⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜

Justin ligner bare en af de helt almindlige badboy der går i klassen, som laver ballade. Ham der bare pjækker, ikke tager skolen seriøst og styre skolen, sammen med hans slæng. Men det viser sig så at han ikke bare er den almindelige badboy, men faktisk en rigtig badboy. Ham der laver kriminalitet, ham politiet er efter, ham der ved hvordan man bruger en pistol uden at tøve. Ham der bliver kaldt Mr. heartless. Men om han bliver Heartless forevigt må tiden jo vise, for pludselig kommer der en pige ind i billedet, som man får følelser for? Måske Mr. Heartless bliver Mr. Heartfull - læs med og find ud af det.

156Likes
165Kommentarer
80979Visninger
AA

27. Værste tømmermænd i verden-.-'

Sophie's synsvinkel

 

Du kommer op ovenpå, og har taget din bh på og så tog du bare en af Justins bluser i hans skab. Du håber ikke han har noget i mod det, men du har ikke rigtig andet at tage på, og det frister sku ikke lige at løbe over på den anden side i undertøj for at tage tøj på. Du ser dem alle 3 sidde ved spisebordet, så du går over til dem og sætter dig.

"Wow, der sku nogle der har festet igennem" griner Mason, så du kigger træt over på ham.

"Du ligner et lig skat" griner Laus mens hun spiser noget bacon.

"Hvordan kunne du holde ud og kysse mig så mange gange, hvis jeg ser sådan her ud?" spørger du Justin mens du peger på dit ansigt. Du ved måske ikke hvordan du ser ud, men det må være slemt hvis både Laura og Mason kommentere på det.

"Fordi du smuk alligevel" svarer han mens han spiser videre på sin morgenmad. Som består at røræg, bacon og cocktailpølser. 

"Aww" hører du fra den anden side af bordet, så du sagtens kan regne dig til det er Laura og ikke Mason.

For hvorfor skulle Mason sige sådan noget, og blive helt glad på den måde som piger bliver, når par er søde sammen. Eller dig og Justin er ikke et par, eller er i? Du har godt nok tilgivet ham, men du i tvivl. Du tager din gaffel og stikker bare lidt til maden, for du føler dig ikke rigtig sulten. Især ikke når du tænker på alt det der kom ud af din mave i morges. Som du ikke skulle have tænkt på, for nu sker det igen. Du rejser dig hurtigt op, og løber ud på toilettet og nærmest kaster dig på gulvet og kaster op. Du mærker så nogen løfte op i dit hår, og sætte sig ved dig, mens du bare kaster mere op.

"Du ved godt jeg også kastede op i morges ikke?" spørger du, for nu kom du jo lige i tanke om det.

"Havde en fornemmelse da jeg kom ind på grund af lugten" svarer han, og giver dig noget papir, så du tørrer din mund og smider det i toilettet.

"Jeg skal nok tørre det op om lidt" siger du, mens du slå brættet ned og sætter dig ovenpå toilettet og tager dig til hovedet. For din hovedpine gik væk i lidt tid, men nu den tilbage igen, og slår bare dobbelt så hårdt som i morges.

"Nej nej, det okay" svarer han, og giver dig en kop vand, som du tager i mod. Koppen er bare en der står herude, sikkert hans. Du tager et par tårer, og føler du skal kaste op igen, så du holder dig for munden. Men heldigvis kaster du ikke op.

"Jeg har det så dårligt.." mumler du mens du kigger ned i gulvet.

"Har du ondt i hovedet?" spørger han mens han sætter sig på hug foran dig, og nusser dine knæ. 

Du nikker bare svagt på hovedet, mens du tager endnu en tår vand. Du bliver stille løftet op i brudeform, og båret ind i køkkenet, hvor Justin sætter dig på køkkenbordet. Han går så et øjeblik, og kommer tilbage med 2 panodiller, som han giver dig. Du tager i mod dem, og putter dem hurtigt i munden, efterfulgt af en tår vand. For du har stadig hans kop i hånden. Han stiller sig mellem dine ben, og holder om dig, så du hviler dit hovede på hans skulder, og lukker øjnene. 

