The Cornfield {Harry Styles}

På en bestemt bondegård i England er der plads til at komme på ferie. Normalt kommer der ikke kendte mennesker, men en dag er der en familie, der booker hele bondegården for dem selv - og det er Harry Styles' familie der står bag det. Familien, der ejer og bor på bondegården sørger for at gæsterne har det sjovt, men selvom hvor hårdt de alle prøver, vil familiens teenagepige stadig have lidt svært ved ikke at have hårde følelser omkring det med at booke hele bondegården for sit eget ego's skyld. Men når en flot dreng og en smuk pige mødes vil der altid være noget imellem dem. Tit er det mudder..

17Likes
12Kommentarer
857Visninger
AA

4. Mudderbad

 

Jeg vågnede ved solens skarpe stråler, der stod lige i ansigtet på mig. Jeg stønnede irriteret og gemte mit hoved under puden. Jeg kiggede hen på vækkeuret, som viste, at klokken var lidt i 9. Jeg kneb mine øjne hårdt i og satte mig op. Et gab undslap mine læber, og mit blik landede på vinduet, hvor Anne gik hen over gårdspladsen. Lidt efter kom Harry og Gemma gående, sikkert for at spise morgenmad. Episoden fra i går dukkede frem i mine tanker. Jeg rystede stille på hovedet. 

 

Jeg listede hen til døren, og åbnede den på klem. Nede i gæsternes spisesal, sad Anne, Gemma og Harry. De proppede sig med mad, mens de grinte og hyggede sig. Det så ud til, at de havde det rigtig sjovt, og at de godt kunne lide at være på gården. Jeg smilede svagt for mig selv og lukkede omhyggeligt døren efter mig. Derefter begav jeg mig ud mod traktorerne, for vi skulle ud og fodre grise!

"Godmorgen skat," hilste min far, der var i fuld gang med at klargøre traktoren. Simba løb hen til mig, med logrende hale. Jeg kløede ham bag øret. "Godmorgen far," smilede jeg, og kørte mine fingre hen over den beskidte overflade på traktoren. 

"Kan du ikke lige hjælpe mig med at læsse noget grisefoder op på traktoren?" spurgte han, mens han tørrede noget sved væk fra panden. "Jo selvfølgelig," nikkede jeg og begyndte at bære den tunge sæk. Sækken var lige ved at glide ud af mine hænder, da den pludselig virkede meget let. Jeg kiggede forvirret rundt og fandt ud af, at en hjælpende hånd også var placeret på sækken. "Den ser lidt tung ud. Lad mig," lød en velkendt stemme, nemlig Harrys. Han tog forsigtigt sækken ud af mine hænder og svang den over skulderen. "Åh, mange tak." Jeg kløede mig i nakken.
Han havde en blå t-shirt på, så man tydeligt kunne se hans muskler, der spændte. Jeg rystede kort på hovedet og vendte rundt på hælen, for at gribe en sæk, der var en smule mindre. 
Der lød et stort bump, da jeg smed sækken op på traktoren. En akavet stilhed bredte sig over os. Kun lyden af hanen, der galte, kunne høres. 
Jeg sagde det første, der faldt mig ind: "Vi skal ud og fodre grise!" Jeg kom vidst til at lyde lidt for begejstret, da jeg kunne se, at Harry så lidt skræmt ud. "Ja, min familie kommer lige om lidt, de skulle ordne noget på værelset. Piger, du ved," sukkede han dramatisk. Jeg grinte let af hans bemærkning, hvilket fik et stort smil frem på hans læber.
Jeg kiggede ned på hans sko. (Ved ikke hvorfor, bare sådan ren refleks) Han havde et par converse på. "Hvis du har dine sko kært, skal du nok ikke tage dem på, når vi skal ud på marken om lidt," pointerede jeg. Han kiggede hurtigt ned og fangede derefter mit blik. "Har du da nogle gummirøjsere jeg kan låne?" spurgte han.
Gummirøjsere? Seriøst? Nejnejnej..
Usynlig facepalm.
"Jo selfølgelig," sagde jeg med et venligt smil på læben. 

Og det er derfor vi altid har ekstra gummistøvler i traktoren, hvis nu noget i retning af det her skulle ske. "Hvad størrelse?" Jeg kiggede mig tilbage over skulderen. "43," sagde han. Jeg nikkede kort og greb et blåt par. 
Ikke længe efter kom de andre to. De havde i det mindste taget ordentlige sko på.
 Host, Harry, host. 
Jeg gik om til førerhuset og satte mig ved siden af min far. ”Nåå,” sagde han langtrukkent og løftede øjenbrynene. Jeg kiggede på ham med store øjne.

Det kunne han ikke mene.

I bakspejlet kunne jeg se Gemma, Anne og Harry, der havde sat sig tilrette omme bag i vognen. Jeg lænede mig tungt tilbage i sædet. ”Er der meget mudret i dag?” spurgte jeg og kiggede hen på min far. ”Nej, det er ikke så galt,” han sendte mig et smil og startede derefter traktoren.

