Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1311Visninger
AA

12. 8. Whereabouts

 

25-03-2012

”Arg Louis forhelvede kig dog på mig”, sagde Eleanor irriteret, mens hun ruskede hårdt i mig. Jeg kiggede på hende før jeg igen vente opmærksomheden mod skærmen. Det her var vigtigere.

”Eleanor, giv mig bare fem minutter, så skal jeg nok slukke computeren”, sagde jeg, før jeg hørte et irriteret suk fra hende, mens hun satte sig ved siden af mig, og rev computeren frem mig og klappede skærmen i.

Før jeg fik lov til at reagere, havde hun allerede sat computeren på sofabordet længst væk fra mig, og det gjorde mig irriteret. Hun kunne ikke bare tage computeren fra mig, når jeg var i gang med noget vigtigt.

”Hvad fanden laver du, Eleanor?”, spurgte jeg hende hårdt. Jeg var sur. Hun kunne ikke bare tillade sig at tage min computer fra mig og specielt ikke, når jeg var i gang med at skrive til nogle af mine fans på twitter. Mit arbejde var helt klart vigtigere end, hvad hun nu havde lyst til.

”Louis, slap af”, sagde hun, og lagde sin hånd på min skulder. ”Jeg ville bare have din opmærksomhed”.

”Ja, det var sku flot, Eleanor. Du har helt klart fået min opmærksomhed nu”, sagde jeg med en ironisk tone.

”Louis, du giver mig aldrig opmærksomhed længere. Det er, som om at dit job er blevet vigtigere for dig. Betyder jeg intet for dig, Louis?”, spurgte hun, og det fik mig til at grine.

Måske var jeg flabede nu, men hvad fanden havde hun forventet. Mit arbejde betød meget for mig, og det vidste hun godt. Hende havde jeg kun kendt i 1 år, mens mit arbejde havde jeg haft i næsten 2 år. Selvom jeg elskede hende, vidste jeg, at vores kærlighed ikke ville vare for evigt, men det vil mit job til gengæld, hvis jeg gjorde mit bedste.

”Hør her, Eleanor, du ved godt, at du betyder meget for mig, og jeg elsker dig, men-”, sagde jeg. Selvom min samvittighed sagde, at jeg skulle færdigøre sætningen, gjorde jeg det ikke.

”Men jeg betyder ikke mere end dit arbejde?”, lød det såret fra Eleanor, og det fik mig til at kigge ind i hendes øjne for første gang i dag.

”Nej, desværre, El. Jeg elsker dig, men mit job er i højere prioritere for mig, og det ved du”, sagde jeg, mens jeg greb fat i hendes hånd, men hun ruskede hårdt min hånd af.

”Jeg troede, at jeg betød noget for dig”, hviskede hun såret, og det fik mig til at gribe fat om hendes kæbe, og jeg fik hende til at kigge mig øjnene.

”El, du ved, at jeg elsker dig”, sagde jeg, og hun nikkede stille. Hun forstod, eller det var, hvad jeg troede.

Jeg tog igen fat i min computer, og tændte den, og straks kom twitter vinduet frem, og jeg var hurtig til at tweete noget til mine mange brugere. Jeg var så betaget af twitter, at jeg ikke engang opdagede, at pigen, som sad ved siden af mig, og som jeg holdte rigtig meget af, rejste sig op, og gik ud i gangen. Jeg opdagede det først da hoveddøren smækkede, og jeg blev efterladt alene.

 

16-07-12

”Hvordan fanden kan du gøre det her?”, råbte Eleanor, mens hun bevægede sig ud i entreen, og jeg fulgte efter hende. Jeg var sur, men også ked af det. Men det var jo ikke min skyld, hvorfor forstod hun det ikke?

”Eleanor, jeg er virkelig virkelig ked af det, men kan du ikke se, hvor mange fordele der er ved den her aftale?”

”Louis, kan du ikke se, at jeg måske er ligeglad med den skide aftale”

”Du er ligeglad?”, spurgte jeg såret. ”Du er ligeglad med mit liv?”

”Stop det Louis, lad vær med at blande dit arbejde med dit liv forhelvede. Dit arbejde er ikke dit liv, men kun en del af dit liv. Ligesom denne her forhold er en del af dit liv. Hvad med den?”, spurgte Eleanor hårdt, mens hun tog sin jakke på.

