Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
798Visninger
AA

2. Gerningsstedet

Politibetjenten Camille stod ved gerningsstedet og ventede på backup. Journalisterne var allerede i fuld gang med at udspørge en af betjentene, men der kom intet ud. De vidste knap noget selv, selvfølgelig havde de set noget lignende, det var det der havde skræmt dem. Det der havde skræmt dem var at de havde med en seriemorder at gøre, og som sædvanligt var det eneste spor de havde to huller i siden af halsen på offeret, og så det at offeret var tømt for blod. Journalisten Viktor havde skrevet det som blodsugende vampyrer på jagt, men det var jo latterligt, der fandtes ikke vampyrer. I Danmark var det sjældent at der var seriemordere, den værste havde været Johanne Dagmar Amalie Overby. Det var heldigvis lang tid siden, men nu var der en ny seriemorder på fri fod, som ingen spor lagde udover de to mærker på halsen til hovedpulsåren. Der var indtil nu 4 ofre. Det lød ikke af mange, men i dagens Danmark er det.

Forstærkningen kom, teknikere og flere betjente til at styre den store mængde af mennesker. Camille kiggede efter Viktor, de havde en kaffe aftale senere, så plejede hun at give ham detaljeret oplysninger, oplysninger som de andre også fik, bare en anelse mere detaljeret. De havde intet intimt kørende, hun var ikke indtil den slags, og han datede løs med piger i sin alder. Der var dog kun 6 år imellem dem, men det var stadig meget, når han nu var den yngste. Tingene faldt på plads og de fulgte proceduren og alt gik som det skulle, og stadig ingen spor eller vidner.

Det var utroligt, hvor var Viktor. Camille ventede på ham på ved sin bil, han var sent på den, det plejede han normalt ikke, og der var ingen kø meldinger i nærheden af gerningsstedet. Efter 10 minutters tid kom han løbende, næsten halsende, med sit store kamera. Han havde en brun halvlang jakke på, men det var også september, starten af efteråret. Det havde været en kølig sensommer og ville sikkert også blive et køligt efterår og en hård vinter for det danske land. 

"Du sent på den" sagde Camille med en britisk accent.

"Undskyld, noget tog min tid" svarede Viktor lidt undskyldende.

Camille kunne godt regne ud af at noget var en pige, for hans ellers normalt pænt sat hår, var uglet, skjorten halvt knappet, halstørklædet var hurtigt viklet om halsen og han havde ikke fået handsker på, så det måtte være her i nærheden. 

De tog hen på den nærmeste café, de havde aldrig en fast en, for så ville de muligvis virke som et par, og ingen af dem ville sende den udstråling, dog af forskellige grunde. De satte sig og han bestilte en cappuccino, hans sædvanlige, hun en sort kaffe, det skiftede lidt med hende, men det var oftest sort uden noget. 

"Nå hvad har vi så denne gang" kom Viktor frem med.

"Det samme som de tidligere ofre, fundet i en gyde, to sår på halsen indtil hovedpulsåren, og ja ingen spor af gerningsmanden og ingen vidner. Men vi i gang med at ligge en profil" svarede hun sørgemodigt.

Hun var ked af alle dem der var døde, og var ked på deres familiers vegne og de betjente der skulle fortælle dem det, for det var heller ikke rart. Hun havde prøvet det en del gange, man blev aldrig vant til det. 

De snakkede lidt frem og tilbage, mest omkring ofret, hvordan det så ud og hvilket køn og stilling og hvem der havde opdaget ofret. Da kaffen var drukket gik de hver til sit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...