                                                                      ~~~~~~~~~~

Traktoren bumpede hen over hullerne på jordvejen. Jeg kunne se grisene, der glade løb rundt ude på marken. Og som min far havde sagt, var det ikke ligeså mudret i dag. Jeg nikkede en gang for mig selv, da traktoren stoppede, og hoppede elegant ned på jorden.

Elegant var måske så meget sagt, lad os bare sige jeg landede på benene..

”Nej hvor er de søde!” sagde Gemma begejstret og tog sine hænder op foran munden. ”Ja, de er kun to uger gamle,” sagde jeg og betragtede de små grislinger, der væltede over deres egne ben, mens de ihærdigt prøvede at løbe efter deres mor.

”Men hvis i tager en lille pose med foder hver, går vi ind på marken og putter det i truget.” Og sådan gjorde vi. Jeg åbnede den lille port, der førte ind til folden, og kunne mærke, at mine fødder sank ned i mudderet. Jeg skar en grimasse og løftede dem forsigtigt, så det sagde en smat-lyd.

”Pas på, det er stødhegn,” henvendte jeg mig til Harry med et smil på læben. Han rystede grinende på hovedet, men passede dog på han ikke kom for tæt på.

Grisene opdagede med det samme, at vi kom med mad og på mindre end et sekund, var de med fuld fart på vej i mod os. Jeg førte an så hurtigt jeg kunne hen over det smattede mudder. 
Man skulle skynde sig at hælde foderet op, ellers blev man overfaldet, men vi nåede det dog allesammen.
Selvom det ikke var ligeså mudret som det plejede, skete det.
SPLAT. 
På under 2 sekunder, lå Harry nede i mudderet. Man kunne næsten ikke se ham.
Jeg holdte mig for munden, for at holde mit grin inde. Anne var den første til at skrældgrine. Det smittede hurtigt af på mig, og så stod vi allesammen og grinte af Harry. Nøj han var uheldig!
Lad os lave en liste over hvor mange klodsede ting han når at gøre, indtil videre her på gården. 1. Stødhegn 2. Mudderbad. Der kommer sikkert flere punkter. (...)
Jeg gav ham en hånd, for at hjælpe ham op. Han trak mig med ned i mudderet, og der legede vi så lidt. 
Ej okay. 
Det gjorde vi ikke. Det gør man kun i sådan nogle romantiske plidder pladder film. Jeg hjalp ham bare op. 
Bum basta.
"Er du okay?" spurgte jeg oprigtigt. "Ja, men jeg nok hellere tage et bad." 
Var det en hentydning? Ej okay.
 "Ja det må du nok," svarede jeg med et skævt smil. "Åh forresten, tak for.." han skulle til at tage 'gummirøjserne' af, men jeg afbrød ham:"Bare tag dem med dig. Så henter jeg dem, når jeg kommer og gør rent." Han sendte mig et stort smil, så man tydeligt kunne se hans smilehuller.

Gemma var på vej over til Harry og var ved at flække af grin over Harrys stunt, mens Anne bare fniste, rystede på hovedet, og gik videre over mod lågen.
Jeg fulgte forsigtigt efter Anne igennem alt det sjaskede mudder.Jeg gik tilbage til vognen for at hente en ny sæk, da min fars stemme lød svagt ved mit øre. 
”Hvaa Phae.. Han er da ikke så slem, hva'?”
Jeg ville gerne kunne gengælde ham med en god sætning, som jeg plejer, men min hjerne kunne åbenbart ikke formulere noget sejt på det tidspunkt. Nu troede han sikkert, at jeg kunne lide ham, fordi at jeg ikke sagde noget med det samme, som jeg plejer. Han ville sikkert også gå og give mig blikke og alt sådan noget, hver gang mig og Harry var sammen.
Stay cool Phaedra, du kender ham jo knap nok.
Jeg gav ham 'Helt ærlig' blikket og gik over til grisene for at læsse endnu en sæk af.      Jeg skyndte mig at fylde truget op med grisefodret og gik tilbage til vognen, så alle kunne komme til. Grisene gnaskede det i sig, som om at de aldrig nogensinde havde fået noget at æde.
Da jeg kom over til traktoren, havde Anne, Gemma og, nu mudrede, Harry allerede sat sig godt til rette i vognen. Jeg sendte dem et hurtigt smil og trådte derefter op i traktoren. Far startede motoren, og en velkendt brummen gik i gang. Han kørte tilbage af den hullede vej, vi kom fra, og tilbage til laden for at reparerede udstødningen, som åbenbart var gået i stykker. 
Jeg skyndte mig op på det nærmeste badeværelse og tog et bad, hvorefter jeg mødte Simba, der tog glædeligt imod mig med logrende hale. Jeg kløede ham lidt bag øret og slentrede over til familien Styles for at gøre rent. 
Jeg traskede op af trappen med den forbandede tunge støvsuger og ringede på døren... Intet svar. Jeg prøvede en gang til, men der skete ikke noget. Det gav også meget god mening, for mor havde jo sagt, at hun ville lære Anne og Gemma, hvordan man lavede hendes 'speciale marmelade'. Men Harry anede jeg ikke hvor var. Han havde sikkert mødt Noah efter badet og var gået med ham.
Hvad ved jeg.
Jeg tog nøglebundtet op af lommen og skulle til at låse op, da den gik op af sig selv. Den var åbenbart ikke låst. Jeg vågede mig ind i entréen og spurgte svagt:” Er der nogen hjemme?”