”Hvad med den? Jeg købte den her lejlighed i London, så vi kunne tilbringe mere tid sammen”, svarede jeg hende hårdt tilbage. Jeg havde været kærester med hende i mere end 1 år nu, og jeg havde købt en lejlighed i London, for så ville det være nemmere for hende at komme til London, når jeg var i London.

”Hvad? Nej, Louis, du købte kun denne lejlighed, fordi at den er meget luksuriøs, og det passer til dit fucking ”image”. Du købte kun denne lejlighed, så du kunne imponere dine venner”

”Jeg kan virkelig ikke tro, hvad du lige har sagt”, sagde jeg, mens jeg åndede tungt ud. Jeg knyttede mine næver en smule, før jeg kiggede hende i øjnene.

”Jeg tænker på vores fremtid forhelvede”, tilføjede jeg.

”Fremtid kommer i morgen, Louis-”, råbte hun, men jeg afbrød hende.

”Lad vær med at råbe. Lad fucking vær med at råbe”, råbte jeg af hende.

”Fremtid kommer i morgen, Louis, men hvor er vi nu”, blev hun ved med at råbe.

”Lad vær med at råbe”, sagde jeg endnu engang. Den her gang lidt mere roligt.

”Så hør dog på mig”, sagde hun også lidt roligere end før.

Jeg rystede blidt på hovedet, før jeg lukkede mine øjne og tog en dybindånding.
”Hvad vil du have fra mig, Eleanor?”, spurgte jeg roligt, mens jeg stirrede på hende.

”Din tid, Louis”, sagde hun, og tog fat i min hånd, mens hun kiggede mig i øjnene. ”Jeg vil have, at du også tænker på det her forhold udover dit arbejde, og dine fans.”

”Please, Eleanor, hvis Benny Gonzalves fra verdens mest førende musikselskab, vil snakke med mig og drengene via et møde, er jeg nød til at gå”, sagde jeg hårdt. Vi havde den samme snak hver gang. Mit job var vigtigere end alt andet. Det vidste hun. Hvorfor forstod hun det så ikke?

”Og hvis han kan lide os, ville han skrive under på en kontrakt med os. Kan du ikke se, hvor meget jeg og de andre drenge kan få gavn af det?”, spurgte jeg roligere.

”Hvad med vores kontrakt, Louis?”, spurgte hun såret.

”Vi kan jo også tag derned næste måned, El”, forslog jeg hårdt. Hvorfor fanden kunne hun ikke forstå det?

”Det er min fødselsdag, Louis”, sagde hun med et grådkvalt stemme.

”Jeg ved det, El”, sagde jeg frustreret. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Eleanor betød meget for mig, men det gjorde mit arbejde også.

”Min fødselsdag kommer ikke den næste måned”, sagde hun, mens der gled en tåre ned af hendes kind, og jeg var hurtig til at tørre den, mens jeg kiggede ind i hendes øjne med så meget kærlighed som overhovedet muligt, så hun forstod, hvad hun betød for mig.

”Du havde lovet at lige meget hvad, ville vi tage til Italien denne gang, og uden at spørge mig, aflyste du vores billetter”, sagde hun såret, og jeg rystede frusteret på hovedet, før jeg kiggede hende i øjnene igen.

”El, jeg er virkelig ked af det. Please, prøv at forstå det-”, begyndte jeg at sige, men min mobil begyndte at ringe, så jeg tog den ene hånd ned til min bukselomme for at hive min mobil op, mens jeg lod den anden blive på Eleanors kind.

”Et øjeblik, El”, sagde jeg, og hun sukkede.

Jeg kiggede på min iPhone, og der lyste Harrys navn op. Det her var vigtigt. Jeg blev jo nød til at tage den.

”Den her er vigtig. Jeg bliver nød til at tage den, El”, sagde jeg, mens jeg også flyttede min anden hånd ned til min mobil for at tage telefonen.

”Et øjeblik, søde”, sagde jeg, før jeg trykkede på min iPhone, og lagde den mod mit øre. Eleanor tog sine sko på og kiggede opgivende på mig.

”Ja, Harry?”, spurgte jeg.

”Vi har et møde med Benny om 20 minutter, Louis, og så skal vi tage flyet til USA bagefter. Hvor er du henne?”, spurgte Harry nervøst.

”Jeg er der om 10 minutter, Harry, men jeg bliver nød til at gå nu”, svarede jeg ham hurtigt, og jeg ventede ikke engang på hans svar, før jeg slukkede for samtalen, og greb fat i Eleanors hånd, for at stoppe hende, da hun var på vej til at åbne døren.

”Nej, El, bliv. Please”, bed jeg, og hun kiggede overvejende på mig.

