Running With The Bulls {1D}

One Direction er på vej til at blive de største popstjerner nogensinde, mens bryllupsklokkerne ringer i det fjerne for en af drengene. Derfor beslutter drengene, at de har brug for en pause. En pause fra omverdenen. En pause fra deres job og alle deres fans. En pause hvor de kan nyde livet. Derfor tager de til Spanien, landet med den nedgående sol. Her er de næsten ukendt, hvis de gemmer sig godt. Turen til Spanien er ikke blot en pause, men også en tur hvor de rigtigt kan opleve alt. En tur hvor der ikke er nogen til at holde dem tilbage. En tur hvor de kan fuldføre deres drømme. En tur som er en slags polterabend for en af drengene. Derfor vælger hver eneste af dem noget, som de gerne vil opleve, men den anden må ikke vide noget om det. Grunden dertil er, at hvis man direkte står på stedet, som er valgt, kan man jo ikke bakke ud. 5 oplevelser, 5 drenge og tusindvis af mennesker. Alt er ikke som det skal være, men løser alt sig? Går alt som planlagt?

21Likes
21Kommentarer
1406Visninger
AA

3. 1. Filled with awkwardness

Træerne susede forbi os, og duften af frisk luft fik jeg smækket i hovedet gennem det åbne bilvindue. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene, mens jeg nød den kolde luft. Et grin fra Niall gav genlyd i hele bilen, hvilket ikke kunne andet, end at få mig til at smile. Den irisk drengs grin var fantastisk. Det var bare noget, man altid kunne blive i bedre humør af.

Selvom mit humør ikke var dårligt, langt fra-jeg var faktisk helt oppe i skyerne. Ikke misforstå mig, jeg elsker mit arbejde, jeg elsker vores fans, og jeg elsker Perrie, men alligevel er det rart med en lille ferie, eller det var jo egentlig en slags polterabend, som drengene havde arrangeret for mig. Og det er præcis, derfor vi havde valgt at bestille billetter til Spanien. Vores fans havde ingen ide om hvor vi var henne, eller om vi var i Spanien- godt nok var det lidt ondt af os, men når man tænker over det, trængte vi bare virkelig til at komme væk fra det hele.

Ikke at jeg trængte til at komme væk fra Perrie. Hun var fantastisk, og jeg savnede hende allerede, selvom vi lige havde snakket for 10 minutter siden. Jeg elskede hende, og det vidste hun. Vi havde bare alle sammen brug for en pause før WWA turen startede. Vi havde haft så travlt med vores film premiere, Best Song Ever, og alt det vi skulle nå, at vi havde helt glemt at sætte tid af for os selv, og desuden skulle jeg snart giftes, så drengene havde fra starten været enige om, at denne tur vil være speciel. Det vil være min polterabends tur, og jeg glædede mig virkelig til at komme til Spanien.

Jeg vidste, at vi alle sammen havde brug for at være lidt sammen, da vi havde haft fri det sidste stykke tid, efter vores film This Is Us udkom, og desuden var der noget i vores band, der skulle ordnes. Vi var ikke helt så gode venner mere, som vi var før. Der var sket noget mellem Louis og Harry. Vi vidste ikke, hvad det var, og de ville ikke fortælle os det, men de talte ikke sammen længere, og de gav ikke engang et blik til hinanden. De hilste aldrig på hinanden, når vi mødes, og de var nærmest altid stille, når den anden snakkede. Der var noget galt, og det vidste vi alle.

Vi havde booket flere hoteller rundt i Spanien, og det første sted hvor vi skulle hen, var mit sted. Stedet som jeg havde valgt. Vi havde alle sammen valgt et sted, vi gerne vil hen, og vi havde også valgt, hvad vi skulle lave på stedet. Det specielle dog var, at ingen af de andre vidste, hvad den ene havde valgt. Grunden dertil var, at hvis man ligefrem stod på stedet, så kunne man jo ikke sige nej til at prøve, det man nu skulle prøve på stedet.

Jeg havde valgt en by i den sydlige del af Spanien, Seville. Hotellet, som vi skulle bo i, var ikke ligefrem et hotel, men derimod en stor hvidt hus med flere etager og med en stor have. Jeg troede faktisk bare det var meningen, at jeg ville leje et lille hyggeligt sommerhus, men villaen var det eneste, jeg synes om, så det var da også helt fint.

Lige nu var vi på vej mod lufthavnen, og Louis og Liam ville møde os der. Louis havde været i New York på ferie i de sidste to uger, og jeg vidste, at det ikke bare havde været en ferie for ham. Det var en grund til, at han havde taget af sted, nemlig Harry, og så også på grund af Eleanor, men mest på grund af Harry, tror jeg.
Louis havde været meget knust, når Eleanor slog op med ham, da han elskede hende virkelig meget. De havde været nærmest som ild og vand, så forskellige men alligevel de samme. De havde også været kærester i mere end 2 år, da hun slog op. Louis var knust. Han var såret, og han havde ikke sin aller bedsteven, som han kunne gå til, Harry. Han havde os, men vi vidste, at det ikke var nok for ham. Vi var ikke nok for ham. Han havde brug for Harry, men alligevel havde de ikke snakket, og jeg troede ikke engang, at Harry vidste, at Eleanor havde slået op med Louis, eller måske gjorde han, jeg ved det ikke, men derfor var Louis taget til New York. Han havde haft brug for en pause, og vi forstod ham fuldt ud.