"Er du træt?" spørger en svag stemme du næsten ikke kunne genkende, for du virkelig træt, så du nikker bare stille.

"Vil du ned i seng igen?" spørger Justin, mens han nusser dig på ryggen.

"Jeg er også sulten" mumler du, og sætter dig op, men fordi du er så træt, læner du dig bare tilbage op af væggen.

Så Justin begynder at grine svagt, og går hen til spisebordet igen, som du svagt kan se med dine svagt åbne øjne. Han kommer tilbage med din tallerken i hånden, så du smiler svagt og sætter dig lidt op. Han tager så lidt æg op til din mund, så du åbner munden og spiser det.

"Man skulle tro du var mit barn, og jeg skulle made dig" griner han og giver dig noget mere, så du begynder at grine svagt.

"Tak far" fniser du og åbner munden for mere, så han også begynder at grine, mens han giver dig mere.

"Mere daddy" griner du og åbner munden, så han grinende giver dig mere.

"Okay, lille skat" griner han og spiser også noget selv.

"Min bacon" surmuler du, og lægger armene over kors.

"Ikke hvis far siger det hans" griner han og spiser noget mere.

"Du dum" siger du barnligt, og tager hans bacon ud af hans hånd og spiser det.

"Men du kan lide det" griner han og kysser dig kort.

"Og pædofil" griner du, så han løfter det ene øjenbryn.

"Du kysser din egen datter" griner du, og lægger armene om hans nakke.

"Når ja" griner han, men kysser dig alligevel igen.

"Men det sku svært at lade vær med en datter som dig" griner han, og løfter dig op, så du sidder med benene om hans hofter og holder fast om hans nakke.

"Og en far som dig" griner du og kysser ham, mens han går hen mod kælderen.

"Lægger hende lige ned og sove" siger Jus til Laura og Mason, mens han skal til at tage i håndtagen men Laura stopper ham.

"Kan hun ikke bare sove i sofaen?" spørger Laura, så Justin kigger derhen, og nikker, og går så derhen med dig.

"Bare så jeg ikke er helt alene med jer 2" griner hun, og spiser noget bacon.

"Når hvad der så galt med os?" spørger Mason, mens Justin lægger dig ned på sofaen, og lægger et tæppe over dig.

"Ingenting, er bare lidt bekymret for hende" høre du hende alligevel sige, selvom hun prøver at sige det lavt. Du ligger på siden med ryggen til ryglænet, og kigger op på Justin der smiler til dig fra sofabordet af, hvor han sidder.

"Bekymret for hvad?" spørger Mason.

"Hun ser bare syg ud, og herfra kan jeg holde øje med hende" hvisker Laura, så du kigger undrende hen mod dem.

"Ser jeg syg ud?" spørger du Justin, mens du kigger træt op på ham.

"Måske lidt" svarer han med et svagt smil. Han rejser sig op og skal til at gå, men du tager fat i hans håndled, så han stopper.

"Vil du ikke ligge med mig?" spørger du, for du føler dig rigtig dårligt, og måske kan han hjælpe på det.

For du føler dig tryg i hans nærvær, så måske kan han også hjælpe nu. Han nikker stille, så du lægger dig længere tilbage og løfter tæppet op, så han kan være der. Han lægger sig så ind til dig, på siden som dig.

"Kan vi ikke ligge anderledes baby?" spørger han stille mens han nusser din kind, så du stille nikker. Så han lægger sig ned på ryggen, og klapper på sin brystkasse, så du lægger dit hovede der.

"Godnat baby" hvisker han, og nusser dig på ryggen.

