Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1276Visninger
AA

7. 5. Deep thoughts and spray painting


OBS: Kapitlet er ikke rettet igennem

Hvordan oplevelsen farves blot af tanken om det, der er anderledes, der er til stede, når man besøger en anden kultur, en anden hverdag, et andet miljø og ikke mindst en anden stemning og atmosfære.

Oplevelsen af alt det nye, der forstærkes af de ekstra voldsomme sanseindtryk, da alt føles stærkt og overvældende.

Det er på sådan nogle rejser til de forskellige lande, at alt får nyt betydning, og fremstår i nye, charmende sammenhænge. Opmærksomheden der gives til de små ting i en ny by er overvældende.

Den varme asfalt der smelter sig ind i det blændende bybillede. Uskyldigt, ligger den der under ens dansende fødder, som i enhver anden by, og dog bemærker jeg den.

Selv de lette briser, der erstatter solens ellers svedende temperatur, og kærtegner mine bare arme med en sådan forsigtighed, er til at bemærke.

Forvildet, som jeg står der i mængden, føler jeg mig fri. Jeg føler en kombination, man ikke finder indenfor hverdagens trygge rammer. Lige nu findes der ikke grænser. Mine tanker flyver, som distraherende rod igennem luften. Jeg føler mig overrasket, anderledes, udviklet, sanset, sansende og stemningsfyldt. I det hele taget føler jeg mig vidunderlig.

Jeg kigger hen mod Louis, og jeg ser hans skæve smil. Jeg bemærker det anderledes glimt i hans øjne. Han er glad. Han er glad, fordi at han kan se, at jeg kan lide det, jeg ser. Han kigger spørgende mod mig, men jeg ved, at han allerede kender svaret på hans ikke spurgte spørgsmål. Jeg er glad.

Mens jeg funderer over dette ukendte rod, som jeg elsker, fordi det er så ukendt, opdager jeg stadig nye dufte. Duftene indtager min opmærksomhed, som jeg dovent holder trit med de andre drenge.

De mange mennesker gør, at jeg føler mig ligegyldig, men på den gode måde. Jeg føler mig anonym, næsten ensom, da jeg jo er vant til, at der er tusindvis af mennesker, der vil gøre alt for at få en glip af mig.

Jeg føler mig fantastisk, da jeg går der igennem Barcelonas gader med en hættetrøje og solbriller på. Vi er ikke engang blevet stoppet af fans en eneste gang, og det må betyde, at de ikke aner, hvor vi er henne, og det gør mig glad. Igen så elsker jeg mine fans, men denne ferie har jeg virkelig fortjent, og jeg vil ikke have, at den bliver ødelagt på grund af fans.

”Harry, hvornår er vi-?”, spørger jeg, men bliver afbrudt, da Harry lige pludselig stopper op, så Niall går ind i mig, da han gik bagved mig.

”Vi er her, drenge”, råber Harry højt, så Liam, der gik lidt foran, stopper op, og kigger tilbage mod os, før der glider et stort smil hen på hans læber, og han går hen til os.

”Zayn, det her er specielt til dig”, siger Harry, og vender sig om mod bygningen, som vi er stoppet op foran. Jeg føler mig forvirret. Hvor er vi henne?

Harry åbner døren for os, og jeg træder ind, og drengene føler trop. Jeg kigger mig omkring og opdager, at vi var på en slags hotel, men ikke rigtigt. Det var svært at beskrive det. Der var en slags plade, hvor der stod flere mennesker bagved, og de havde alle sammen et computer foran, som de sider og skriver noget på. Det var en blanding mellem et kontor og et hotel, og ærligtalt synes jeg, at stedet er virkelig mærkeligt.

”Hej, jeg hedder Harry Styles, og jeg har reserveret et værelse”, siger Harry til en af damerne bag disken, og det får mig til at gå med derhen. Hvorfor havde han bestilt et værelse? Vi havde jo et sted at bo i.

”Værsgo, her er dine nøgler, sir”, sagde damen, og Harry vendte sig om med et mystisk smil og gjorde tegn til, at vi skulle følge efter ham. Han går ind i elevatoren, og vi følger trop. Harry trykker på etage nr. 3, og jeg kan snart mærke elevatoren køre opad. Det er sådan en gammeldags elevator, og den ryster voldsomt meget, sådan så at jeg virkelig får en underlig fornemmelse i maven. Det er som om at min mave slår mange koldbøtter, og det føles slet ikke behageligt.

Det er som om, at jeg næsten ikke kan trække vejret, og min maveindhold begynder at true med at komme ud, men så stopper elevatoren på 3. etage, og jeg stiger ud, og straks kan jeg mærke roen lægge sig igen. Den der elevator var seriøst en af de mest skræmmende elevatorer, som jeg nogensinde har set.

