Blood Hunt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Færdig
Vampyrerne styrer natten og dagen i det lille land kaldet Danmark. De styrer det overalt i verdenen men ingen må vide det, så de holder lav profil. Som der så findes vampyrer, findes der også vampyrjagere.
Vi følger vampyren Eris. Hun er en af de få steampunk vampyrer i verdenen.

6Likes
5Kommentarer
802Visninger
AA

14. Anderledes

Eris havde lige været ude på jagt, hun havde fundet sit yndlings offer type. En ung dame, ikke ryger og med lettere alkohol i blodet, men kunne man skylde skylden på hende? Det var jo weekend. Hun gik ned langs gå gaden, den var pænt forladt, for det var nemlig en sidegade til gågaden alle barerne og diskotekerne lå. En tom pose blæste over brostenene og hun gik roligt videre. Hun slikkede sig kort om munden for at være sikker på der ikke var noget blod tilbage i mundvigerne hvis nu nogen skulle se hende. Hun havde en tynd trenscoat på i meget mørkebrun, sort i denne belysning. Den dækkede over hendes tøj hun havde på indenunder. 

Med et ramte en lugt hende, lugten af noget velkendt og alligevel fremmedet. Hun stoppede op og kiggede sig omkring, men der var ingen. Hun vendte sig om og der stod ingen og med et blev lugten stærkere og hun vendte sig om igen og fik næsten en chok. Det var ham, ham fra baren. Arawn var det nok. Hun trådte tøvende et skridt tilbage. Han smilede til hende og havde røde øjne og sine skarpe tænder og lugtede af blod ligesom hende, han havde sikkert også lige spist.

"Hej igen Eris, sjovt jeg skulle støde ind i dig en aften som denne" sagde han med sin dybe stemme så blød som honning.

Hun ville blive blød i knæene hvis ikke hun var så følelses kold som hun nu var, alt mandligt havde hun skubbet væk for længst. Hun orkede nemlig ikke romantikken, for folk ville aldrig acceptere hende og de ville dø før hende, medmindre de ikke slog hende ihjel og andre vampyrer var altid ude efter at drikke hendes blod for at blive stærkere, så det orkede hun heller ikke, men ham her, han virkede anderledes. Hun ville egentlig gerne hvæse af ham og blotte sine tænder, men noget i hende sagde hun ikke skulle, så hun lod vær.

"Hvad vil du?" spurgte hun så lidt tøvende.

"Jeg vil bare snakke med dig, lære dig bedre at kende" sagde han mildt.

Hun kunne knap afvise ham og nikkede så, der var noget over ham der virkede bekendt, noget som gav en hvis uro i maven. Hun sukkede kort og kiggede ham i øjnene, hans øjne, de var ikke kolde og udspekuleret som normale vampyrers når de stod overfor en anden vampyr. Han var varme, venlige og en smule charmerende og naturligvis røde. Hun smilede lidt genert og kiggede ned. Hun havde aldrig følt sig så ilde til mode og andre været genert i sit vampyrliv, men det gjorde han, hun følte sig helt menneskelig igen.

"Så lad os gå og snakke lidt, du kunne jo følge mig hjem?" sagde hun så lidt mildere end før.

"Det vil jeg meget gerne" sagde han mildt og formelt.

Eris begyndte at gå hjemad, og han kom op på siden af hende, det var egentlig rart at gå sammen med nogen, men i starten gik de i tavshed, før hun blev nysgerrig.

"Hvad er det egentlig du vil snakke med mig om?" kom det fra hende.

"Jeg vil snakke om alt det du vil snakke om, jeg vil bare lære dig bedre at kende" sagde han mildt tilbage.

Han virkede helt igennem som en meget mild person og hun forstod ikke hvordan han kunne være så stærk, for de menneskelige og milde vampyrer kom sjældent langt, men han måtte være enestående siden han kunne det. Hun undrede sig lidt.

"Hvordan kan det være du vil vide mere om lige præcis mig?" sagde hun så lidt afvisende.

"Fordi det var mig der gjorde dig til den du er" sagde han så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...