"Godnat Jus" hvisker du, og lægger din hånd på hans mave, og nusser den mens du prøver at falde i søvn..

~


Du vågner ved du har kvalme og skal kaste op, så du sætter dig hurtigt og nærmest springer op fra sofaen og løber ud på toilettet og knækker dig.

"Åh, ikke igen" mumler du og trækker ud i toilettet, mens du rejser dig op ved hjælp af det og går hen til vasken.

Hvor du vasker dine hænder og skyller din mund, og tørrer dem så i håndklædet ved siden af. Du går så ind i stuen igen, hvor du ser der ikke er nogen, så du kigger dig undrende omkring.

"Er der nogen?" spørger du og forventer svar, for de kan da ikke bare efterlade dig her alene.

"Hallo?" råber du lidt højere, men igen er der helt stille, så du sukker og sætter dig hen i sofaen.

Du hører så nogen rasle med nogle nøgler, og døren der kort efter åbnes så du kigger hen mod døren til gangen. Der kommer så en dame ind, som ikke opdager dig til at starte med og lægger sin taske og en indkøbspose på spisebordet, og kigger så hen på dig hvor hun får et chok. Hun tager sig til hjertet og kigger så forskrækket på dig, så du begynder at kigge ned af dig selv.

"Gud, du ser jo helt syg ud" siger hun stille mens hun kommer hen og sætter sig ved siden af dig.

"Jeg har det heller ikke så godt" mumler du, og betragter hende lidt og ser hun har nogle af Justin's træk, så du regner med det hans mor.

"Jeg laver noget te til dig, så put dig ind i tæppet" siger hun, mens hun lægger det omkring dig med et smil.

"Tak" mumler du, mens du pakker dig ind i det, og kigger hen på hende, mens hun går hen til indkøbsposen igen. 

"Hov, hvor er jeg uhøflig" griner hun, mens hun går hen til dig igen.

"Jeg er Pattie, Justins mor" siger hun med et smil, og giver dig et kram, hvor du krammer igen med tæppet.

"Jeg er Sophie, Justin's kæres.." siger du og stopper dig selv, for du ved jo ikke om i er sammen eller ej.

"Justin fortalte at jeg skulle komme forbi med mad til hans kæreste" siger hun med et smil, så du også begynder at smile, for så er i vel kærester.

"Hvor er han?" spørger du, for det da underligt at han er væk.

"Han skulle lige ordne nogle ting, men han sagde han gerne ville have mig herhen, så jeg kunne møde dig og passe på dig, for han var lidt bekymret" forklarer hun, mens hun går hen til indkøbsposen igen, og tager nogle ting ud og lægger det på spisebordet, og går så ud med resten i køkkenet.

Men egentlig meget sødt at han sender sin mor herhen til dig, for at passe på dig selvom du bor på den anden side. Men så kan du også lære hans mor at kende, mens hun er her.

"Jeg laver en suppe til dig, som er en gammel opskrift der er gået igen i familien, som altid helbreder på sygedomme" siger hun mens hun koncentrer sig med at lave suppen ud i køkkenet.

Så du bare putter dig ind i tæppet igen og lægger dig ned på sofaen. Du ved ikke hvorfor du pludselig har det så dårligt, for du burde kun have tømmermænd. Men du føler dig også virkelig dårlig og ikke tømmermænd dårlig, men en underlig form for dårlig. Du kigger hen på sofabordet og ser din mobil ligger der, med en seddel under som du tager og læser. For den må da være vigtig eftersom det ligger der med din mobil.

 

Hey baby, skulle lige ud og ordne nogle ting med drengene. Min mor er sikkert kommet, hun skal nok passe på dig mens jeg er væk, men er snart tilbage. Laus bad mig sige du lige skulle ringe, for hun var nød til at tage hjem ifølge hendes far, der sagde det var vigtigt at hun kom. Men at du bare kunne ringe og du skulle ringe hvis der var noget galt eller så hun kunne høre om du var okay. Men vi ses om lidt baby:*

 

Du ringer så Laura op med det samme, for du ved ikke hvor længe hun har ventet på du skulle ringe eller hvornår de gik, så måske hun har ventet længe. Eller også er der kun gået et kvarter, hvem ved? Men du ringer bare alligevel. 

