The Cornfield {Harry Styles}

På en bestemt bondegård i England er der plads til at komme på ferie. Normalt kommer der ikke kendte mennesker, men en dag er der en familie, der booker hele bondegården for dem selv - og det er Harry Styles' familie der står bag det. Familien, der ejer og bor på bondegården sørger for at gæsterne har det sjovt, men selvom hvor hårdt de alle prøver, vil familiens teenagepige stadig have lidt svært ved ikke at have hårde følelser omkring det med at booke hele bondegården for sit eget ego's skyld. Men når en flot dreng og en smuk pige mødes vil der altid være noget imellem dem. Tit er det mudder..

16Likes
12Kommentarer
792Visninger
AA

3. Den krøllede mand

Jeg vågnede ved lyden af min mor der støvsugede, og personalet der løb rundt, for at gøre det helt perfekt til Hr. Styles.
Jeg stod op og gik ud på gangen med mit nattøj på og hørte straks min mor råbe: "Kom så, dit dovne læs! Hjælp nu med at gøre rent!" Jeg gik ind på mit værelse igen og skiftede til mine shorts og min Garfield t-shirt. 

Jeg gik på jagt i køkkenet for at finde noget spiseligt, da min mor igen råbte: "Kom nu Phaedra! Harry og hans familie kommer kl 13."

Oh shit!

Det var allerede om en time! Jeg snuppede hurtigt en banan, men jeg kunne ikke åbne den. Jeg kan aldrig finde ud af hvordan man gør.
Da jeg endelig fik taget en kniv og hakket den dumme top over, smuttede den ud af min hånd og direkte ned på det skinnende gulv. 
Jeg samlede den hurtigt op, så min mor ikke skulle få et rengøringsflip, som mig og min lillebror kalder det. 
Jeg løb hen til det nærmeste badeværelse, børstede mit hår, og satte det hurtigt op i en hestehale.

Min hjerne havde ikke nok tid til at tænke over hvordan jeg skulle se ud. Det kunne være at paparazzi-folk kom kørende på deres motorcykel, fordi de var så ivrige efter at vide, hvad den berømte Harry Styles og hans familie dog foretog sig ude på landet.

Selv hvis der kom paparazzi-folk med deres skinnende kamera var mit udseende nok ikke det vigtigste for dem. Bare så længe min mor ikke klagede over jeg - muligvis - lignede en forladt kat.

Jeg løb hen til min mor for at snakke med hende. "Hvad kan ..." forsøgte jeg, men min mors stressende stemme afbrød mig før jeg overhovedet nåede at trække vejret gennem næsen. "Nej, vi har ikke tid til fnidder pladder! Kom bare i gang med at gøre rent!"
Inderst inde rullede jeg øjne af hende. "Mor, du afbrød min meget vigtige sætning. Hvad kan jeg gøre rent? Så vidt jeg kan se har du allerede gjort en stort del af arbejdet," forklarede jeg hende. At gøre rent kunne godt være hyggeligt med god musik mens man dansede med støvsugeren mellem benene. Andre gange var det dog hamrende kedeligt.

"Åh. Ja så. Hvad med at du tager en runde og fjerner ting, der ikke burde være der? Forresten burde du nok vide, at vi et par minutter før klokken et stiller os ud ved indkørslen og venter på de ankommer. Det er altid fint med et godt førstehåndsindtryk."
Jeg nikkede og gik lige forbi hende. Jeg kiggede over det hele: på væggene hvis nu et maleri var skævt eller ved at falde af, på gulvet i tilfælde af jeg ikke var den eneste til at smide med bananer og på mig selv, hvis nu der sad en rotte på mig. Jeg kunne dog ikke se noget helt forfærdeligt.

Jeg forsvandt væk fra mine tanker da min mor råbte: "Phaedra, der er 10 minutter til at vi skal gå ud i indkørslen. Hvordan er det du ser ud? Du kunne godt klæde dig i noget lidt mere formelt eftersom at selveste Harry Styles og hans familie kommer!" 
Jeg vidste godt at hun var meget stresset, så når hun skulle sige sin mening, blev det i hvertfald ikke på den pæne måde. 

"Hvad vil du så have at jeg skal tage på?" Men min mor var allerede løbet bort. Hun skulle sikkert hen til Noah for at tjekke, at han ikke bare stod i underbukser. 
Jeg luntede hen til mit værelse. Eftersom at det var tusind grader udenfor valgte jeg at beholde mine shorts på, og skiftede fra min ellers så dejlige T-shirt til tank top med cowboy vest udenpå. 

Der da efterhånden var gået 10 minutter, gik jeg ud i entréen og ventede på resten af min familie. 

