Vamp - Human

Historien handler om en pige der hedder Lise, hun lever i en overnaturlig verden i skyggen!
Men da hun fylder 15 kommer hun i high school, hvor hun for anden gang møder en dreng, der får hendes hjerte til at stå!

5Likes
3Kommentarer
459Visninger
AA

3. 2. High school

2. High school

 

     I dag er jeg 150 år, eller jeg har været 15 i 150 år og 1 dag, jeg havde fødselsdag i går.

Men det bedste ved at blive 15 år for 150 gang er at man får lov til at starte i highschool, jeg kunne ikke få armene ned i flere dage før min fødselsdag og lige nu står de stadig op i vejret.

 

     Næste dag var det første dag i skolen, jeg havde fået madpakke med, i ved de brune poser man altid ser på amerikanske film, og bare lige så i ved det så er jeg ikke her fra, jeg har faktisk været lidt omkring men mest Asien og Europa, aldrig U.S.A.

 

     Jeg stod på bussen som et normalt menneske, det var nemlig det jeg gerne vil være, men det er jo umuligt når nu jeg er “jæger af natten” eller som man også kalder det, vampyr. Men jeg ved der er en udvej, jeg skal bare finde den udvej, det var et løfte jeg lavede med mig selv da jeg var lille.  

     Jeg trådte ind på den store gang, skabene var der ligesom på film, mon de onde piger også var der, det ville jeg nok finde ud af.

     Jeg trådte ind i klasseværelset, læren stoppede pludselig med at snakke, og gloede på mig som om jeg var en idiot. Godt nok er jeg lidt anderledes men ligefrem IDIOT, nej det var jeg dog ikke, hvis man spørger mig i hvert fald.

-Og hvem er du så?

-Jeg hedder Lise.

- Der er en ledig plads bagerst i klassen.

     Jeg listede ned på min plads, det første jeg tænkt var hvorfor læren var så ubehagelig. Jeg kunne mærke de andres blikke brændte sig fast i nakken på mig, var alle her i byen sådan? Jeg sad ved siden af en pige, hun lignede lidt en af de piger der har alt for meget makeup på, og er alt for tynd, hov der gjorde jeg det selv.

Hun prikkede til mig, shit!

-Hvad skal du have i næste time?

Okay, var det bare det? Det var da ikke så slemt.

-Matematik.

-Fedt, det skal jeg også have, så kan vi følges, og til frokost kan du sidde sammen med mig, hvis du vil?
Det var uventet, hun var nok mere ”den der havde lidt for travlt med andres liv” typen.

-Er du sikker på at jeg ikke bare, skal sætte mig ud på toilettet med min madpakke.

Hun grinte på den der måde, så man selv har lyst til at bryde ud i et grineflip.

-Seriøst du ser for mange film, og i øvrigt så hedder jeg Kat eller jeg hedder rigtigt Kathrine men jeg kan bedre lide Kat.

-Okay, jeg vil gerne spise frokost sammen med dig.

     Vi gik langs gangen, og trådte ind i lokalet, jeg satte mig ned på en plads, Kat satte sig ved siden af mig og da jeg drejede hovedet for at se hvem der var på den anden side, troede jeg at jeg fik et hjertestop, det var Jack, hans hoved var begravede ned i hans bog, så jeg troede ikke han havde opdaget mig endnu, jeg gik op til min lære med en seddel, han udleveret en bog til mig, uden at sige et ord, jeg gik ned mod min plads ved siden af Kat, og så jeg hans brune øjne, han smilede til mig.

     Jeg vil vædde med at jeg havde det mest afslørende smil nogensinde, men det var vist ingen der lagde mærke til det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...