Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1368Visninger
AA

6. 4. That is why I love you, Harry


IKKE RETTET IGENNEM!

"Zayyyynn", lød det langtrukkent bag mig, og jeg vendte mig om mod en smilende Harry.
"Hazzzzzaaaa", svarede jeg ham igen, og Niall kom løbende op ved siden af os med sin bagage.
"Hvorfor lå du og sov i flyet, når jeg kedede mig og ville snakke, din lille..", han prøvede at finde en passende ord for Niall, og jeg kunne ikke lade vær med at grine af ham. 
"din lille irisk skid", afsluttede han, og før jeg helt fik fat i det, han lige havde sagt om Niall, lød Liams stemme.
"Hey Hey Harry, man må ikke sige sådan nogle ord", lød det fra Liam, og vi begyndte alle sammen at grine. Hvor var det egentlig lang tid siden, at vi havde været alle sammen samlet. Vi havde jo haft flere ugers ferie. Jeg havde sådan savnet mine bedstevenner. Dem alle sammen.

”Hey Zayn, jeg skulle altså lige spørge dig om noget. Du ved jo, at du skal beslutte, hvor vi skal hen først, men det er bare, jeg vil gerne have, at det bliver mit sted først, fordi at den ligger tættest på Barcelona, så det vil være nemmest for os alle, hvis vi tager derhen først. Jeg vil ikke ødelægge noget, for hvis du har booket hotel værelse og sådan noget, så er det jo lige meget. Men hvis du ikke har, så synes jeg virkelig, at vi skal tage stederne i rækkefølge. Synes du ikke?”, spurgte Harry.

”Nej, jeg har booket noget endnu, og jo, du har måske ret, Harry. Hvad for et sted er det nu, du har valgt?”, spurgte jeg Harry. Han havde fat i noget af det rigtige. Det vil ikke betale sig, hvis vi først tog til syd Spanien, så til nord Spanien, og så tilbage til syd og så frem og tilbage.

”Det er et sted her i Barcelona.”, fortalte Harry.

”Ja selvfølgelig, det kan vi godt så. Bliver det Barcelona for de næste 5 dage?”, spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt på dem alle, og langsom kom der et nik fra dem alle.

”Zayn, det her er din polterabend. Du er bossen her”, lød det fra Louis, og det fik også alle til at grine.

”Ej, det er jer, der har arrangeret det her for mig, Louis”, gav jeg igen.

”Skal vi ikke bare sige, at det er os alle sammen der bestemmer?”, lød forslaget fra Niall, og vi nikkede alle sammen enigt.

”Lad os komme af sted så. Vi må finde et godt hotel eller et sted, hvor vi kan bo, her i Barcelona”, sagde Liam, og vi tog alle sammen fat i vores bagage, og gik mod udgangen, hvor vi hurtigt fik fat i 2 taxaer, så vi også kunne få vores bagage med.

$$$$

”Zayn, kommer du?”, lød det pludselig fra Liam, som åbenbart holdt bildøren åben for mig. Jeg sendte ham hurtigt et svagt smil og sprang ud af bilen. Duften af træernes fugt fyldte mine næseborer.

Vi havde kørt lidt rundt i Barcelona for at finde et godt hotel, da vi ikke havde booket nogen. Vi var meget uforberedte, men sådan var vi altid. Der var altid nogen, der gjorde arbejdet for, når vi skulle rejse rundt, og det var vi vant til, men ikke denne gang. Denne gang var det os, der skulle gøre alt. Men til sidst havde vi fået at vide, at man kunne leje en villa i udkanten af Barcelona for en uge, så det havde vi gjort, og vi havde nu fået den.

Vi havde også lejet to biler, en Range Rover og en Audi, så vi kunne selv køre rundt i Barcelona i stedet for at bestille en taxa hver gang.

”Helle for at låse op!”, lød det fra Niall, inden han smækkede bildøren og løb fjoget op til Louis, som stod og ellers skulle til at låse op. Jeg kiggede mig rundt og betragtede området.