Da der ikke var nogen der reagerede, gik jeg længere ind i lejligheden og søgte efter menneskelig tilstedeværelse. 
No humans.
Well, det ville jo sige, at jeg kunne begynde at gøre rent. 
Jeg startede i entréen med at stille sko og diverse ting op fra gulvet, så jeg kunne støvsuge. Efter at have stillet det på plads igen, gik jeg ind i den lille stue. Bagefter gik jeg ind på damernes værelser og gjorde rent.
Mor plejede altid at ordne badeværelser ved ti-tiden, og eftersom klokken ikke længere var ti, burde hun have gjort det nu. Så det kunne jeg godt lade være.
Så der kun én ting tilbage. Harrys værelse. 
Jeg åbnede døren og gik ind.
Fuck main, den dreng rodede mere end mig. Alt rodet var godt nok på sengen, men alligevel, hos de andre gæster plejer det altid bare at ligge i en kuffert eller på lænestolen. 
Mor sagde, at hvis det nu skulle ske, skulle jeg bare skubbe lidt til det og derefter gøre rent, så det var planen.Jeg gik hen til den eksploderede seng og skubbede, desværre, så meget til tøjet, at halvdelen af det røg ned på gulvet. 
Oh shit!
Jeg tog en hurtig beslutning og bar alt tøjet over i lænestolen. Men selvfølgelig skulle der falde noget tøj ned, da jeg bar det over i stolen. Hvad jeg ikke havde regnet med, var et par stribede, røde, Tommy Hilfiger boxershorts der lå der på gulvet. Jeg kløede mig selv i nakken. 
Jeg kunne jo ikke bare lade dem ligge på gulvet, så ville han sikkert ligge mærke til det. Eller bare gå videre, men man ved jo aldrig? 
Jeg samlede dem op med neglene, og så lige medium tegnet i øjenkrogen. Det bruger far også, men Harry er meget tyndere end far. Måske er det størrelsen på.. 
EJ STOP DIG SELV PHAEDRA! 
Fyha.. Andet emne.
Jeg skyndte mig at smide dem over i bunken med tøj, støvsuge, rede sengen og alt det der rengørings hejs man nu gør. Jeg tog bunken med tøj og lagde det i en lille, fin bunke på den ny-redte seng. Ærligtalt var det et meget fint stykke arbejde, jeg lige havde gjort. 10 points til Phaedra! Jeg gik ud af hoveddøren og lod døren være, som da jeg kom. Man ved jo aldrig, om de skulle have glemt nøglerne. Vores hus var lige overfor lejlighederne, så jeg skulle ikke gå så langt med den forbandede støvsuger, der absolut skulle være så pokkers tung.

Da jeg havde været ovre med støvsugeren, gik jeg ind på mit værelse og tog en blød pyjamas på og startede min computer.
Simba gøede lige pludselig meget voldsomt ude i gården, hvilket fik mig til at rejse mig op fra min ellers så behagelige stilling og gå over og åbne vinduet, for at se hvad der var galt. 
Men det var bare far, der lige så stille kom trillende ind i indkørslen med traileren bag på bilen. Mit blik forsvandt fra bilen, og jeg stod nærmest i trance og kiggede på den helt orange sol, der var ved at gå ned bag træerne, og hestene der gik og græssede. 
Men noget brød mit ellers så fredfyldte syn. Nemlig en hvis Mr. Styles der havde vinduet åbent, som åbenbart først lige var kommet ud af badet og sang en velkendt sang fra deres album. 
Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, da jeg så det lange, våde, ikke så krøllede hår, der blev svunget frem og tilbage i takt med sangen. 

Haha det var grineren.
Han gik over for at hente et håndklæde, og dér kunne jeg se nogle baller, der dukkede op. 
Jeg brød ud i en høj latter, men skyndte mig straks at holde mig selv for munden og lave James Bonden ned under vinduet, da Harry kiggede undrende ud, og skyndte sig at lukke vinduet. 
Oh my god, det så jeg bare ikke.. Lad os lige lade som om, at det aldrig er sket.

"Phaedra, der er mad!" råbte min mor. 
Jeg vendte hurtigt om på hælen og spurtede ned i køkkenet.
______________________________________________________

Bum, så skete der lige en masse ting. 
Smid endelig en kommentar, hvis det lyster. :) 
- Emilie, Emilie, Matilde og Mathilde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...