The Cornfield {Harry Styles}

På en bestemt bondegård i England er der plads til at komme på ferie. Normalt kommer der ikke kendte mennesker, men en dag er der en familie, der booker hele bondegården for dem selv - og det er Harry Styles' familie der står bag det. Familien, der ejer og bor på bondegården sørger for at gæsterne har det sjovt, men selvom hvor hårdt de alle prøver, vil familiens teenagepige stadig have lidt svært ved ikke at have hårde følelser omkring det med at booke hele bondegården for sit eget ego's skyld. Men når en flot dreng og en smuk pige mødes vil der altid være noget imellem dem. Tit er det mudder..

16Likes
12Kommentarer
793Visninger
AA

2. Freeeeedom

Jeg bor langt ude på landet helt derude, hvor kragerne vender. Mange unge på min alder synes nok, at det er røvkedeligt ude på landet. Men jeg kan godt lide det. Roen over det at sidde ude på marken i stilheden. Man kan ånde herude. Ikke ligesom inde i storbyen, hvor osen fra bilerne kan gøre en helt ør. Det er som om, at luften er renere på landet.
På gården jeg bor på, kan man komme på bondegårdsferie. Her kan man opleve hverdagen på en økologisk gård, holde en aktiv  eller afslappende ferie, komme tæt på dyrene og naturen og nyde maden fra vores økologiske landkøkken.

Jeg sad inde i det varme klasselokale. Solen skinnede gennem vinduet, så man tydeligt kunne se støvpartiklerne hvirvle rundt i luften. Alle eleverne sad utålmodigt og ventede på, at de sidste fem minutter gik, til vi kunne gå på sommerferie. De fleste fra min klasse skulle ud og rejse, mens jeg skulle blive hjemme og hjælpe til på gården. Der er altid travlest i sommersæsonen. 
"Nu tror jeg vidst ikke, jeg kan holde jer længere. God sommerferie unger," sagde Helen, vores klasselære, og smilede stort. Jeg svang min taske over skulderen og gik ud af klasselokalet. Ude på gangen sagde jeg farvel til alle de andre. 
"Phaedra!" lød det bag ved mig. Jeg drejede om på hælen og blev overfaldet af, min bedste veninde, Bella. Hun gav mig et kæmpe knus. "Jeg kommer til at savne dig," mumlede jeg ned i hendes skulder.
 Hun skulle afsted til Italien i to uger, den lort. 
Hun kiggede på mig med sine store, brune øjne. "Jeg er tilbage før du aner det," sagde hun og blinkede. Jeg slog en latter op. 
Hendes mobil brummede. "Oh, det er min far. Jeg skal gå nu søde." hun sendte mig et skævt smil. Hun vendte sig om og gik hen mod glasdøren. "Fortæl mig alt når du kommer tilbage!" råbte jeg efter hende. Hun sendte mig thumbs up og smilede stort.
Jeg fortsatte ned ad den lange gang og ud af døren. Jeg tog min gamle cykel, og satte kursen hjemad. 
Solen stod højt på himlen og varmede mine skuldre. Der var ingen skyer at se i miles omkreds, himlen var helt lyseblå. Den svage sommerbrise legede med mit lange hår. Kvæget gik og græssede ude på de grønne marker,som jeg cyklede forbi. Svalerne fløj højt, hvilket var tegn på godt vejr. 
Jeg drejede ned ad en lille landevej og kunne omsider se gården, der var gemt bag de høje træer. Den røde farve fra husets mure kunne tydeligt ses gennem de lysegrønne træer. Jeg kørte over den lille bro, hvor åen løb igennem. 
Ude på folden stod vores heste og græssede. Ude mellem dem stod min hest, Prince. 
 Jeg kørte ind på gårdspladsen og stillede min cykel. Simba gøede højlydt, og hurtigt kom han løbende hen mod mig. "Hey vovse!" sagde jeg glad og kløede ham bag øret. Den ellers så gyldne pels var fedtet helt ind i mudder. "Skøre hund. Hvad har du nu lavet?" Han logrede med halen og kiggede uforstående på mig. 
Jeg rystede på hovedet og tog min taske, for derefter at træde ind af døren og indånde den velkendte duft af mit hjem. 
Jeg smed tasken ned på gulvet og gik ud i køkkenet. "Hej Stump," jeg rodede Noah i håret. 
Noah -  min elsket, samt hadet lillebror.
Søskende kærlighed. 
"Hej kæmpe," sagde han og tog en bid af den mad, han var igang med.
"Hvad så. Er det godt med ferie?" spurgte jeg. 
"Mm," svarede han, med munden fuld af mad. Jeg rystede grinende på hovedet og snuppede et æble. 
"Jeg går ud til hestene." Jeg modtog et nik fra Noah, inden jeg gik ud i gangen for at tage mine sneakers på. 
 På vej hen til folden fik jeg øje på min mor, der stod foroverbøjet inde i køkkenhaven. I fuld gang med årets jordbærpluk. Simba lå ved siden af køkkenhaven, på græsplænen, og tyggede på et stort kødben. 
Jeg åbnede leddet ved folden og klikkede med tungen et par gange. "Prince!" kaldte jeg. Kort tid efter kom den kastaniebrune vallak roligt galoperende hen i mod mig. Jeg rakte æblet frem, som han glad gumlede i sig. Jeg klappede ham på halsen og tog fat i den sorte grime. 
Jeg trak ham hen ved stalden og bandt ham fast til en pæl. Jeg tog den bløde strigle fra kassen og kørte den over pelsen. Hans vinterpels var helt væk nu. 
Da jeg havde renset hovene, gav jeg ham hovedtøj og saddel på. 
Så var jeg klar til en skovtur, yippee yay! 

                                                                  ******

Jeg var lige kommet ud af badet og gået ind på værelset, da min mor bankede på døren. "Phaedra?" sagde hun, mens hun åbnede døren forsigtigt, "så er der aftensmad." 
"Yes. kommer lige om lidt." Jeg tog noget rent tøj på og gik ned til bordet, hvor hele min familie sad. Duften af frisk jordbær og koldskål fyldte mine næseborer. Jeg slog mig ned ved bordet, ved siden af min far, og skovlede noget koldskål op i min tallerken.
"Jeg har en super god nyhed!" sagde min mor spændt.
"Og det er?" lød det spændt fra Noah. 
"Vi får gæster de næste tre uger, men det er ikke hvem som helst," sagde hun hemmelighedsfuldt. "Er det Channing Tatum?" udbrød jeg begejstret. Min mor rullede med øjnene over min ivrighed. Jeg sukkede tungt. 
 "Siger navnet Harry Styles dig noget?" 
No way.
Jeg sværger min kæbe røg ned i bordet.
"Han kommer her i morgen med sin mor, Anne og sin søster, Gemma. De har booket hele gården, så de slipper for at blive genkendt." 
"Det bliver da spændende," sagde min far entusiastisk. Jeg løftede det ene øjenbryn. 
"Spændende? Det er det vel... Men er der ikke lidt for meget, at booke hele gården?" spurgte jeg misbilligende.
 "Som sagt har de booket hele gården, så de ikke bliver genkendt. Det er helt retfærdigt," sagde min mor. 
"Retfærdigt..." mumlede jeg.
"Giv ham en chance, ikke?" sukkede hun opgivende. 
Det her skulle nok blive sjovt.

 

___________________________________________________________________________

Første kapitel er ude! Det er ikke så langt, men de bliver længere. :)

Håber I har lyst til at læse videre,  vi er i hvert fald meget spændte på at skrive. 

- Emilie, Emilie, Mathilde og Matilde xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...