Jeg kunne skimme Noah komme humpende med bukserne ved anklerne, men han trak dem hurtigt op, da jeg kom til at lukke et lille grin ud. Han stillede sig hen ved siden af mig. "Noah, dit Tivoli er åbent," kommenterede jeg. 
"Hah, godt mor ikke opdagede det, hva?" skyndte han sig at sige, mens han lynede op i bukserne.

Og dér kom min mor løbende i sine små, sorte stiletter med min far i hånden som knap nok havde noget at taget sin ene sko på.
Der stod vi så alle fire. Vi havde puklet, stresset og slidt ud over det sædvanlige kun fordi at den fornemme Mr. Styles skulle komme med sin lille familie. 

                                                         ~~~~~~~~~

Den sorte, halvbeskidte range rover kom langsomt kørende henad landevejen. Bilen drejede ind i indkørslen og jeg kunne svagt se en krøllet mand. 

Here we go. 

Den første til at stige ud af bilen, var en høj smuk pige med langt brunt hår. Nogle år ældre end mig. Hun smilede høfligt, da hun så os. Ud af øjenkrogen kunne jeg se min mor, der havde et stort smil klistret om læberne. Hun gik i rask tempo hen mod bilen og var ikke længe om at give dem alle hånden. 

Jeg gik tøvende hen mod pigen. "Gemma," hilste hun friskt og rakte hånden frem, som jeg tog i mod. "Phaedra," nikkede jeg. Da jeg havde hilst på Anne, stod jeg nu foran Harry. Han havde en skovmandsskjorte på og hans hår var sat med en smule voks, for ikke at nævne hans totalt stramme bukser. 
How the hell kunne han overhovedet bevæge sig i dem?
 "Phaedra," sagde jeg og tvang en smil frem, mens jeg gav ham hånden. "Det var et specielt navn, jeg er Harry," Han smilede skævt. 
Min mor var hurtig til at tage ordet. "Velkommen til gården, jeg håber i kommer til at nyde det her ude, for det er jo en smule anderledes end London," grinte hun, "Phaedra her vil gerne vise jer lidt rundt på gården, og selvfølgelig hvor i skal bo." Jeg vinkede akavet med hånden. Jeg er bare en akavet person.
Min familie var nærmest løbet væk fra mig, så jeg nu stod alene med gæsterne. De gjorde det sikkert med vilje.

"Lad os starte med hestestalden," sagde jeg, imens Harry og hans familie stod og smilede venligt til mig. 

"Som I nok kan se er der ikke nogle heste herinde, men vi kan gå ud og se dem i folden," sagde jeg meget dumt. Jeg tog nogle gulerødder med ud til Prince, så vi kunne lokke ham hen til os. 

"Kan vi måske få lov til at ride på dem en dag?" spurgte Harry mig, med sin dybe stemme. "Ja selfølgelig, men så tror jeg du skal have nogle andre bukser på." 

Sagde jeg virkelig lige det? 

Jeg måtte være mere selvsikker end jeg troede. Jeg kunne se et skævt smil på hans læber.

"Wow, de er godt nok smukke," udbrød Gemma. Jeg piftede efter Prince, og lidt efter kom han galoperende hen imod os. "Det her er min hest, Prince." Harry var faktisk utrolig interesseret. Jeg havde troet at han bare ville være på instagram eller sådan noget shit. "Værsgo, bare giv ham et par stykker," sagde jeg, imens jeg stak nogle gulerødder i Harrys og Gemmas hænder.

Gemma havde det største smil på læben, og jeg kunne sagtens se mig selv have det sjovt med hende. "Av for satan!" Hørte jeg Harry råbe. Han havde åbenbart fået et chok, da Prince samlede guleroden op fra hans hånd, så han havde rørt ved stødhegnet. Nej hvor så det sjovt ud!