Jeg vidste ikke, hvad der havde gjort, at de var uvenner, men jeg savnede næsten at se dem sammen. De var nærmest uadskillelige før i tiden, men nu var det, som om at den ene lod som om at den anden ikke eksisterede, og den anden lod som om at den første ikke eksisterede. Jeg var virkelig ked af det på deres vejene. Jeg og de andre drenge vidste, at det ikke var på grund af rygterne, rygterne om Larry Stylinson. Der lå en helt anden grund bag det, og jeg vidste, at vi alle ville få den at vide, når de havde lyst til at fortælle os det.

Vi havde kørt i næsten 3 timer, og vi var næsten nået hen til lufthavnen. Harry havde hentet mig fra Bradford, og vi havde så hentet Niall, så han kunne komme med. Harry havde selv været i Cheshire det sidste stykke tid, så i stedet for at jeg også skulle køre til London, havde vi bare aftalt, at han ville hente mig, og så ville vi hente Niall, så vi til sidst kunne køre hen til Heathrow Airport. Desuden gad jeg ikke betale flere hundrede pund for parkering af min bil, selvom jeg havde råd til det og alt det der, hvorfor så spilde hårdtjente penge, som kunne gå til en eller anden velgørenhed i stedet for.

”Zayn”, lød det fra Niall, og jeg kiggede hurtigt hen på ham, da han udover at kalde på mig også prikkede mig på skulderen, og dermed vækkede mig fra mine egne tanker.

”Vi er her nu, Zayyyynnn”, lød det langtrukkent fra Niall, og jeg kunne ikke lad vær med at smile.
Det her var, hvad jeg havde drømt om i flere dage. Endelig kunne vi komme ud og hygge os. Endelig kunne vi være sammen igen. Af en eller anden grund glædede jeg mig virkelig meget til denne tur. Jeg vidste, den ville være speciel, men hvorfor vidste jeg ikke. Der var bare noget, der sagde mig, at den vil blive fantastisk. Måske var jeg synsk hmm.

Jeg åbnede døren, og steg ud, mens jeg hev min lille taske med ud. Da jeg kiggede rundt, blev jeg virkelig overrasket, over hvor mange mennesker, der var. Jeg var efterhånden blevet vant til at rejse på vores private fly, hvor vi ikke skulle ind fra det store indgang af, så jeg blev virkelig overrasket, men alligevel kunne jeg godt forstå det. Det var efterår, og alle folk i England kunne lide at rejse. Desuden var Heathrow Airport det største lufthavn i London, så selvfølgelig var der folk.

Jeg var næsten glad for, at jeg havde solbriller og en cap på. Udover det havde jeg også en stor brun jakke på, selvom jeg havde det meget varmt i den, kunne den nu godt bruges, så jeg ikke blev genkendt. Det var ikke ligefrem, det vi havde brug for lige nu. Der var jo en grund til, at vi ikke ville have at fans skulle vide, hvor vi var. Det ville jo ødelægge hele turen.

”Zayniiii?” lød det fra højt fra et eller andet sted, og jeg genkendte hurtigt stemmen som Louis. Derfor vendte jeg mig om, og der stod han. Louis. Det var helt sindsygt, hvor meget, jeg havde savnet den dreng. Det var som om at det var flere år siden, jeg havde set ham. Han kom hurtigt hen til mig, og gav mig en stor kram, og jeg var ikke langsom til at gengælde den.

”Jeg har savnet dig, Zayn”, mumlede han i mit øre, og jeg kunne høre, at han smilte, selvom jeg ikke kunne se hans ansigt, da vi stadig stod og krammede.

”I lige måde, Louis. I lige måde. Jeg har også savnet dig”, sagde jeg, mens jeg klappede ham to gange på ryggen, og vi trak os fra hinanden.

”Er min lille pus træt?” sagde han med en nuttet stemme og aede mig på kinden. Jeg rullede øjnene og begyndte at ae hans kind også. ”Din Zanyii er ikke særlig træt.”
Et højt grin lød fra Niall, som åbenbart havde stået og fulgt med i vores samtale. Jeg sendte ham et kort smil, men han skubbede mig bare væk, så han kunne komme til at kramme Louis. Nå nå hvor høflig har man lige lov til at være, eller rettere hvor uhøflig har man lov til at være.

”Boobear, jeg har savnet dig”, lød det højt fra ham, mens han trykte Louis ind til sig.

”Well Niall jeg har i hvert fald ikke savnet dig”, lød det alvorligt fra Louis, og et øjeblik var jeg faktisk chokeret, over hvordan han kunne sige sådan noget, men så kom jeg til at se det skæve smil på hans læber, og så vidste jeg straks, at han bare drillede Niall.

