Blind for verdenen (oneshot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2013
  • Opdateret: 14 aug. 2013
  • Status: Færdig
"Alt der ingen mening giver, giver mening, og alligevel er det meningen dens mening skal være uklar."

4Likes
10Kommentarer
328Visninger
AA

1. Første og sidste

Selv når jeg åbner min øjne vidt op, kan jeg ikke se klart. Jeg stirrer bare ud i den mørke intethed, der lige så stille opsluger mit tomme, mørke sind. De tanker jeg har tænkt, men som aldrig blev til noget. De drømme jeg drømte, men kun forblev drømme. Hele min personlighed, og hele mit væsen. Det ville bare forsvinde ind i det store sorte tomme rum, som aldrig ville ændre sig, som alt andet. Dagen bliver til natten, natten til dagen. Årstiderne skifter, mennesker gør forskellige ting, og ser forskellige ud, og selv dyrende der ellers har samme cyklus som altid ændre sig lidt for hver generation.

Landet ligger øde, selvom der er græs alle steder. Ørkenen er fri, selvom der ligger døde dyr, og alt er ikke som det ser ud til, og så alligevel så enkelt at læse. Det hele bliver klart når man lukker øjnene, og lader sig føre ind i mørket. Det er der man får svar, det er der der er lys.

Oplysning og klarhed. Spørgsmål bliver ændret til svar, og ens sind bliver ændret fra mørkt til lyst, indtil det igen bliver fourenet og endnu engang bliver lige så sort som natten. Den nat der våger over os, og får os til at skelne mellem godt og ondt. Mod rigtigt og forkert. Uden dag ingen nat, men uden nat, ingen dag. Og sådan kører det hele rundt.

Når jeg åbner mine øjne vidt op, kan jeg ikke se klart. Alt hvad der har været, vil blive og aldrig blev står kun klart, og nuet forsvinder lige så roligt væk, men alligevel så stærkt. Det løber fra mig, og jeg ser det ikke før det har været.

Det er ikke et valg, det er ikke en evne, det er ikke sket. Det er bare sådan det er. Det hele. Jeg ser ikke klart, jeg ser aldrig klart, jeg kan ikke se, og alligevel ser jeg det hele. Kan mærke balancen i universet. Vandets balance, naturens balance, hver menneskes balance, som er noget af det der gør alt andet bliver ude af balance ved det mindste vindpust. Jeg ser det hele, og alligevel gør det at jeg ikke ser, at jeg ikke kan fortælle det videre.

Selv de mindste mikroskopiske organismer og atomer står klart for mit indre blik, men mit ydre er skærmet. Skærmet for virkeligheden der forgår rundt omkring mig, og fra de ting der ikke sker.

Selvom alt står så klart som stjernerne på himlen, den mørkeste nat, så er alt sløret og jeg kan ikke komme til. Det føles som en tanke man ved man lige har haft, og alligevel er det er svagt minde, man ikke kan komme til. En tanke man har mistet til det sorte intethed, som ingen kender helt til.

Det er når jeg ikke tænker, jeg tænker mest. Det er når mine øjne er lukket, jeg ser mest. Det er når jeg sover jeg får lavet mest.

Alt der ingen mening giver, giver mening, og alligevel er det meningen dens mening skal være uklar.

Hvem er vi, hvad laver vi her? Er vi blot små mikroskopiske prikker i det store tomme rum, eller er vi noget mere? Er vi de værste dræbermaskiner i universet, eller er vi noget mere?

Eller er vi bare mennesker der går rundt og ser uklart i dette døde univers, vi ellers bliver ved med at give hjertemassage. Er vi i virkeligheden på et sted i livet, hvor vi skulle stoppe op, se os omkring, og give op. Lukke øjnene, og spørge efter svar.

Jeg ser alt, men jeg ser intet. Jeg ved intet, men jeg ved alt. Mit univers er lille, dog alligevel så stort. Mine tanker er ikke eksisterende, og alligevel er de så vigtige.

Mit mørke sind bliver stille opslugt af den sorte intethed, som lægger sig som et tæppe omkring mig. Giver mig tryghed og varme. Jeg kan mærke at jeg giver slip, og lader mig selv falde. Jeg holder ikke fast på noget, og intetheden holder fast på mig.

Selvom jeg er uvis om hvad der nu skal ske kan jeg mærke at varmen og trygheden fra mit indre bliver større, som jeg falder ned i mørket, med intet og dog så meget på hjerte.

Verdenen sænker væk fra mig, og er blind for mig. Selvom jeg har eksisteret er denne eksistens opslugt, og taget væk for evigt.

Jeg er... Blind for verdenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...