Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1364Visninger
AA

4. 2. No matter what

 


OBS: IKKE RETTET IGENNEM!

”Louis, vi har brug for at snakke”, siger Eleanor efter et stykke tid, hvor vi bare har stået og stirret på hinanden. Jeg kom for at se hende, fordi hun havde sagt, at hun noget vigtigt, som hun gerne vil diskutere med mig. Tingene har været lidt underlige mellem os det sidste stykke tid. Jeg havde bemærket det, og en del af mig var bange for, hvad hun havde at sige, men den anden del vil bare have det overstået og slut for altid.

”Du kan fortælle mig alt, søde”, sagde jeg, mens jeg tog fat i hendes hånd, men hun hev fat i den igen og undgik mit blik. Der vidste jeg, at det ikke var noget god, hun havde at sige.

”For det første, vil jeg gerne have, at du ved, at jeg har virkelig kæmpet for os. Jeg har gjort mit bedste for at få dette forhold til at virke, men- men det er blevet meget større, Louis”, jeg svarer hende ikke, men bliver ved med at se på hende, så hun fortsætter. ”I starten var alt jo perfekt. Jeg troede, vi kunne vinde over alt, og at intet ville komme mellem os. Jeg troede, at vores kærlighed var virkelig stærk, men jeg havde ikke ret.”

Jeg følte mig helt følelsesløs, og forsøgte at få mening ud af hendes ord, forsøgte at vide, hvor hun vil hen med dette.

”Afstanden er større end os. Din verden er større end os. Mens min verden er meget lille. Jeg begyndte på universitetet og indså, at vi var de eneste, der havde dette problem. Jeg indså, at alle dem, der var i et forhold, behøvede ikke at gå igennem de samme ting som os. De kunne være sammen, når de ville, mens jeg kun kunne se dig en gang hver tredje måned, hvis jeg var virkelig heldig.”

”Men det var fordi, at jeg var på Take Me Home touren. Nu er vi her, og-”, begyndte jeg, men blev afbrudt.

”Men så kommer en ny tour. Og flere til. Nu er du her, men du er her ikke i lang tid. Snart ville jeg være alene igen. Jeg ved, at jeg lyder meget egoistisk, når jeg siger det, men jeg vil gerne have dig her. Jeg har brug for dig ved min side, men du kan ikke være der, og jeg kan ikke sige til dig, at du skal stoppe med at leve dit liv for at være sammen med mig.”, siger hun, og jeg kan mærke mit hjerte stoppe med at slå.

Jeg har lyst til at trøste hende. Jeg har lyst til at fortælle hende, at hun er galt på den, og det er slet ikke, som hun siger, men jeg kan ikke. Jeg ved, at hun har ret, og vores forhold er ligesom, det hun siger lige nu. Jeg er her nu, måske for et par måneder, men så rejser jeg igen. Der er altid et sted, hvor vi skal hen, og et nyt land, hvor vi ikke har været før. Mit liv er ude på vejene i forskellige lande, mens hendes er i Manchester.

”Jeg har mødt en, Louis, og nej, jeg har ikke været dig utro. Der er ikke sket noget imellem os. Lad vær med at se på mig sådan der. Jeg mødte ham i cafeen, da jeg begyndte at arbejde der. Han var også en af dem, der arbejdede i cafeen. Siden da var vi sammen adskillige gange, og et par måneder siden, sagde han til mig, at han gerne vil være mere end venner med mig, altså kærester. Men jeg fortalte ham, at jeg var sammen med dig, men da spurgte han mig, hvor du var lige i øjeblikket, indså jeg alt dette. Når han fortalte mig, at han kunne virkelig være sammen med mig, altså virkelig være sammen med mig, indså jeg, hvor meget jeg havde brug for det. Hvor meget jeg havde brug for en, der var der for mig. En som passede mig, når jeg var syg. En som kom med chokolade og blomster, når jeg var nede. En som jeg kunne se romantisk film med hver weekend. I det hele tager bare en, der var der for mig.”, Eleanor kiggede på mig, og jeg kan se, at det ikke er nemt for hende, men hun er fast besluttet på at gøre det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle. Jeg er overrasket.

”Jeg har brug for og vil gerne have noget, som du ikke kan give mig, Louis, men han kan. Du har jo også dine prioriteter, Lou, og det er dit arbejde. Du er ved at blive en arbejdsnarkoman”, tilføjer hun.

