Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1263Visninger
AA

11. 7. Exposed

Jeg kunne mærke tiden stå stille. Jeg kunne kun se Louis, og jeg kunne se, at han kiggede på mig. Det var første gang, at han havde kigget mod mig, efter at han var kommet tilbage fra ferie. Det var første gang, at jeg havde set noget andet i hans grå øjne. Det var første gang, at jeg havde set noget, der ikke var had i hans øjne.

Det var som om at alt det andet forsvandt. Lyden af bølgerne, der skvulpede mod stenene, forsvandt. Lyden af de andre drenges grin forsvandt. Lyden af de forskellige mennesker, der også var taget hertil, forsvandt. Det var som om at der kun var Louis og mig.

Jeg kunne se, at han tænkte på noget, og jeg vidste, at det kun kunne være os, han tænkte på, når han kiggede sådan på mig. Han havde et fjernt blik, men alligevel var det som om at han stirrede på mig. Det var som om at hans øjne prøvede at gennembore min sjæl, som altid, men det lykkedes ikke for ham, for jeg havde for længst lukket af for ham. Jeg havde ikke brug for flere skænderier, og hvis jeg først begyndte at åbne mig op for ham, ville alt blive til skænderier mellem Louis og mig.

Han stirrede forsat på mig med et fjernt blik, og jeg havde lyst til at kigge et andet sted. Jeg havde lyst til at bevæge mig ud til vandet sammen med de andre drenge, men jeg kunne ikke. Han blik holdt mig fast. Jeg kunne slet ikke bevæge mig, for det var som om at jeg stod sømmet fast til jorden.

Til sidst kunne jeg ikke klare det mere, og jeg kunne mærke en tåre glide ned af min kind. Jeg savnede Louis så meget. Det var så lang tid siden, at han havde kigget sådan på mig. Det var så lang tid siden, at vi havde haft en ordentlig samtale. Det var så lang tid siden, at han havde sagt noget godt til mig.

Langsomt blev det for meget for mig, at stå der og stirre på ham, så jeg vendte mig rundt og gik mod baren. Jeg ville ikke hen til drengene, for så vil de hurtigt gennemskue mig og se, at jeg havde grædt, og jeg havde ikke bare grædt en lille smule men en hel del, så jeg lod Louis blive stående, og jeg bevægede mig hen til det lille strandbar, som lå lige ved siden af stedet, hvor drengene stod og hyggede sig i vandet.

Jeg satte mig på en af de høje bar stole, de havde stående, og straks kom en bartender hen til mig. Han var på alder med mig, men kraftigere bygget og med mange flere tatoveringer. Jeg blev ved med at stirre på hans tatoveringer, da jeg undrede mig over, mon hans tatoveringer betød noget, som mine gjorde. Mine tatoveringer betød noget specielt, og det var ikke bare ren kruseduller. Jo måske var sommerfuglen på min mave ikke ligefrem den tatovering, der betød meget, men den havde også en betydning. Sommerfuglen symboliserede frihed. Den frihed, jeg ønskede fra Modest!. Jeg ville ikke være deres indtjening mere. Jeg vil ikke have, at de skulle styre mit liv længere. Jeg rystede blidt på hovedet, da jeg kunne se, at bartenderen stirrede på mig.

”Så vi har den berømte Mr. Styles på besøg?”, spurgte han drillende, og det fik min krop til at stivne. Vi var blevet genkendt. Drengen her, vidste hvem jeg var, og det fik kuldegysningerne til at sprede sig. Snart ville alle vide, hvor vi var henne. Jeg kiggede panikslagent hen mod de andre drenge, som stadig stod, og havde det sjovt, og så kiggede jeg mod Louis, som stadig stod der, hvor han havde stået tidligere.

Mit blik skiftede mellem drengene og Louis, og det blev det ved med, indtil noget bag Louis, fangede mit blik. En pige, der råbte noget, kom løbende hen mod Louis. Var hun en fan? Vidste alle, hvor vi var henne nu? Men da jeg så, at hun løb baglæns, stoppede alle mine spørgsmål. Hun kunne da ikke være en fan, hvis hun løb baglæns mod Louis, vel?

Jeg var lige ved at vende hovedet om igen mod bartenderen, for at give ham et svar, men jeg stoppede op, da jeg så, at pigen, som jeg havde set bag Louis, blev ved med at løbe imod ham, og gik ikke udenom, som jeg havde troet, at hun ville.

Louis hørte råbene, og det fik ham til at vende sig mod pigen, men han bevægede sig ikke fra stedet, som jeg troede, at han ville gøre. Hun vil jo gå direkte ind i ham, og så ville han falde. Selvom sandet var blødt, var jeg stadig bekymret for ham.

Jeg hoppede hurtigt ned af barstolen, og trak et par penge sedler op af min lomme, før jeg lagde dem på bordet. Selvom jeg ikke havde købt noget, skulle bartenderen vide, at han ikke måtte fortælle nogen, om at vi var her. Det skulle vores fans ikke vide.

”Ja, jeg er Harry, men hør her, hvis du får de her penge, vil du så ikke lad være med at sige noget til nogle?”, spurgte jeg, mens jeg viste ham pengene. Jeg vidste, at han ligeså godt kunne tage imod pengene, og så bagefter skrive alt muligt på twitter eller facebook, om at han havde set os, men jeg håbede virkelig på, at jeg kunne stole på ham.

”Jeg behøver ikke pengene, Harry. Jeg skal nok lad være”, sagde han med et smil, og det fik mig til at smile større. Seriøst, han havde lige redet min dag. Jeg vidste, at han bare kunne stå og lyve for mig, men jeg blev nød til at stole på ham.

Jeg kiggede smilende mod ham, men så kom jeg i tanker om Louis, og jeg så, at han ikke længere stod, hvor han havde stået før, og jeg kunne mærke, at jeg blev bange. Bange for at der var sket ham noget, og det fik mig til at mumle en lille tak til fyren, og derefter løb jeg ud af baren og mod drengene. Drengene stod heller ikke, hvor de havde ståede før, og jeg kiggede bange rundt. Jeg var ved at gå i panik, kunne jeg mærke, men da jeg hørte Nialls stemme kalde mit navn, kunne jeg mærke roen igen. Der var ikke skete noget. De var okay. Louis var okay.

Jeg kiggede hen mod, hvor Niall stod, og da jeg så hans udtryk, vidste jeg, at alt ikke var okay. Der var sket noget, og derfor bevægede jeg mig hurtigt hen til drengene, og da jeg lagde mærke til at Louis manglede, begyndte mit hjerte at banke endnu hurtigere. Der var noget galt. Og da jeg tog et skridt til, kunne jeg se, hvad der var galt.

Louis blødte fra hovedet og var besvimet.

Louis var ikke okay.

---------------------------

Ved godt, at det er et kort kapitel, men næste kapitel bliver længere. Det lover jeg.

Her fik I så næsten det samme syn fra Harry, hvad synes I?

Kapitlet er skrevet fra en iPad, da jeg er i England lige for tiden, , så jeg undskylder for eventuelle fejl.

Og har I hørt og set Story Of My Life videoen? Den er fantastisk!

- Sandy xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...