Go' start Styles.

~~~~~~~~~~


Jeg åbnede døren indtil lejligheden, som de skulle bo i, der duftede nyt og rent, men det gav jo også god mening, da vi havde gjort rent hele morgenen. Anne udbrød med det samme: "Hold da op en fin lejlighed i har jer!" Jeg kunne ikke lade være med at grine en lille smule, da det lød så sjovt. 

Jeg startede med at vise dem stuen: der var en stor sofa, hvor der var plads til tre mennesker. Indretningen var meget landlig, med blomster på tapetet, og udsigt over vores store majsmarker. "Hvor skal jeg sove henne?" spurgte Harry dumt. Jeg havde lyst til at himle med øjnene, men lod vær da jeg ville prøve at være høflig. "I vælger selv hvilket værelse i vil have," forklarede jeg. "Som I kan se er der tre værelser. Der er én seng på to af værelserne, og en dobbeltseng på det tredje værelse," fortsatte jeg og nikkede hen mod værelserne, der stod lige ved siden af hinanden. "Åh, forresten ..." sagde jeg. Jeg lagde min hånd ned i min bukselomme, og fumlede rundt med fingrene, indtil jeg fik fat i en lille og kold nøgle. Jeg trak den op ad lommen, og gav den straks til Anne, der nok skulle stå for at passe på nøglen.

Derefter fulgte jeg dem ind i et andet rum. Det rum havde også sit eget navn - nemlig 'køkkenet'. "Som I kan se er køkkenet meget lille. Det er fordi at det egentlig bare er her, hvor I kan tage en snack eller noget at drikke," sagde jeg mens jeg kiggede rundt. Der var få skabe, og et meget lille køleskab, hvor de eventuelt kunne opbevare drikkevarer.

"Så vi skal ikke selv lave morgenmad og aftensmad?" spurgte Harry. Endnu engang lød han en smule dum, eller måske endda ret meget dum. Han kunne vel ikke selv gøre for, at hans stemme kom til at lyde dum og en lille smule latterlig, når han spurgte om noget. "Faktisk ikke," svarede Anne langt hurtigere før jeg nåede at svare. "Her får vi serveret morgenmaden og aftensmaden. Det er jo rent luksus!"

Jeg vidste at hun lavede sjov, og så vidste jeg hun også mente sine ord. Det, hun lavede sjov med var, at de nok var vant til at leve i luksus og at serveringen af maden var ikke meget anderledes end hvad de havde oplevet før. Samtidig mente hun det nok også, fordi hun måske havde regnet med at maden ikke blev serveret for dem. 

"Toilettet ... er nok lidt for lille til vi alle kan være derinde på én gang," sagde jeg og grinte lavmælt. Således fortsatte jeg med at vise dem rundt i deres lejlighed. De så og lød alle tre til at være meget begejstrede for lejligheden. Efter at have vist dem rundt i lejligheden, gik jeg atter med dem udenfor. Jeg havde allerede vist dem rundt udenfor, men jeg havde stadig mere at sige.

"Der er morgenmad klokken 9:00 og aftensmad klokken 7:00. Hvis I gerne vil se på hestene eller de andre dyr kan I bare gøre det, men jeg ville råde jer til måske at tage mig eller en anden med." Jeg smilte så sødt som jeg kunne, og Anne og Gemma smilte straks tilbage, men Harry kiggede blot over mod hestene. "Jeg er officielt blevet bange for stødhegn," mumlede han mens han stadig kiggede derovre.


              ~~~~~~~~~


Duften af mad fyldte min næse, da jeg trådte ind ad døren til køkkenet. Klokken var lidt i syv, så min mor og et par medarbejdere, var i fuld gang med at lave aftensmad.
Jeg stillede mig på tæer og kiggede hen over min mors skulder. "Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte jeg. Hun tog sig forskrækket til brystet og kiggede om på mig. "Ja hvis du kan tage rullebordet ud, når maden er færdig," sagde hun og rørte videre i gryden. Jeg nikkede hurtigt.

Jeg tog fat om de blanke håndtag på bordet og trak det ind i spisesalen. Loftets bjælker blev lyst op af stearinlysene, der stod på spisebordene. Harry stod allerede klar med sin tallerken. "Sulten?" grinte jeg. Han nikkede ivrigt. "Meget." 
"Velbekomme, jeg håber det smager jer," smilte jeg venligt og justerede ved hjulene, så bordet ikke kunne trille. 
Det kunne ellers blive rigtig festligt.
Ligesom jeg rejste mig op, stødte jeg ind i Harry, og alt hans mad røg ned ad min mave. Og det var brandvarmt. 

Jeg gispede forskrækket og hev ud i min bluse, så den ikke klistrede sig fast. "Undskyld, undskyld, undskyld!" sagde han panisk og rakte ud efter køkkenrullen. Han begyndte at tørre mig på maven og på mit bryst, hvor han havde spildt. Jeg kiggede mærkeligt på ham, og da han fandt ud af, hvad det egentlig var han gjorde, kiggede han forskrækket på mig. "Eh," mumlede jeg akavet. Jeg kunne mærke mine kinder blev varme, og gik med hastige skridt ud i køkkenet igen. 
Åh gud.

___________________________________________________

Det var så andet kapitel! Så er Styles kommet på gården.. Smid endelig en kommentar om hvad i synes. :) - Emilie, Emilie, Matilde og Mathilde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...