Jeg kan mærke, at jeg har holdt vejret i lidt tid, så langsomt puster jeg ud. Jeg prøver ikke at kigge væk, men bliv ved med at kigge på Eleanor. Det her kan bare ikke ske. Jeg kan seriøst ikke tro det. Vi havde været så meget igennem sammen, og jeg elskede hende så højt. Jeg kan ikke tro det, men hendes øjne lyver ikke. Hun er helt ærlig og venter på, at jeg vil sige noget, men jeg kan ikke sige noget. Jeg er chokkeret. Og helt ærligt hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg svare hende med? Hvad forventer hun? At jeg skal smile og sige, at hun må have et lykkeligt liv med ham den anden dreng? Jeg kan ikke smile. Jeg kan ikke fortælle hende, at jeg er glad. Jeg kan ikke smile og sige, at jeg forstår alt dette, for det gør jeg ikke. Jeg kan ikke bare lade hende gå sådan der. Hvordan kan hun gøre sådan noget mod mig?

”En arbejdsnarkoman?”, siger jeg toneløst. Var det, hvad hun tænkte om mig? ”Selvfølgelig elsker jeg mit arbejde, Eleanor. Jeg har arbejdet meget for at nå helt herop. Mine fans har hjulpet mig så meget, og jeg har brug for at gøre gengæld- i hvert fald prøve at gøre gengæld.”

”og du slår op med mig for at være sammen med den anden dreng”, erklærer jeg. Det er ikke et spørgsmål til hende, for jeg kender allerede svaret. Straks så kigger hun væk, og jeg kan se, at hun heller ikke er særlig glad for det, hun har gang i.

”Jeg gør det, som jeg synes er bedst for os, Louis”, mumler hun, og jeg rejser mig straks op, mens jeg ruller mine øjne af, hvad hun står og siger.

”Selvfølgelig, at du giver op, er det bedste. At du tager den nemme vej, er det bedste. Selvfølgelig er det bedst! Hvorfor kan jeg ikke se på det sådan?”, råber jeg op, og man kan tydeligt høre ironien i min stemme.

”Hvad vil du have mig til at gøre, Eleanor? Sige at jeg er glad for, at du har fundet en anden? At du endelig har fundet en, som ikke vil give dig alle de problemer, som jeg gav dig? Undskyld, men det kan jeg altså ikke.”

”Louis, stop. Vi behøver ikke at ende sådan, Lou”, siger hun bedende, mens jeg slipper en kold og følelsesløs latter over mine læber. ”Vi kan stadig være venner ikke, Lou?”

”Venner?”, siger jeg og griner igen. ”Seriøst tror du på, at vi kan være venner efter alt? Og hvordan? Hvordan skal vi være venner, når jeg ikke engang er her? Hva’?”

”Det er jo noget andet, Lou. Du har seriøst lyst til at være fanget i dette forhold?”, spørger hun, og jeg kan mærke vreden sitre i mine fingerspidser.

”Fanget?”, råber jeg, selvom jeg virkelig har lyst til at skrige op ad hende. ”Det er sådan, du ser det, ikke? Jeg elsker dig højt, og jeg vil virkelig gerne være sammen med dig, men du føler dig fanget. Det var godt at vide”, råber jeg. Jeg åbner og lukker mine hænder for at slappe lidt af, mens jeg med den ene hånd masser mine tindinger. Men jeg kan ikke slappe af. Det er så fandens hårdt.

Jeg føler mig skuffet, såret, følesløs, forvirret, vred, frustreret og ikke mindst desperat. Der er virkelig mange følelser, som går igennem mig. Jeg kan ikke engang nævne dem alle, men de skubber mig ned alle sammen. Jeg føler, at jeg er ved at drukne i et stort hav, og der er ingen til at redde mig.

”Jeg elsker dig ikke på den måde mere, Louis. Jeg prøvede virkelig- jeg prøvede virkelig at få dette til at køre, og jeg prøvede virkelig at skjule mine følelser, men det gik ikke. Du var her ikke, men Henry var, og jeg lod ligesom vær med at elske dig. Og så lige pludselig elskede jeg dig ikke mere.”

Henry. Aha, så det var det, drengen hed. Det var navnet på drenge, eller manden, som havde stjålet min pige, min kæreste.

”Hvis det er sådan, det skal være, så vil jeg ikke skubbe dig til noget, som du klart ikke kan mere. Gå og leve et lykkeligt liv med ham Henry”, siger jeg, mens jeg kan mærke min mund blive tør, da jeg siger hans navn.

”Please, Lou. Lad vær. Jeg tror virkelig at vi kan være venner. Lad vær med at gøre mere ud af det. Efter alt hvad vi har været igennem, så kan vi ikke bare slutte sådan der. Lad vær, Lou”, beder hun og griber fat i min hånd for at få mig til at stoppe, men jeg skubbede hende hårdt væk, så hun landede i sofaen.

”Vi kan gå i Starbucks nogle gange, Lou. Du kan fortælle mig alt om din tour, og hvordan du har det. Jeg er sikker på, at det her, det er det bedste for os begge, Lou.”, bliver hun ved.