”Zayn, kommer du?”, lyder det fra Liam, og jeg ser, at de står allerede foran en dør, og Harry er ved at åbne den med de nøgler, som han fik af damen nedunder.

Jeg nikker og bevæger mig hen mod de andre. Vi står i en slags gang, hvor der er flere forskellige døre, som alle sammen er malet brune, og jeg kan se, at de er lavet af egetræ. Nogle steder kan man se malingen rådne, og det får mig til at undre mig over, hvor lang tid mod der er gået, siden de sidst fik repareret noget herinde, men jeg afbrudt i min tankegang, da jeg hører nøglen sige klik, og døren, som drengene stod foran, åbner sig.

Jeg går ind i rummet efter de andre dreng, og ligesom dem kigger jeg mig omkring, og hurtigt lægger jeg mærke til duften af graffiti og noget stærkt maling. Ja, for mig er det en duft og ikke en lugt. Jeg er vant til den, da hele mit værelse der hjemme, har jeg sprøjtet med graffiti. Jeg elsker, hvordan alle de tusindvis af farver blander sig sammen, og gør mit værelse helt speciel.

”Jeg forstår stadig ikke, hvad vi laver her”, lyder det forvirret fra Niall, og jeg føler mig ligeså forvirret, og udefra Liams og Louis’ udtryk føler de sig ligeså forvirret som os. Det er et tomt værelse, vi er inde i. Der er ikke noget at se, undtagen en kasse, som står midt i værelset, og et stort skab, som står i hjørnet. Jeg føler nysgerrigheden tag over, da Harry ikke siger noget, og jeg bevæger mig hen mod kassen.

Jeg åbner kasse, og der slipper en lav gisp ud fra min mund. Der er flere forskellige spraydåser, forskellige blyanter, forskellig maling, forskellige farver, og i det hele taget virkelig mange ting, som man kan lave alt muligt med. Og de er alle sammen fra de bedste og dyreste mærker. Jeg har ikke engang så meget derhjemme. Det må have været meget dyrt. Hvad er det, Harry vil?

De andre drenge er også kommet op ved siden af mig og kigger fascineret på alle de forskellige ting. De ved ikke engang, hvor dyrt sådan en Caran d’Ache blyant eller kuglepen er. Jeg har selv ønsket mig sådan en i evigheder, men har aldrig taget mig sammen til at købe den, da den koster så meget, som jeg køber mad for i en måned. Jeg har penge nok, men jeg vil aldrig overveje at købe sådan noget, når jeg ved, at jeg kan bruge de penge på noget andet.

”Der står mere i skabet”, lyder det fra Harry, og jeg gisper igen.

”Harry, hvad er det, vi skal?”, spørger jeg overrasket og vender mig om mod en smilende Harry.

”Vi skal da ud og male byen”, lyder det med et grin fra ham, og jeg kigger chokeret på ham. Jeg har sagt til ham før, at jeg altid har ønsket mig at male London eller en anden by med graffiti, men ikke turde, da jeg ikke vil risikere at blive fanget.

”Harry, hvad hvis vi bliver fanget?”, spørger Liam bekymret.

”Jo, nu skal I se. Jeg har fået en speciel tilladelse fra politiet i Barcelona”, lyder det fra Harry, før han tager et stykke papir ud fra sin lomme, og vender den mod os, så vi kan se, hvad der står.

Jo, det er skam rigtigt. Han har fået tilladelse fra politiet til at male graffiti, hvor han vil. Dog står der også, at han også skal betale, for at det bliver fjernet igen, og det får mig til at ryste på hovedet.

”Nej, Harry, det er alt alt for dyrt. Jeg vil ikke have det. Jeg vil ikke have, at du betaler for, alle de her dyre farver, sådan så at vi kommer til at male byen, og så også betaler for at det bliver fjernet igen”, siger jeg, mens jeg ryster voldsomt på hovedet. Han skal ikke betale flere tusinde kroner, for at mit ønske skal gå i opfyldelse. Han kan jo bruge de penge på meget andet, f.eks. nogle nye støvler eller nogle nye bukser.

”Jo Zayn, du har ønsket at male en by med graffiti i så lang tid, og det her bliver så min bryllups gave til dig. Du har fortjent det, dude. Og jeg er ikke ligefrem fattig vel? Så jeg tror godt, at min pengepung kan klare det”, prøver Harry at overbevis mig om, men jeg ryster stadig på hovedet.

