Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
876Visninger
AA

24. Kampen

Da Ben var færdig med Una slap han hende og hun faldt til jorden og blev til støv. Ben vendte hovedet op til en modbydelig og ond latter, han var klar til mere. Damen, Mille, affyrede en pil som ramte ham i knæet, han reagere knap nok på det. Sune svang sit sværd igen, i et forsøg på at få hans hoved kappet af. Dog uden held. Den næste pil blev affyret og man kunne se de indirekte arbejde sammen for at få deres tidligere boss ned med nakken. Ham som nu var blevet et magtbegærligt monster. Han kendte deres kunst for samarbejde og undvigede pilen.

"Jeg har ventet alt for længe på det her, til at i to middelmådige vampyrjagere kan tage det fra mig" vrissede Ben af dem.

En af døren som Eris lå ved kom drengen Deks. Han skyndte sig hen til hende, han kiggede mod bunken af aske til Arawn og så trist ud. Hvad havde han af tilknytning til Arawn. 

"Kom med..." hviskede han lavt.

Han prøvede for alt i verden ikke at blive opdaget. Ben var også godt optaget med de to andre. Eris lå stadig på gulvet og lignede et spørgsmålstegn. Hun kiggede på drengen.

"Hvem er du...?" hviskede hun tilbage.

"Jeg er Arawns ene slave" hviskede han tilbage.

Hun rev sig fri af ham og kiggede på ham, hun skævede over til bunken med aske fra hendes elskede. Hun fik våde øjne, og ja vampyrer kan sagtens græde, men hun ville ikke, for det ville Arawn ikke have ønsket.

"Jeg klarer mig, løb med dig, hjem til min villa, jeg vil møde dig der" hviskede hun tilbage.

Drengen nikkede og han trak sig tøvende tilbage og løb så sin vej. Hun sad nu op og kiggede på kampen som forsatte. Vreden boblede i hende. Dette var meningsløs vold, vold som var imod vampyrenes regler, og hvis han ikke havde udført vold imod reglerne, så ville Arawn stadig have været i live. Hvis han ikke havde gjort sådan, så ville hun stadig have haft kærligheden. Hun var vred, hun var ked af det, og hun trængte til retfærdighed. Noget begyndte at forme sig ud fra hendes afhuggede arm, hun var ikke bange, bare fyldt med andre følelser.

Sune svingede sit sværd og Ben fik så fat i det og Sune prøvede at få sværdet frit, men det lykkedes ikke, Mille panikkede og sendte den ene pil efter den anden afsted, i håb om at ramme og få Ben til at slippe. Ben blev ramt i den venstre skulder, men det var langt fra hjertet, og ellers missede hun resten. Ben tog fat i Sune og trak ham ind og sugede hans blod mens Sune skreg af smerte, panik og angst. Mille blev panikslagen og stod med et helt stille med våde store øjne, hun havde aldrig håbet at se sin partner blive til vampyrføde. 

Da Ben var færdig med Sune faldt den sjæleløse krop til jorden oven på Unas støv og han for frem imod Mille som stadig var frosset i frygt. Men jo nærmere han kom jo mere klar over situationen blev hun. Hun trak en pil og satte den i armbrysten og affyrede. Den ramte ham i panden. Ben faldte om. Var kampen ovre? Mille var dum nok til at rykke nærmere Bens livløse krop, hun kom ind for en armslængde af ham og kiggede ned, hvorfor var han ikke blevet til støv?

Med et tog Ben fast i Milles ben og hev hende ned og bed fast i hendes hals. Hun skreg og vred sig og gav ikke op uden kamp. Men jo længere tid der gik, jo mere mat blev hun i huden og jo mindre kæmpede hun imod, til sidst kæmpede hun ikke længere og han slap hende og rullede hende af sig. Var det hele ovre nu? Nej det var det ikke.

Eris havde kommet op og stå, noget havde manifisteret sig der hvor hendes arm engang var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...