Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
780Visninger
AA

16. Kærlighed?

De var kommet hjem til Eris og Aya havde fået besked på at servere det bedste blod de havde på køl, skønt de begge lige havde spist, kunne man vel altid klemme et enkelt glas ned. Eris og Arawn satte sig ind i spisesalen, der var en anelse støvet, men det var fordi rengøring af ubrugte rum ikke var højest prioriteret. Eris satte sig på en stol, ligeglad med støvet, hendes tøj ville jo blive vasket. Hun smilede blidt til ham, og han tilbage til hende. Rummet havde set en større storhed da det var fint der var en lysekrone over spisebordet og spisebordet var langt i mørk mahonie og stolene matchende til. Der stod lysestager på bordet med tændte stearinlys, og hele atmosfæren var hyggelig og formel. Arawn satte sig så også ned, efter at have børstet stolen af for de værste støvfnuller. 

Aya kom roligt ind og serverede blodet til dem hver, de sad overfor hinanden med bordet imellem dem. Hun bukkede kort og smuttede så ud igen. Eris og Arawn sad i tavhed overfor hinanden og sippede til blodet i de fine vin glas. De sad bare i stilhed og så på hinanden, og sekunder blev til minutter og minutter til et kvarter før der skete noget, Eris rømmede sig og kiggede ned i glasset, hvad skulle hun dog sige, hun ville jo gerne vide mere om sig selv og ham.

"Jeg kan se vi sidder her i stilhed, så lad mig stille dig et spørgsmål... hvordan har du klaret dig alle disse år?" sagde han så med sin dybe bløde stemme.

Hun stoppede op i sit tankemylder og kiggede på ham da han begyndte at snakke og kiggede så ned, hun ville helst ikke mindes på det, men hun ville egentlig gerne svare ham.

"Jeg havde det hårdt i starten, jeg vågnede jo op til et blodbad og drak hvad jeg kunne, derefter var jeg bare en strejfer i alle de år indtil Slangen fandt mig og hjalp mig med at lære reglerne og hvordan man skulle jage, og senere gav han mig dette sted så jeg kunne slå mig ned..." sagde hun så lidt trist.

Han hørte på hende og nikkede og smilede lidt, han havde åbenbart noget på hjertet.

"Slangen er også en gammel ven af mine, han hjalp dig nok fordi han kunne lugte du var en del af mig" sagde han så.

"Min tur til at stille dig et spørgsmål... hvorfor mig?" sagde hun så.

Hun kiggede ham i øjnene først, men han fjernede sit blik og kiggede ned, han var tydeligvis en anelse skamfuld, men hvorfor vidste hun ikke.

"Fordi før du blev vampyr var vi sammen, ikke seksuelt, men vi var forelskedet i hinanden og jeg meget i dig, du kan så tydeligvis ikke huske det, men vi var et forelsket par, og en dag sagde din far at vi ikke måtte ses mere, og jeg gik amok og gjorde dig til vampyr, men da jeg kiggede ned på din livløse krop tænkte jeg, hvad har jeg gjort...? Så jeg stak af og overlod dig til skæbnen... jeg er så ked af det" sagde han trist.

Hun blev helt mundlam, hun havde rent faktisk været forelsket i ham og kunne ikke huske en så stærk følelse, hun kunne knap nok huske andet end hans lugt. Hun kiggede målløs på ham. Hun smilede så et lille smil.

"Jeg tilgiver dig, du gjorde det af bedste hensigt..." sagde hun med et medlidenheds argtigt tonefald.

"Hvis ikke jeg havde gjort dig til vampyr der, så havde vi muligvis stadig være forelsket..." sagde han så trist.

Det var tydeligt at det gik ham på og hun fik ondt af ham, hun syntes dog han var en charmerende vampyr. Forstående og venlig, lige noget for hende, men kunne hun få sig selv til at sige det til ham?

"Vi... vi kunne jo starte på ny?" sagde hun så dirrende,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...