Niall skubbede ham fra sig, og prøvede at se sur ud, men da det ikke lykkedes rigtigt, grinte de begge to, og jeg kunne selv heller ikke lad vær med at grine.

”Selvfølgelig har jeg også savnet dig, din spade”, lød det fra Louis, før han endnu engang greb ud efter Niall, og jeg kunne bare ikke stå der og se på, så jeg joinede dem i et stort kram. Jeg var så glad for at vi alle sammen var samlet igen. Jeg var også spændt. Meget spændt endda på at holde ferie i Spanien i to uger. Jeg vidste ikke rigtigt, hvorfor jeg var så spændt, men jeg følte bare, at det vil blive en oplevelse for livet. Jeg var sikker på, at jeg ville se tilbage på denne ferie og smile stort om 20 år.

”Uhm”, lød det bagved os, og så en falsk hosten. Harry. Vi havde jo næsten glemt ham.

Vi trak os væk fra hinanden, og Niall og jeg vendte os om mod Harry, som stod bagved bilen og holdt bagklappen oppe, så vi kunne tage vores kufferter. Han kiggede ikke engang mod Louis en enkelt gang. Det var som om, at Louis ikke eksisterede, og Louis lod som om, at Harry ikke eksisterede. Det var som om at stemningen lige pludselig var blevet akavet, og jeg skiftet uroligt fra det ene ben til den anden, mens jeg kiggede usikkert på Niall, som så lige så usikker ud som mig.

”Hey boys. Er det her festen foregår?”, lød det fra en glade og genkendelig stemme. Liam. Hvis det ikke havde været, fordi at det ville være akavet og klamt, kunne jeg have kysset hans fødder lige nu. Han havde lige reddet os fra en akavet situation.

”Hey Liam”, råbte Niall og jeg i munden på hinanden, og løb over til ham for at give ham et stort kram. Vi ville gøre alt for at slippe for en akavet situation. Seriøst det var så akavet hver gang Harry og Louis så hinanden. De sagde ikke noget til hinanden. Ikke engang et hej, og så stod man bare der og gloede på dem. De er så fandens akavet.

”Zayn og Niall, skal jeg stå her hele dagen og vente på, at I gider flytte jeres store røv og tage jeres kufferter?”, lød det irriteret fra Harry, og vi trak os hurtigt fra Liam, da vi kunne mærke, at Harry var ved at være godt irriteret. For ikke at glemme Louis. Han stod bare og stirrede ude i ingenting.

Jeg gik hurtigt hen til Harry, for at tage min kuffert, så han ikke blev mere sur. Det havde taget så meget overtalelse for at få dem begge to til at komme, så vi ville nødig have, at denne tur blev aflyst på grund af, at enten Harry eller Louis blev sur. Liam, Niall og jeg var også faldet på knæ og plaget dem om at komme. Det var helt sindssygt, hvor meget vi måtte gøre for at få dem til at komme med på denne ferie. Det var, som om at de kun var sammen når der var koncerter, interviews og forskellige meet and greets, men det var så kun også det eneste. Jeg savnede virkelig det gamle Louis og Harry. De fjollede rundt med hinanden, skrev alle mulige beskeder til hinanden, lavede videoer med hinanden. Der var virkelig meget, der havde ændret sig siden. Både på grund af rygterene om Larry Stylinson og nu på grund af noget, som de andre drenge og jeg ikke vidste noget om.

Jeg kiggede på Harry. Han så virkelig træt ud, og hans hår sad virkelig pjusket, men alligevel som altid. Det var utroligt hvordan han kunne få sit hår til at sidde sådan, i så lang tid uden at bruge et eneste hårprodukt. Jeg misundte ham, fordi jeg altid skulle bruge omkring hundrede forskellige hår produkter for at få mit hår til at være oprejst en hel dag, 24 timer.
”Lad os gå?” lød det pludseligt fra Niall, som åbenbart havde taget sin kuffert, og stod nu foran indgangen til Heathrow Airport. Jeg sendte ham hurtigt et svagt smil og skyndte mig efter ham, og de andre var ikke langsom til at følge efter.

Spain, here we come baby!

-----------------------------------------------------------------------------------------

Yes første kapitel, og omg jeg glæder mig virkelig til at komme igang!

Hvad synes I om kapitlet?

Jeg er selv meget tilfreds med den, så jeg håber også, at I kan lide den!

OG OMG ZERRIE BLEV FORLOVET DET ER SÅ SINDSYGT! JEG TROR, AT JEG ER SYNSK ELLER SÅDAN NOGET OMG VIRKELIG JEG ELSKER DEM SÅ HØJT, MÅSKE ER DET FOR TIDLIGT OG SÅDAN MEN ALLIGEVEL DE ER SÅ SØDE OMG

og er der nogen af jer, der har været inde og se This Is Us premiere?

*husk at kommentere, jeg elsker det!*

Love Londongirl <3

P.S. Lige så I ved det, hedder jeg Sandy, hvis jeg i stedet for Londongirl skriver Sandy, for det vil jeg hellere! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...