”Venner?”, griner jeg igen, mens jeg vender ryggen mod hende. ”For det første hold op med at kalde mig Lou. Jeg hedder Louis for dig okay? Og vi kan aldrig være venner okay. Hav det liv, du gerne vil have, og jeg vil fortsætte med min. Vi ses eller nej, vi ses ikke, for jeg har ikke lyst til at se dit grimme fjæs igen. Så farvel må det vel være.”

Jeg ved, at det er ondt sagt, men jeg er vred, og jeg kan ikke kontrollere mine følelser. Jeg hader det kvinde menneske. Jeg venter ikke engang på et svar fra hende, og jeg forlader hendes lejlighed. Jeg kan høre hulk indefra hendes lejlighed, men så må ham Henry kom og trøste hende. Jeg er ikke hendes barnepige. Jeg knytter hårdt mine næver, og jeg prøver virkelig at kæmpe imod min lyst til at slå på noget eller nogen. Eleanor har forfanden lige slået op med mig. Jeg troede, at hun elskede mig, men hun stoppede med at elske mig for lang tid siden. Hun havde fundet en, der var bedre. Hun knuste mit hjerte med et par simple ord.

Jeg elsker dig ikke på den måde mere, Louis. Nej, selvfølgelig gør hun ikke det. Hun har Henry nu.

Alle og jeg mener alle, kvinder er de samme. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg tænker på dem. De vil have dig til at tro, at de elsker dig, og at de vil kæmpe for jeres forhold, men ligeså snart de finder en, der er bedre, vil de forlade dig.

Men jeg er ligeglad. Jeg har ikke brug for en kæreste. Jeg har ikke brug for en ny Eleanor. Jeg ikke brug for kærlighed. Jeg har alt, hvad jeg har behov for. Jeg har et job, som jeg elsker. Et job, som skal er mit kærlighed. Mit job betyder alt for mig, og jeg har ikke brug for kærlighed.

Mens jeg går ned af trapperne og ud af indgangen til Eleanors lejligheds kompleks, sletter jeg hendes nummer på min mobil, og kigger et sidste gang op mod hendes vindue, hvor jeg ser hende stå med tårer rendende ned af hendes kinder. Jeg har lyst til at trøste hende, men så alligevel ikke. Hun fortjener det. Før jeg går, rækker jeg en gang middelfingeren op mod hendes vindue, så hun forstår, at vi er færdige. At hun aldrig må opsøge mig. WE ARE OVER.

Jeg mærkede nogen prikke på min skulder, og langsomt åbnede jeg øjnene. Eleanor havde plaget mig igen. Jeg huskede alt så tydelige, som var det i går, men det var efterhånden en måned siden. Jeg havde ikke set hende siden, og det var jeg ærligtalt glad for.

Min tur til New York havde fået mig på andre tanker, selvom jeg var ligeså ked af det, som før. Det Eleanor havde gjort var ikke godt. Vi havde været sammen i næsten 2 år, så hvordan fanden kunne hun bare forlade mig til en fordel for en anden? Var det fordi, at jeg ikke var god nok? Jeg vidste, at jeg ikke var perfekt. Ingen var perfekt, men hun havde forladt mig til fordel for en anden. Jeg kunne stadig ikke fatte det.

”Lou, hvad vil du have?”, spurgte Zayn, som sad ved siden af mig, og straks kiggede jeg op. Der stod en stewardesse ved siden af ham og kiggede spørgende på mig.

”Uhm, bare en kylling menu”, mumlede jeg, før jeg kiggede endnu engang på Zayn, mens stewardessen fik skaffet min mad.

Zayn var grunden til, at jeg var her lige nu. Han skulle have den bedste polterabend nogensinde. Eleanor skulle ikke være den, der ødelagde det for ham. Jeg ville sørge, for at han fik den bedste polterabend nogensinde. Han var jo trodsalt min bedsteven. Intet skulle ødelægge hans polterabend. Ikke engang Harry og vores skænderi. Harry var ligegyldig, mens Zayn betød alt. 

----------------------------------------------------------

Så er kapitel 2 ude! Hvad synes I? Hvad synes I om, at Eleanor slog op med Louis på den måde? Og at hun kaldte ham for en arbejds narkoman  Og hvordan tror I, at Louis har det med alt? Og hvad tror I, der er sket mellem Harry og Louis?

Bare kom frem med jeres bud, jeg elsker dem!

Nå er der nogen, der skal ind og se This Is Us i morgen? Jeg skal selv ind og se den på fredag, og jeg glæder mig så sindssygt meget!!

Tak for favoritlisterne og likes! <3

- Sandy(Londongirl <3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...