flere meter fra ham og blottede sine skarpe tænder, hvis han drak hendes blod ville han blive stærkere, så det kunne hun ikke lade ske. Hun lod så sin styrke vise og han trådte tøvende et skridt tilbage og bukkede kort for hende.

"Sig mig min yndige medvampyr, hvad er dit navn" sagde han så selvsikkert og charmerende.

Hun hvæste bare. Hun ville ikke bare give sit navn til alle og enhver, fordi hvis det blev udbredt var hun nødt til at flytte. Mest fordi hvis vampyrjagerne fik fat i hendes navn så ville de opspore hende på ingen tid. Godt nok var der ingen jagere i denne by, men stadig. Han kiggede på hende med et flirtende blik, han var ude på et eller andet, det var helt sikkert.

"Jeg er Clement" sagde han så med sit stadig charmerende tonefald.

Hun rettede sig op og kiggede lidt på ham, hvad var han ude på, havde han aldrig set en kvindelig vampyr før? Var det det? Hun var en smule forvirret. Hun kunne stadig lugte døden ud af hans ånde, var det mon ham der var morderen i disse egne? Nogle vampyrer overholdte jo ikke reglerne, men det ville man blive straffet for i længden. For død og ødelæggelse tiltrak vampyrjagere, og vampyrjagere havde en tendens til at fange de lidt svagere vampyrer og gøre det af med dem, og godt nok var han ikke den svageste i egnen, men han var stadig svag procent mæssigt, hvis man delte det op til 100 procent. Eris havde haft sine oplevelser med vampyrjagere i sin tid, så hun orkede ikke mere af det pjat. Hun holde lav profil, derfor havde hun kun to slaver, og ja de blev behandlet forholdsvist godt af slaver at være. Så man ihvertfald ikke kunne se det var slavere. 

"Du kan kalde mig Ella, men det er ikke mit navn" sagde hun bare koldt.

Hun vendte hurtigt om på hælen og sprang ind imellem træerne og løb så videre, efterlod ham med spørgsmål og uden videre information om hende. Han havde dog hendes udseende og hendes duft, hvilket foruroligede hende en smule, men hun kunne sløre sin duft og ændre sit udseende hvis det var det hun ønskede.

Da hun var kommet langt nok væk satte hun farten ned og gik resten af vejen hjem, hun valgte dog en snoet vej så han skulle følge hendes duft om hjørner, hvis han da fulgte efter hende. Hun kom til det store hus i udkanten af byen, det var nærmest en villa, eller det var det faktisk, en meget tilgroet villa, men den var alligevel fint vedligeholdt. Haven var fint slået men stadig en smule tilgroet, men det var sådan hun kunne lide det, men stien til huset var fejet rent. Huset var hvidt, meget atypisk for en vampyr, taget var også hvidt, men der var trukket for i alle vinduerne med tunge gardiner så man ikke kunne se igennem. Hun gik imod den store dobbet træ dør, som var meget tyk så folk ikke bare kunne bryde ind. Hun åbnede den og gik ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...