”Louis, det her er din sidste chance. Den absolut sidste”, sagde hun, og jeg kiggede smilende på hende. Hun havde tilgivet mig. For nu i hvert fald.

”Tak, El. Jeg elsker dig”, sagde jeg, før jeg lænede mig frem og smeltede vores læber sammen.

”Elsker også dig”, sagde hun, da vi trak os fra hinanden, og vi kiggede begge med et lille smil på hinanden, men så kom jeg i tanker om min tur til USA, og jeg tog hurtigt fat i min kuffert, før jeg endnu engang stod ude i entreen.

”Du kan bare blive i lejligheden, indtil du har lyst, og så låse af, når du går, ikke?”, spurgte jeg, og hun nikkede. Jeg kyssede hende endnu engang, før jeg tog min kuffert og bevægede mig ned af trapperne.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der så skete, men lige pludselig gled jeg, og derefter blev alt sort.

 

Jeg kunne mærke en underlig dunken i mit hoved, og jeg prøvede langsomt at åbne mine øjne. Det var, som om at der var noget, der pressede mod mit hoved, og det gjorde det sværere for mig at åbne mine øjne. Langsomt prøvede jeg at åbne mine øjne igen, og denne gang lykkedes det, men lyset blændende mig straks, så jeg blev nød til at lukke øjnene igen, hvor jeg derefter åbnede dem lidt på klem.
Lyset var meget skarpt, men jeg vænnede mig langsomt til det. Jeg vidste ikke, hvor jeg var henne, men det så ud, som om at jeg var på et sygehus. Lugten af størknet blod var virkelig stærk, og jeg rynkede blidt på næsen.

Jeg forsøgte at rejse mig langsomt op, men så opdagede jeg, at min ene hånd var bundet ind i gips. Var jeg virkelig faldet så hårdt ned af de der skide trapper, og hvor var Eleanor og drengene henne?

Lyden af en dør, der blev åbnet, fik mig til at kigge hen mod retningen af lyden, og jeg opdagede en brun dør, hvor Harrys hoved stak ud fra.

”Harry”, sagde jeg begejstret, men det lød nok mere som en døende hval, da jeg begyndte at hoste midt i det hele, og derfor skyndte Harry sig, og tog fat i et glas med vand, som stod ved et sofabord, som også var i dette rum.

Han førte glasset op til mine læber, da jeg ikke selv kunne holde om glasset. Som sagt havde jeg jo gips om min ene hånd. Langsomt tog jeg en slurk af vandet, og mærkede væsken løbe igennem min hals. Min hals føltes ikke så tørt længere, så jeg var hurtigt til at snakke.

”Harry, hvor er Eleanor?”, spurgte jeg overrasket. Jeg vidste godt, at jeg var på et sygehus, og jeg vidste godt, at jeg måtte være i England, da Harry stod ved min side, og det sidste jeg kunne huske var min fald på trappen foran min lejlighed.

Harry kiggede overrasket på mig, før der undslap et gisp fra ham. Han kiggede underligt på mig, så jeg kom med et nyt spørgsmål.

”Harry, hvorfor er Eleanor og drengene her ikke?”

”L-Louis, ved du, hvor vi er henne lige nu?”, spurgte Harry mig nervøst om i stedet for at svare på mine spørgsmål.

”På et syghus, din tumpe”, sagde jeg med et smil, mens jeg grinte en lille smule.

Harry så ud som om, at han tænkte lidt, før han spurgte mig et nyt spørgsmål.

”Hvad dato er det i dag, Louis?”, spurgte han nervøst, og jeg tænkte mig lidt om, før jeg svarede, at det var den 16. juli eller der omkring, for det havde lige været Eleanors fødselsdag.

”Hvilket sygehus tror du, det er, som vi er på?”, spurgte han derefter.

”På den nærmeste syghus, altså Barnet General Hospital, Harry. Du vil da ikke tage mig med til Spanien, hvis jeg faldt ned af nogle trapper”, sagde jeg grinende, mens Harry bare kiggede nervøst på mig.

”Spanien”, mumlede han stille, før han bevægede sig ud af værelset, og jeg blev efterladt alene, med et stort spørgsmålstegn og med alle de spørgsmål, som jeg havde.

 

-----------------------

Jeg ved, at jeg er mega dårlig til at opdatere, men jeg prøver virkelig mit bedste. Håber kapitlet er ventetiden værd, og hvad tror I, at der er sket med Louis?

- Sandy xx

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...