Haven var virkelig stor. Det lysegrønne græs var en smuk udsigt, selvom det egentlig bare var græs. Villaen og haven var omringet af en skov med høje mørkegrønne træer og nogle egetræer. Det var et ret hyggeligt sted.

”Wow, hvor er der højt til loftet! Det her er så fedt”, lød det fra Niall, som allerede var inde i huset.

Jeg skulle lige til at gå hen til hoved indgangen, da jeg fik øje på Liam, som var i gang med at tage vores kufferter ud af bilens bagagerum. Han var alene om det, så med fem skridt hoppede jeg hen til ham og tog to af de kufferter, han lige havde taget ud.

”I det mindste gad en af jer hjælpe”, lød det taknemmeligt fra ham. Jeg løftede håndtaget op på begge kufferter og tog dem i hånden.

”Jeg er bare flink”, sagde jeg og blinkede kækt med øjet til ham.

”Hey, jeg er da også meget flink!”, lød det fra Louis, som kom hoppende ud af huset og hen mod os. Jeg grinede af ham, sådan var det altid. Louis og Niall var dem, der var mest fulde af energi.

Jeg begyndte at gå hen mod indgangen med de rullede to kufferter efter mig, som larmede utrolig meget, når de kørte i grus. Huset var omringet af grus og små sten – som larmede overraskende meget, når man gik på det.

”Der er virkelig flot herinde”, sagde Harry idet jeg trådte ind i huset. Jeg kiggede mig hurtigt omkring.

Det var holdt i nogle mørke farver af træ. Det mørkerøde trægulv knirkede en smule, når man gik på det. Det var mere en slags sommerhus end en villa. Man kom direkte ind i en gang, hvor der hang nogle forskellige gamle billeder på væggene.

”Se”, mumlede han pludselig, hvilket fik mig til at stoppe op, som jeg var i gang med at gå ned langs gangen. ”Det er en rig familie, som ejer det her”, fortalte Harry.

Der hang et billede af en familie på væggen. Billedet var malet i meget mørke farver, men alligevel så det ud som et fotografi. Detaljerne og personerne var virkelig godt malet, så maleren måtte være en professionel maler. De smilede alle sammen med et stort smil til kameraet. Moren med noget stort krøllet sort hår, som stod ud til alle sider, stod med sine hænder foldet ned på hendes skød. Faren med noget fladt brunt hår og et stort overskæg stod med en hånd omkring morens talje og en hånd på skulderen af en dreng, som så måtte være deres søn. Sønnen havde brunt hår og var ikke mere end på min alder.

Efter at have stirret på billedet i et stykke tid, så valgte jeg at gå ind til de andre, som var inde i rummet ved siden af.

”Hvad så, Zayniiii?”, sagde Louis, da jeg trådte ind i rummet, hvilket viste sig at være stuen.

”Vil du med ud og gå tur?”, tilføjede han.

”Nej, jeg har ikke rigtig lyst”, sagde jeg, før jeg sendte ham et svagt smil og slog mig ned i sofaen ved siden af Niall med et bump.

”Her er intet WiFi,” brokkede Niall sig og løftede sin telefon op i luften, og det fik os alle til at grine.

”Vi er også midt i ude i bøhlandet.” sagde jeg med et grin. Han fnøs bare og lagde sin telefon ned i lommen igen.

”Guys, jeg har faktisk tænkt på noget,” lød det så lidt efter fra Louis, hvilket fik Harry og Liam til at klappe i, for de var de eneste, der var i gang med en samtale.

”Hvad gør vi med mad og alt sådan noget? Vi skal jo have mad til de næste 5 dage, og vi er som Zayn så fint sagde det ude i ‘bøhlandet’”, tilføjede han, mens han understregede ’bøhlandet’ ved at lave et underligt tegn.

”Vi tager vel ind til byen og køber noget?”, forslog Niall og så indlysende på ham.

”Bare jeg ikke skal køre, så er det helt i orden med mig””, lød det fra Liam.