”Men Harry, du kan jo bruge de penge til noget andet. F.eks. nye støvler, nyt tøj eller måske nye jeans”, siger jeg, men det får Harry til at ryste på hovedet, mens han stadig smiler til mig. Da han begynder at sige noget, bliver han afbrudt af Niall.

”Du kunne godt trænge til et par nye bukser, dude”, siger Niall, og det får os alle til at grine. Harry har næsten altid de samme slags bukser på, og det er helt vildt sjovt at se på, fordi fansene også er enige med os i det, og de har fundet alle mulige billeder af Harry med de samme bukser på og så sat dem sammen til et stort billede. Nogle gange er det sindssygt, hvad vores fans kan gøre, og nogle gange er det sjovt.

”Niall har ret, Harry”, lyder det fra Liam, og det får os alle til at grine igen, mens Harry står og surmuler.

”Ja ja”, siger han.

”Nå nok om mine busker. Jeg havde lidt på fornemmelsen, Zayn, at du vil sige sådan noget, men jeg kan forsikre dig, at det ikke gør noget. Vi kommer jo alligevel ikke til at male særlig meget. Det tager jo sin tid at male en flot graffiti”, tilføjede han.

”Hvad er så vi skal? Male byen?”, spurgte Louis irriteret, og vi vendte os alle overrasket om mod Louis. Det var første gang, at han overhovedet havde sagt noget til Harry, selvom at han var irriteret, var det virkelig overraskende, at han overhovedet snakkede med Harry eller bare spurgte ham om noget.

”Ja”, lød det fra Harry, og man kunne se, at han ignorerede det fact, at det var Louis, der havde spurgte ham det. Man kunne stadig se et smil på hans læber, men den var ikke længere så stort som før.

Før Harry fik sagt noget mere hoppede jeg hen til ham og krammede ham hårdt. Han havde virkelig gjort det her for mig. Han var en af de bedste.

Der lød en host fra et sted bag os, og det fik Harry til at trække sig ud fra vores kram. Det var Louis, og man kunne tydeligt se, at han var sur, og man kunne også se et anderledes glimt i hans øjne. Et glimt som jeg kun havde set, da han havde set Eleanor sammen med en anden dreng. Han var jaloux.

”Vil I tage de der kasser fra skabet, så tager jeg denne kasse?”, lød det spørgende fra Harry, og det fik mig til at kigge mod ham igen.

”Harry, jeg vil altså ikke have, at du betaler flere penge for det her”, sagde jeg bekymret. Jeg ville ikke have, at han betalte halvdelen af sin måneds indtjening på det her.

”Jeg kan love dig, Zayn, at jeg ikke kommer til at betale flere penge end det, som jeg allerede har betalt, hvis det er det, der bekymrer dig, og jeg vil kun gøre det her for din skyld, din tumpe”, sagde han grinende, og det beroligede mig en smule.

 ”Lad os så kom af sted”, sagde Niall, og vi nikkede alle sammen, før vi tog fat i en kasse hver, og gik ud af døren.

Vi skulle ud og male byen med rød, grøn, gul og alle de andre fantastiske farver. Det her bliver sjovt.

--------------------------------------------------

Halløj, så er jeg tilbage fra studieturen, og derfor får i et nyt kapitel. Jeg ved godt, at den er lidt forskelig fra de andre 'Zayn' kapitler, men jeg vil have jer til at se den lidt mere dybe Zayn. 

Hvad synes I om kapitlet? Hvad mener I om Harrys ide?

Jeg ved godt, at der ikke sker det helt store i de kapitler, jeg skriver, men hvis I havde forventet en historie med drama fra start til slut, er det ikke RWTB I skulle have valgt. Jeg kan love, at der komme drama, men ikke her i starten, for jeg vil lige have jer ind i drengenes liv og sådan. Og jeg kan jo ikke bare start med drama, for så vil denne historie ikke blive, som jeg har planlagt den. Jeg håber I venter med tålmodighed, for jeg lover, at der kommer drama. Det lover jeg!

Nå nok om det, har I hørt at One Direction kommer til Danmark? OMG DET ER SÅ VILDT! JEG HÅBER, AT JEG NÅR AT FÅ BILLETTER. JEG VIL IND OG SE DEM. JEG VAR IKKE MED I ÅR, OG JEG GRÆD EN HEL UGE PGA. DET! DET SKAL IKKE SKE IGEN! JEG SKAL BARE MED! Hvad med jer? Håber I på, at få en billet? Og hvad vil I helst have en stå plads eller en sideplads?

Held og lykke på lørdag til alle jer, der vil prøve at få nogle billetter! And may the odds be ever in your favour! <3

- Sandy xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...