"Det Laura" siger hun da hun tager telefonen, efter de velkendte 'Duuut' lyde.

"Hey Laus, du bad mig ringe" siger du og putter dig igen ind i dynen, og lægger dig på siden i sofaen.

"Ja, hvordan har du det?" spørger hun stille med en anelse bekymring i stemmen.

"Jeg har det nogenlunde, ved ikke om jeg har drukket noget jeg ikke kunne tåle eller hvad der er sket? Men Justin's mor er her og passer mig" forklarer du stille.

For du aner virkelig ikke hvad der er sket. Måske det er en allergiskreaktion på noget du har drukket. Du ved det ikke var de små grønne eller vodkaen, for det har du smagt før uden problemer. Men du ved ikke om du har drukket noget andet for du var jo helt væk. Måske der er nogen der har givet dig noget du ikke kunne tåle? Eller du har taget stoffet, røget hash? Du ved det virkelig ikke. Men du håber virkelig ikke at du har røget noget eller taget noget, for du vil helst gerne holde dig clean hele dit liv. Da stoffer ikke er noget der rigtig interesserer dig, eller kommer til at interessere dig.

"Det var godt, du kender min far og han syntes jeg skulle være tidligt hjemme efter jeg ikke har været det her på det seneste" sukker hun, og kaster sig ned din seng kan du høre.

"Så det var derfor du gik" siger du, selvom du godt vidste det, men du vil bare gerne snakke med Laura.

"Yup, men bliver nød til at smutte" siger hun med et suk, så du nikker, men finder hurtigt ud af hun ikke kan se det og så siger; Okay, vi ses bare smukke.

"Ja, vi ses smukkeste" griner hun, så du også lige når at grine før hun lægger på.

Da du bare skal vente på Pattie bliver færdig med din suppe, kan du vel godt bare sove lidt imens. For du har det slet ikke for godt, måske det ér en allergiskreaktion på et eller andet. Hvis hendes suppe ikke virker, må du hellere på hospitalet. Hellere at du får tjekket det, selvom det ikke er noget du vil høre, hvis det er slemt. Du lægger dig godt til rette på sofaen, og kigger så ud på Pattie der kigger koncentreret ned i hendes gryde, mens hun putter en masse krydderier. Hun kigger så hen på dig og smiler da hun ser du også kigger på hende.

"Jeg tror jeg lægger mig til at sove lidt" siger du bare så hun ved det.

"Okay, der går også lidt før den er færdig, men den er ventetiden værd" siger hun med et smil, så du gengælder det.

"Okay, glæder mig til den, for den dufter godt" griner du svagt, så hun også kommer med et lille grin og tilføjer så nogle andre krydderrier, mens du lægger dig til at sove.

Du håber Justin er her når du vågner igen, ikke fordi du ikke kan lide at være her med hans mor, men du savner ham bare. Og nu hvor du ikke har det så godt, kunne han sikkert godt gøre så du følte dig lidt bedre. For det er altid den effekt piger har når deres kærester er omkring dem, når de syge eller har det dårligt. Så det håber du også at han kan gøre når han kommer tilbage fra han nu skulle. Du håber ikke at det er noget kriminelt, for nu ved du jo at han er sådan en badboy. Så han kan jo finde på en helt masse at gøre, som faktisk får dig til at drømme noget du ikke skal. For du får et mareridt du ikke kan komme ud af, selvom du prøver alt hvad du kan, så skal du åbenbart drømme det. Og det værste er at du rent faktisk bliver lidt skræmt at det Justin kan finde på, selvom det kun er en drøm..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...