”Jeg kører, og så tager vi da ind og handler nu!”, sagde Louis med et grin og rejste sig fra sofaen, som han sad i. De andre drenge undtagen Harry rejste sig også fra sofaen og gik hen til døren.

”Skal I ikke med, Zayn og Harry?”, spurgte Liam og kiggede undrende på os. Jeg rystede på hovedet, og det gjorde Harry også. Jeg orkede det virkelig ikke lige nu. Efter en lang taxa tur og køretur var jeg egentlig blevet utrolig træt, og havde mest lyst til at sove.

”Så tag en lille lur på sofaen”, grinede Louis og forsvandt ud af døren, efterfuldt af Liam og Niall.

”Tag lige noget kage eller chips med også”, lød det fra Harry.

”Hvad tror du, vi har Niall til?”, lød det grinende fra Liam, som endnu engang kom til syne ved døren, før han var væk igen.

”Vi er tilbage om noget tid”, råbte en af dem, før døren blev smækket, hvilket gav genlyd i huset nogle par gange, inden stilheden tog over. Jeg lagde mig ned i sofaen og kiggede op i loftet. Jeg var træt.

”Zayn?”, spurgte Harry.

”Uhm”, mumlede jeg. Jeg havde ikke engang kræfter til at give ham en rigtig svar.

”Jeg ved, at jeg måske har sagt det her før, men jeg mener det virkelig. Jeg elsker dig, mate”, sagde han, og det fik mig til at kigge mod ham. Hvad mente han? Jeg vidste da godt, at han elskede mig.

”Jeg elsker også dig, Harry”, sagde jeg, men kunne ikke skjule min forvirring over hans pludselige ord.

”Zayn, jeg er virkelig glad for, at det er Perrie, som du gerne vil leve hele dit liv sammen med. Jeg er sikker på, at Perrie er den rette pige for dig. Hun får dig til at smile. Hun får dine øjne til at skinne. Perrie er virkelig en fantastisk pige, og jeg er sikker på, at hun nok skal passe på dig. Jeg vil støtte dig hele livet, mate. Husk det!”, sagde han, og jeg kunne ikke lad vær med at springe over til den anden sofa, hvor han sad i, og give ham et stort kram. Han var seriøst en af mine bedste bedstevenner.

”Det er derfor, du er min bedsteven, Harry. Du ved ikke, hvor meget det her betyder for mig, men det gør det. Og også at du tog med på denne tur, selvom Louis og dig ikke ligefrem snakker sammen. Jeg værdisætter det, Harry. Tak Tusind Tak, Harry”, sagde jeg, mens jeg krammede ham hårdt.

Jeg elskede virkelig Harry. Jeg elskede ham af hele mit hjerte. 

-------------------------------------------------------------------------

UNDSKYLD FORSINKELSEN, MEN JEG HAR DET VIRKELIG IKKE GODT LIGE FOR TIDEN. JEG HAR PRØVET MIT BEDSTE, OG JEG HÅBER, AT DEN ER OKAY!

Jeg ved godt, at kapitlerne ikke ligefrem er de mest spændende kapitler, men det var sådan jeg vil have det. Jeg vil gerne starte stille og roligt ud, så I lige kommer ind i historien, før den sådan rigtigt begynder. Kapitlet er ikke rettet igennem, men jeg har virkelig travlt i gymnasiet, og ikke havde tid til at rette kapitlet igennem, og jeg undskylder virkelig meget. Men håber, at det er til at overskue <3

Bare lige lidt info: Det kommer mest til at være enten Louis' synsvinkel, Harrys synsvinkel eller Zayns, og selvfølgelig den mystiske pige på mit covers synsvinkel, som jeg skriver i, men nogle gange også de andre drenges synsvinkel. 

Hvad synes I om det lille Zarry moment? Hvad synes I generelt om kapitlet, og historien indtil videre? KOMMENTERE KOMMENTERE HAHA <3

- Sandy xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...